"Little Women" af Louisa May Alcott, 5/5 stjerner Jeg har haft fornøjelsen af at læse "Little Women" som en sla...


"Little Women" af Louisa May Alcott, 5/5 stjerner

Jeg har haft fornøjelsen af at læse "Little Women" som en slags julekalender denne december måned. Og nøj, hvor er jeg bare glad for, jeg endelig fik den læst. Jeg har virkelig holdt af at læse en om de fire piger og deres forsøg på at klare sig igennem hårde tider.

"Little Women" er en fortælling om pigerne Meg, Jo, Beth og Amy. Pigerne bor med deres mor Mrs. March og husholdersken Hannah, da Mr. March har sluttet sig til hæren. Det er en mørk og kold tid for pigerne, der skal igennem de sædvanlige udfordringer, der opstår, efterhånden som de bliver til små kvinder.

Jo lærer - ved hjælp af sit mod og iltre temperament - den unge nabodreng Laurie og hans bedstefar Mr. Laurence at kende. Det kommer til gavn for begge familier, der finder stor støtte i hinanden.


Jeg elsker Louisa May Alcotts søde fortælling om disse fire vidt forskellige piger, som jeg efterhånden føler, jeg kender, og holder meget af. Karaktererne komplimenterer hinanden fortrinligt og skildrer forskellige omstændigheder ved det "at vokse op". I første kapitel giver fortælleren en sød beskrivelse af hver af de fire piger. Det er nok min yndlingspassage fra bogen. Den er noget så fin, og den sætter stemningen for resten af bogen.

"As young readers like to know 'how people look', we will take this moment to give them a little sketch of the four sisters, who sat knitting away in the twilight, while the December snow fell quietly without, and the fire crackled cheerfully within. It was a comfortable old room, though the carpet was faded and the furniture very plain, for a good picture or two hung on the walls, books filed the recesses, chrysanthemums and Christmas roses bloomed in the windows, and a pleasant atmosphere of home-peace pervaded it."

Herefter følger så selve beskrivelsen af pigerne. Det er denne fortællerstemme, som dukker op fra tid til anden, jeg er helt vild med. Det giver mig følelsen af at sidde med en god gammel børnefortælling mellem hænderne.     

Fortællingen er desuden spækket med små moraler. De fire piger har hver især nogle udfordringer i forhold til deres personligheder og i forhold til de situationer, de befinder sig i. Dem overkommer de ved at hjælpe hinanden og ved at arbejde med dem selv, og heri ligger de fineste budskaber. Jeg tog mig selv i flere gang at sidde og smile, mens jeg læste, fordi fortælling er så uskyldig og hjertevarm.

Indtil videre har jeg kun læst del 1, så jeg har del 2 ("Good Wives") til gode. Det er dog svært for mig at vente med at læse den, for jeg har virkelig lyst til at finde ud af, hvordan livet arter sig for de fire piger. Jeg har gang i et par andre bøger, jeg gerne vil læse færdig først, men nu må jeg se, hvor længe jeg kan vente, før jeg fortsætter med at læse om de fire piger.





Charles Dickens udgav A Christmas Carol i London d. 19. december 1843. Juleeventyret viser sympati med de fattige og skildrer både det...


Charles Dickens udgav A Christmas Carol i London d. 19. december 1843. Juleeventyret viser sympati med de fattige og skildrer både det gode og onde i os mennesker. Det er temaer, vi stadigvæk kan forholde os til i dag. Derfor er A Christmas Carol blevet udgivet igen og igen, og den bliver i dag opfattet som en klassiker. 

Dickens blev inspireret til at skrive juleeventyret af oplevelser fra sin egen barndom og af den svære situation, mange fattige englændere befandt sig i, i 1830’erne og 1840’erne. Med fortællingen sætter Charles Dickens fokus på de fattiges kår og på næstekærlighed, som vi netop forbinder med julen.

A Christmas Carol blev udgivet i en tid, hvor briterne udfordrede de gamle juletraditioner og udforskede nyere tiltag så som julekort og juletræer. Charles Dickens fortælling var dermed med til at puste nyt liv i juletiden i England.


Hvad kan vi bruge fortællingen til i dag?

A Christmas Carol er stadigvæk populær i dag, og der er både lavet teaterstykker og film ud fra bogen. De fleste af os husker vel Disneys udgave, som bliver sendt hvert år til jul.

Charles Dickens fortælling minder os om, at vi skal hjælpe hinanden, at vi skal være gode ved hinanden, og at vi skal nyde julen. 

Jeg genlæste A Christmas Carol sidste år, og for mig er det den ultimative julefortælling. Den lægger ud med at være kold og barsk, men ender med at være en varm fortælling. Jeg når ikke at genlæse den i år, men mon ikke jeg skal se Disneys søde fortolkning af den her i juleferien.

Har I læst A Christmas Carol i år? Hvad betyder fortællingen for jer? 



Så er konkurrencen om Helle Helles "Hvis det er" og Donna Tartts "Den hemmelige historie" slut. Den heldige vinder bl...


Så er konkurrencen om Helle Helles "Hvis det er" og Donna Tartts "Den hemmelige historie" slut. Den heldige vinder blev Kira. 

Jeg takker for alle de søde kommentarer. Hvis I er i tvivl om, hvilke bøger I skal ønske jer til jul, eller hvilke bøger I skal give til andre, så kan jeg anbefale jer at læse kommentarerne på forrige indlæg. Der er mange gode bud på, hvad man kan lægge under træet i år. 

Rigtig god jul til jer alle :-) 

Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det er jo snart jul, så jeg tænkte, det var på tide at dele pakker ud her på bloggen. ...


Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det er jo snart jul, så jeg tænkte, det var på tide at dele pakker ud her på bloggen.

Den første bog, I kan vinde, er Helle Helles nyeste roman ”Hvis det er”, som jeg selv læste for noget tid siden. Jeg syntes, den var helt vidunderlig og vil gerne give den – forhåbentlig – gode læseoplevelse videre til en af jer læsere. Eksemplaret er sponsoreret af Rosinante & Co. Jeg har min egen udgave liggende på mit natbord, og jeg regner med, jeg skal genlæse den engang i det nye år. I kan læse min anmeldelse af den her.


Den næste bog i pakken er Donna Tarts ”Den hemmelige historie”. Jeg har ikke selv læst den, men jeg er i gang med at læse Donna Tarts nyeste roman ”The Goldfinch”, og den er indtil videre helt fantastisk. Donna Tart skriver noget så smukt. Denne udgave er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof, som også har udgivet den danske oversættelse af ”The Goldfinch”, nemlig ”Stillidsen”. 


For at vinde pakken med de to bøger skal I blot skrive en kommentar til dette indlæg (husk jeres mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med jer). I kan jo for eksempel fortælle, hvilke bøger I ønsker jer til jul. Jeg trækker en vinder blandt kommentarerne på søndag d. 14. kl. 12.00, så jeg kan nå at sende pakken til den heldige vinder inden jul. Så kan vinderen jo lægge gaven under træet, hvis venkommende kan vente så længe med at åbne bøgerne ;-) 


For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om , at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem...



For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om, at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem. Derfor ender jeg ofte med at få mange gode læseoplevelser. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg turde tager flere chancer og måske endda læse en bog, som ved første øjekast ikke er noget for mig, men som så viser sig at være rigtig god.

Grunden til, at jeg ikke gør det så tit, er, at det jo også kan gå den anden vej. Jeg kunne jo ende op med en bog, som slet ikke er mig, og som jeg føler, jeg spilder min tid på. Og det er jo netop tiden, der er den store udfordring.

Der er skrevet SÅ mange bøger i tidens løb, og der bliver stadigvæk udgivet massevis af bøger hvert år. Det er altså umuligt at nå at læse alle bøger. Den tanke har jeg en anelse svært ved at forlige mig med, for jeg er ekstremt nysgerrig og er bange for at gå glip af noget.

Det er endnu en grund til, at jeg planlægger min læsning nøje.

Jeg læser ofte klassikere. Det skyldes, at det er bøger, som er blevet udgivet igen og igen og dermed må være gode i en eller anden forstand. Enten skildrer de en bestemt tid, en bestemt skrivestil eller et bestemt tema, som vi stadigvæk kan forholde os til i dag.

Når jeg læser andet end klassikere, så vælger jeg ud fra bestemte genrer. Jeg elsker fantasy, kærlighedsfortællinger og historisk fiktion, og det er derfor ofte den slags bøger, der er at finde i min bogreol. 
    
Jeg er nødt til at indse, at jeg ikke kan læse alle bøger i hele verden, og derfor læser jeg bøger, jeg formentlig vil holde af. 


Har I det også svært med at acceptere, at I ikke kan nå at læse alle bøger? Hvilke genrer er jeres sikre valg? Planlægger I også jeres læsning?   



Jeg har et tæppe i tusind farver af Anne B. Ragde 3/5 stjerner Denne selvbiografiske roman har sin begyndelse i forfatterens hjem i ...

Jeg har et tæppe i tusind farver af Anne B. Ragde 3/5 stjerner

Denne selvbiografiske roman har sin begyndelse i forfatterens hjem i Trondheim. Anne B. Ragde har besøg af sin mor Birte, der er sentimental og dvæler ved fortidens sorger og glæder.

”Det må have været helt forfærdeligt for dig at have mig som mor, Anne. Dengang du var lille, mener jeg.” 
  
Således indledes romanen, og herfra udsættes vi som læsere for Annes opvækst. Vi er til stede i en treværelseslejlighed, da faren forlader Anne samt hendes mor og søster. Vi er med, da Birte som alenemor tager arbejde som fabriksarbejder for at forsørge Anne og søsteren. Og vi er med, da Birte mange år senere får kræftbehandling, og hvor rollerne mellem barn og forælder er byttet rundt.

Det er vigtigt for Birte at gøre fortiden op og forklare Anne, at hun har elsket hende, selvom hun havde svært ved at vise omsorg for Anne og hendes søster, da de var helt små. Birte har selv haft en svær opvækst og jublede sågar, da hendes egen mor døde (ligesom i Arseniktårnet) – og det har afspejlet sig i hendes opførsel over for sine egne børn.

Anne får den idé, at hun vil skrive en roman om sin mor. Hun har nemlig også brug for at gå fortiden igennem og at hylde sin mor, som trods alt vendte på en tallerken og ydede den nødvendige omsorg for sine to unge piger.
 
Jeg har læst flere bøger af Anne B. Ragde, og jeg føler efterhånden, jeg er kommet tættere på hende som forfatter via hendes bøger. Hun har haft en svær opvækst og har lært, at man ikke får noget foræret. Tvært imod må man kæmpe for at opnå noget i livet – og det, synes jeg, er meget beundringsværdigt.

Der har på det seneste i bloggerland floreret et spændende tema om at adskille forfatteren og værket. Det skal man ikke nødvendigvis med Anne B. Ragdes bøger. De skildrer nemlig også forfatterens liv – inklusiv en portion fiktion – og lader os komme tæt på hende som person. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg har et tæppe i tusind farver er helt sikkert et ”must-read”, hvis man har læst andet af Anne B. Ragde. Særligt Arseniktårnet, som også er selvbiografisk, og som desuden nævnes flere gang i denne roman.  





Jeg står i den fantastiske situation, at jeg har en masse læseprojekter at se frem til i december måned. Først og fremmest skal jeg læse ...


Jeg står i den fantastiske situation, at jeg har en masse læseprojekter at se frem til i december måned. Først og fremmest skal jeg læse "The Goldfinch" i forbindelse med Emily Salomons online læseklub

(billedet er lånt fra Emilys blog)

Læseklubben er uforpligtende og åben for alle, så det er en oplagt mulighed, hvis man ikke har tid til at deltage i en fysisk læseklub. 

Derudover skal jeg læse "Little Women" i forbindelse med et read-a-long arrangeret af blandt andre booktuberen WordsofaReader. Jeg så det som en oplagt mulighed for endelige at få taget hul på bogen. Som jeg skrev for noget tid siden, så er det en af de bøger, jeg efterhånden har kredset om længe. Og nu skal det altså være. 


Har i planlagt nogle læseprojekter til december? 

Jeg elsker bøger, og som jeg skrev i mit forrige indlæg om smukke bøger , så er de fleste bøger smukke i min optik. Om de er slidte el...



Jeg elsker bøger, og som jeg skrev i mit forrige indlæg om smukke bøger, så er de fleste bøger smukke i min optik. Om de er slidte eller helt nye, har et grafisk tryk eller fotografier på forsiden, er hardback eller paperback, så nyder jeg af at kigge på dem.  

Nogle bøger skiller sig dog mere ud end andre, og det viser sig særligt at være dem, der har givet mig en speciel læseoplevelse.

Min slidte udgave af Emma, min vintage udgave af Norwegian Wood og mit eksemplar af Americanah fremstod ved første øjekast ikke som de pæneste bøger. Men efter at have læst bøgerne ser jeg dem i et helt andet lys.

Alle tre bøger har rørt mig på en helt speciel måde, og derfor kan jeg ikke lade være med at kigge på dem, tage dem mellem hænderne for at bladre i dem og knuge dem en lille smule ind til mig, mens jeg mindes den gode læseoplevelse, jeg havde.

Jeg betragter dem som nogle af mine smukkeste bøger, og de vil med sikkerhed følge mig resten af livet.

Har I det også sådan med nogen bøger? Tror I også, bogens indhold har betydning for opfattelsen af dens udseende?



”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” af Maria Gerhardt, 3/5 stjerner Maria Gerhardt fik i 2013 konstateret brystkræft og gik en hår...


”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” af Maria Gerhardt, 3/5 stjerner

Maria Gerhardt fik i 2013 konstateret brystkræft og gik en hård tid med kemoterapi og strålebehandling i møde. Det var særlig hårdt ved parforholdet, og Maria måtte kæmpe for at holde sammen på sig selv og på dem, der stod hende nært.

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er en selvbiografisk fortælling. Vi præsenteres derfor for hele Marias sygdomsforløb og kampen om at vinde over kræften.


Da Maria får konstateret kræft er hun netop fundet sammen med sit livs kærlighed – den kvinde, hun mødte første gang for 15 år siden. 

Ingen af dem var førhen parate til at sætte venskabet på spil og erklære deres kærlighed til hinanden. Nu har de hinanden. Og så ramler ulykken ned over dem.

”Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget.”

Fortællingen veksler mellem fortiden og nutiden. Vi følger som læsere med i Marias behandling, hendes sammenbrud og hendes stærke viljestyrke, som gang på gang får hende stablet på benene igen. Vi tager med tilbage i tiden, da Maria mødte sin udkårne, og oplever deres forhold blomstre.

Jeg kan godt lide denne vekslen mellem nutiden og fortiden. Det er med er til at give et indblik i karakterernes liv og deres fælles udvikling. Romanen er skrevet i et minimalistisk sprog, og informationerne er få. Derfor er tilbageblikkene med til at besvare nogle af de spørgsmål, man løbende sidder med som læser. 

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” slog ikke benene væk under mig. Men det er en god og rørende fortælling, som behandler et emne, vi stort set alle sammen kan forholde os til. Den skildrer den sorg og det pres, man er udsat for som kræftpatient.

”Jeg smiler skævt ved tanken om, at vi flytter til Hellerup i morgen, og glæder mig. Det bliver sværere og sværere at skulle stå på Værnedamsvej og rumme andre menneskers følelser. Hver dag står jeg med indkøbsposer i hænderne, tung, skaldet og træt, imens bekendtskaber går forbi. Ingen af mine hatte eller solbriller kan skjule, hvor syg jeg er nu. Jeg ved ikke, hvad der er værst; folk, der ikke kan overskue mig, eller at skulle opdatere diagnose over en køledisk, en andens cafébord. Svigtet står de efterfølgende der, på åben gade, sat i forlegenhed. Min blotte tilstedeværelse vækker mine venners dødsangst.”

Jeg kan anbefale jer at læse ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, hvis I kan lide minimalistiske fortællinger, og hvis I vil have et knivskarpt indblik i en hverdag, hvor det hele ramler sammen.  






I dette indlæg giver jeg små facts om tre bøger. Der var ikke stof nok til at skrive et helt indlæg om nogen af bøgerne, men derfor sk...


I dette indlæg giver jeg små facts om tre bøger. Der var ikke stof nok til at skrive et helt indlæg om nogen af bøgerne, men derfor skulle I nu ikke snydes for lidt ekstra viden om dem.

I Capture the Castle:
I 1949 fik Dodie Smidt sin første roman ”I Capture the Castle” udgivet. Dodie Smidt havde tidligere skrevet manuskripter til film og teaterstykker og var primært kendt inden for disse felter.

Under anden verdenskrig flyttede Dodie Smith og hendes mand fra England til Californien. Dodie Smith savnede sit hjemland så meget, at hun blev inspireret til at skrive en roman, som foregik i England i 1930’erne.

Of Mice and Men:
I 1937 fik John Steinbeck udgivet den korte roman ”Of Mice and Men”. Steinbecks intention var, at den både skulle kunne opføres som et teaterstykke og læses som en roman.

Han gav i første omgang sin roman titlen ”Something That Happened”, da det skulle referere til, at ingen kunne beskyldes for tragedien i romanen. Steinbeck ændrede dog titlen efter af have læst Robert Burns’ digt ”To a Mouse”.

The Beautiful and Damned:
I 1922 fik Fitzgerald udgivet sin anden roman “The Beautiful and Damned”, som handler om eliten i jazz-tiden, som udforskede New Yorks caféliv.

Man mener, at en stor del af bogen er baseret på Fitzgeralds forhold til Zelda Fitzgerald.

Det var lidt fun facts herfra. Jeg håber, I har en god onsdag. 



    For et par uger siden så jeg BBCs miniserie "Emma" fra 2009. Det er den bedste filmatisering af Jane Austens "Emma&q...

  
For et par uger siden så jeg BBCs miniserie "Emma" fra 2009. Det er den bedste filmatisering af Jane Austens "Emma", jeg har set indtil videre. 

Da det er en miniserie, som består af fire afsnit (alle på cirka 60 minutter), er der plads til at gå i dybden med fortællingen, og den er derfor mere tro mod bogen end tidligere filmatiseringerne med henholdsvis Gwyneth Paltrow og Kate Beckinsale i hovedrollerne.

Jeg er vild med Romola Garais fortolkning af Emma, og Jonny Lee Miller er perfekt i rollen som Mr. Knightly. Generelt synes jeg, karaktererne lever op til mine egne forestillinger af dem fra bogen. Desuden synes jeg, det er en flot serie (filmteknisk), som er troværdig i forhold til, at den skal forestille at foregå i 1800-tallet.

Jeg ved ikke, om det er min yndlings Jane Austen-filmatisering. Der er jo efterhånden så mange gode film og miniserier derude. Men den ligger helt klart i top 3.

Hvilken Jane Austen-filmatisering er jeres favorit.  



Så blev det for alvor efterår. Denne uge har været noget så grå og trist, og jeg kan ligefrem mærke, hvordan mit aktivitetsniveau da...


Så blev det for alvor efterår.

Denne uge har været noget så grå og trist, og jeg kan ligefrem mærke, hvordan mit aktivitetsniveau daler for hver dag, der går. Det er som om, min krop føler, den skal gå i hi, så snart det bliver mørkt udenfor.

I modsætning til foråret og sommeren med den smukke natur, de lune sommeraftener og duften af is og solcreme er vinterhalvårets fordele noget sværere at få øje på.

På trods af det elsker jeg denne årstid.

Vi har december måned at se frem til. Jeg glæder mig til at pynte op til jul, spise ris al mande i overdrevne mængder og opleve nostalgien med Pyrus på TV2.  

I januar tager jeg et smut til alperne for at stå på ski i (forhåbentlig) en masse lækker puddersne sammen med min kæreste, min søster og hendes kæreste samt mine forældre. Det bliver vildt hyggeligt, og der skal drikkes weissbier og spises Milka-chokolade hele ugen.  

Men vigtigst af alt skal jeg læse en masse gode bøger uden at have dårlig samvittighed. Jeg elsker at befinde mig i naturen, og om foråret og om sommeren føler jeg altid en form for dårlig samvittighed, hvis jeg sidder indenfor og læser en bog. Det har jeg ikke problemer med på denne tid af året. For mig er det det største lyspunkt i vinterhalvåret!

Min weekend starter her sidst på eftermiddagen, og så vil jeg nyde denne skønne bog af Haruki Murakami. Resten af weekenden skal jeg ordne nogle praktiske ting, slappe af med ham den høje og læse for mig selv.

Jeg håber også, I går en rigtig god weekend i møde, og ser lyst på denne ellers mørke tid.

Elsker I også vinterhalvåret på trods af kulde og mørke? Er der andet, I elsker ved denne tid?  

"Life of Pi" af Yann Martel, 2/5 stjerner Åh altså, Life of Pi – hvor jeg skal begynde? Da jeg gik i gang med at læse bogen...

"Life of Pi" af Yann Martel, 2/5 stjerner

Åh altså, Life of Pi – hvor jeg skal begynde? Da jeg gik i gang med at læse bogen, var min nysgerrighed vakt. Hvem var denne besynderlige dreng, som voksede op i sin families zoologiske have i Indien? Hvordan overlever man 227 dage på havet i en lille redningsbåd med en fuldvoksen tiger som følgeskab?

Fortællingen fremstod umiddelbart spændende og mystisk. Og det var den. Jeg kan rigtig godt lide Martels karakterer, den gådefulde fortælling og refleksionen over religion. Men jeg kunne bare ikke lide at læse romanen. Jeg syntes, den var kedelig i længere perioder, og hver gang jeg tog mig sammen til at læse – for det krævede virkelig, at jeg tog mig sammen – mistede jeg interessen efter blot at have læst 2 sider.

Jeg var så tæt på at give op og lægge bogen fra mig flere gange, fordi det meste af min læsning handlede om at tælle sider og regne ud, hvornår jeg mon ville blive færdig med den. Det er sådan en skam, for jeg kan faktisk godt se fidusen med romanen. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk elsker den, og hvorfor man har valgt at filmatisere den.

Men det hjælper bare ikke på det faktum, at jeg kæmpede så meget med lysten til at læse videre. Det kan godt være, jeg ville have nydt den mere, hvis jeg havde læst den på et tidspunkt, hvor min koncentration var knapt så flyvsk. Men hvis den ikke formår at fange og holde min opmærksomhed, så har den heller ikke levet op til det, jeg forventer af en god bog.

Jeg har haft det svært med Life of Pi, og det smerter mig da også, at jeg nødt til kun at give den 2 ud af 5 stjerner. Jeg kan ikke forsvare at give den flere stjerner, da jeg ikke brød mig om at læse den. Til gengæld skal den ikke kun have 1 stjerne, da persongalleriet og den mystiske fortælling er interessant og gennemtænkt.

Det er et par dage siden, jeg læste bogen færdig, og jeg havde egentlig ikke lyst til at gå i gang med en ny bog. Jeg var simpelthen bange for, at jeg ikke havde lyst til at læse, og at det var derfor, jeg havde svært ved at læse Life of Pi færdig. I går gik jeg så i gang med en ny bog, og jeg vendte side efter side og nød at læse. Så manglende læselyst kan altså ikke være forklaring på, hvorfor jeg ikke brød mig om Martels fortælling.

I går aftes så jeg filmatiseringen af Life of Pi for første gang. Jeg syntes, den til tider var lidt lang, men jeg holdt mere af at se filmen end at læse bogen. Så det kan godt tyde på, at jeg bare ikke bryder mig om Martels måde at skrive på. Den fanger mig åbenbart ikke nok.

Pyt. Jeg fik læst romanen, som desværre ikke levede op til mine forventninger. Og sådan er det jo nogle gange.


Har I læst Life of Pi, og kunne I lide den? 



Dagene bliver kortere, og mørket sænker sig allerede i løbet af eftermiddagen. Før vi får set os om, rammer vi december måned, og gaveræs...


Dagene bliver kortere, og mørket sænker sig allerede i løbet af eftermiddagen. Før vi får set os om, rammer vi december måned, og gaveræset kan begynde. Jeg er så heldig at have fødselsdag i starten af december, så jeg skal være tidligt ude med en ønskeseddel, der helst indeholder så mange ønsker, at det både række til fødselsdagsgaver og julegaver. Det kan være lidt af en udfordring nogle gange. 

I år har jeg skrevet disse seks bøger på min ønskeliste (okay den ene er en trilogi, men den tæller for en gave):    

1. Stardust af Neil Gaiman
2. My True Love Gave to Me af Stephanie Perkins
3. Skyatlas af David Mitchell
4. The Mistborn Trilogy af Brandon Sanderson
5. Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
6. The Children Act af Ian McEvan

Hvilke bøger ønsker I jer til jul? Det kan være, jeg kan blive inspireret til at skrive endnu et par stykker på listen :-) 

Jeg elsker kærlighedsfortællinger. Om det er klassiske bøger eller nye fortællinger, ulykkelig kærlighed eller sukkersød romantik gr...



Jeg elsker kærlighedsfortællinger. Om det er klassiske bøger eller nye fortællinger, ulykkelig kærlighed eller sukkersød romantik grænsende til det platte så nyder jeg at læse dem. Kærlighedsbøger har en fantastisk evne til at få mig i godt humør, lige meget hvor håbløs min dag har været.

I morgen lancerer Lindhardt & Ringhof en hjemmeside, Lovebooks.dk, hvor man har samlet diverse kærlighedsfortællinger. Der er desuden tilknyttet en blog, så man som læser selv kan deltage i diskussion og interagere med andre læsere.

Det er et initiativ, som fokuserer på kærlighedsfortællinger og læserne af dem. Hvor fedt er det lige?

Måske har I allerede lagt mærke til LOVEBOOKS på Facebook eller Instagram. Hvis ikke kan jeg på det kraftigste anbefale jer af følge dem. Der bliver nemlig postet sjove artikler, skønne billeder og indlæg, som er guf for os, der læser kærlighedsfortællinger.

Jeg glæder mig til at blive trukket længere ind i kærlighedsuniverset og dele læseoplevelser med jer alle. 



Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.