Jeg nævnte kort i min introtekst, at jeg selv har eksperimenteret med at skrive noveller og romaner i tidens løb. Da jeg var 14 år kom jeg p...

"Af hjertens lyst"

Jeg nævnte kort i min introtekst, at jeg selv har eksperimenteret med at skrive noveller og romaner i tidens løb. Da jeg var 14 år kom jeg på en forfatterskole i Brønderslev, hvor jeg sammen med 30 andre unge fik en masse redskaber og gode tips til at skrive tekster. Vi boede på Brønderslev Højskole i en hel uge, hvor vi fik undervisning af to danske forfattere. Det var en fantastisk lærerig oplevelse, som jeg stadigvæk husker tilbage på og nyder minderne fra. 

Undervejs på forfatterskolen skrev vi alle en novelle, som blev udgivet kort efter opholdet. Min novelle (Borte i dybet) handler om en ung dreng, der mister sin storebror og kæmper med sorg og skyldfølelse. Jeg synes, det er lidt pinligt at læse den i dag, fordi man kunne have gjort så mange ting anderledes, og jeg har selvfølgelig ændret min skrivestil meget de sidste 10 år. Alligevel er det lidt sjovt at se tilbage på, og det er også interessant at se, hvordan jeg byggede en fortælling op, og hvordan min sprog var dengang. 

Jeg har desværre ikke novellen elektronisk, ellers ville jeg med glæde dele den med jer. Men hvis der skulle være et par nysgerrige sjæle derude, så kan man låne den på alle landets biblioteker. Og har I lyst til at følge med i, hvad jeg skriver, så kan I selvfølgelig følge med på bloggen, for jeg har planer om at lave flere indlæg med noveller, jeg har skrevet i tidens løb.

Hvis I selv har erfaringer med at skrive, så vil jeg meget gerne høre om dem. Det er nemlig altid rart at have nogen at dele idéer og frustrationer med.  
 





2 kommentarer:

  1. åh den skole husker jeg. Det var noget med at man skulle søge en plads, eller noget, og jeg kom ikke med. Jeg var så gal og sur og træls over det, at der gik meget meget lang tid før jeg skrev noget igen. Misundelse er en grim ting i den alder :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skulle man nemlig. Der var heller ikke mange pladser, og der var rigtig mange om buddet. Ja, og det værste er, når det får en til at stoppe med at skrive. Men jeg håber, du er gået i gang igen, for det skal bestemt ikke slå en ud :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.