"Atonement" af Ian McEvan, 5/5 stjerner Briony Tallis er 13 år og bor i sin families landejendom i England. Hun har en livlig...

"Atonement" af Ian McEvan, 5/5 stjerner

Briony Tallis er 13 år og bor i sin families landejendom i England. Hun har en livlig fantasi og skribler løs på sin gamle skrivemaskine, så ofte hun kan komme til det. For det meste skriver hun små teaterstykker, fordi de i hendes optik er mere levende og giver forfatteren mulighed for at udtrykke sig klarere. En sommerdag får familien Tallis besøg af Mrs. Tallis' søsters børn: Lola, som er et par år ældre end Briony, og de små tvillinger Pierrot og Jackson. Briony har netop færdiggjort et teaterstykke, som hun har planer om, at hendes fætre og kusine skal hjælpe hende med at udføre. Samme dag får familien besøg af den ældre bror Leon og hans ven Paul Marshall.

Brionys søster Cecilia bor også hjemme i familiens ejendom på landet, og hun støder ofte på sin barndomsven Robbie (hushjælpens søn), som Cecilias far i flere situationer har taget under sine vinger. De sidste par uger, har der været kold luft imellem Cecilia og Robbie, og deres korte samtaler er klodsede og bryske. Det går dog op for de to unge mennesker, at de har været blinde over for den forelskelse, som hersker imellem dem, og de lader endelig deres følelser få frit løb.

Briony kan ikke forstå forholdet mellem Cecilia og Robbie, og det får hende til at begå en alvorlig forbrydelse. En ødelæggende forbrydelse, der hjemsøger hende resten af livet.

McEvans roman er i sandhed et mesterværk og et kunststykke uden lige. Der er så mange lag og så mange betydningsfulde detaljer, som i sidste ende giver mening. Han har en vidunderlig evne til at beskrive, så man som læser føler, at man står og kigger ud af vinduet sammen med Briony eller sidder og kigger over skudleren på Robbie, mens han skriver et brev til Cecilia. McEvans formår virkelig at få fortalt det ulykkelige drama i et yndigt sprog.

'Atonement' er en særdeles smuk roman, som man ikke må snyde sig selv for at læse.


Jeg har fået fem nye bøger i februar måned, som jeg gerne vil vise jer. "Tales of the Macabre" og "His Dark Materials&qu...


Jeg har fået fem nye bøger i februar måned, som jeg gerne vil vise jer. "Tales of the Macabre" og "His Dark Materials" har Rikke vist på sin blog. Det er to meget flotte bøger, som jeg bare måtte føje til min samling. "His Dark Materials" ejer jeg på dansk, og sidste år læste jeg de første to bøger i serien. Jeg har planer om at læse det sidste bind i den nærmeste fremtid. Det er virkelig en god serie, og jeg glæder mig meget til at læse dem på engelsk. Jeg har også købt "The Golem and the Djinni", som jeg har hørt meget godt om. Hvis man kan lide "The Night Circus" (og det kan jeg jo), så skulle den være helt vidunderlig. Den glæder jeg mig meget til at læse. Så har jeg købt "The Goldfinch" af Donna Tart. Den har fået ret gode anmeldelser på Goodreads, og plottet lyder meget interessant. Til sidst har jeg købt "A Game of Thrones". Min kæreste og jeg følger trofast med i serien, og jeg elsker den virkelig. Jeg synes, det er så fedt, at dens karakterer ikke er enten gode eller onde. Karaktererne har både gode og ondes sider, og man får sympati med selv de værste "skurke". Jeg kan også godt lide, at der er små sideløbende fortællinger, og at den har så stort et persongalleri. Det bliver spændende at læse bøgerne. Men jeg er nu sikker på, at de er rigtig gode, og de indeholder garanteret endnu flere lag og detaljer. 

Nu vil jeg gå i gang med at arbejde på speciale, og så skal jeg helt sikkert også læse lidt for underholdningens skyld senere. I må have en rigtig god søndag. 


 


For leden fandt jeg i min postkasse denne indbydende brochure om Århundredets Festival, som arrangeres af Folkeuniversitet. Festivalen, h...


For leden fandt jeg i min postkasse denne indbydende brochure om Århundredets Festival, som arrangeres af Folkeuniversitet. Festivalen, hvis emne i år er 1800-tallet, starter 7. marts med åbningsfest på Godsbanen i Aarhus og slutter igen 16. marts. I løbet af festivalen arrangeres foredrag, koncerter, byvandringer og meget mere. Der er rigtig mange tilbud, så jeg skal have dannet mig et overblik over, hvad skal jeg skal med til. Men jeg skal helt sikkert med til åbningen og til litteraturforedrag om 1800-tallets store forfattere på min yndlingscafé (Løve's Bog- og VinCafé). Ih, jeg glæder mig :)

"The Time Traveler's Wife" af Audrey Niffenegger, 4/5 stjerner Før jeg drog på skiferie læste jeg Audrey Niffeneggers rom...

"The Time Traveler's Wife" af Audrey Niffenegger, 4/5 stjerner

Før jeg drog på skiferie læste jeg Audrey Niffeneggers roman "The Time Traveler's Wife". Den handler om Henry og Clare, som er bundet til hinanden på en særlig måde. Henry kan rejse frem og tilbage i tiden. Da Clare er seks år gammel, møder hun første gang Henry. Han er 36 år på det tidspunkt, og i hans nutid er han gift med Clare, der er otte år yngre end ham. Clare får i løbet af sin opvækst besøg af Henry gentagne gange, og hun knytter et særligt bånd til ham. Da hun bliver teenager, bliver hun endda forelsket i ham. Henry ved, at Clare er hans fremtidige kone, men han kæmper med spørgsmålet om, hvor meget han skal fortælle hende om hendes fremtid. Da Clare bliver 18 år, går det to år, før hun møder Henry igen. Den 20-årige Clare møder Henry i nutiden (Henry er 28), og han har ikke mødt Clare før. De møder hinanden på ny, og efterhånden, som tiden går, oplever Henry de møder, Clare allerede har været en del af.  

Henry og Clare kæmper for at leve en normal tilværelse sammen. De elsker hinanden på et særligt plan, men det er svært for dem at føre et normalt liv, når Henry forsvinder fra tid til anden. Det giver dem også nogle større udfordringer og bekymringer, som truer med at ødelægge deres tilværelse. Men der er intet, der kan ødelægge deres tætter bånd til hinanden.

Jeg er blevet fuldstændig tryllebundet af "The Time Traveler's Wife". Der er sådan en rørende og smuk fortælling, og jeg er fascineret af Niffeneggers måde at bruge springet i tid til at beskrive Henry og Clares liv sammen og hver for sig. Al den vekslen i tid og sted kræver, at man til tider holder tungen lige i munden. Men det er så gennemført og så godt tænkt, at det alligevel giver god mening. 

Jeg synes, starten var svært at gennemskue, fordi man endnu ikke kender til det her univers, Henry og Clare lever i. Til gengæld tror jeg, det vil give rigtig god mening, når jeg læser bogen igen. For det skal jeg helt sikkert. Selvom jeg er i gang med at læse en ny bog, fylder Clare og Henry stadigvæk meget hos mig. Det tror jeg altid, de vil gøre, for den har uden tvivl fået plads som en af mine yndlingsbøger.  



  

Så er jeg tilbage igen efter en dejlig skiferie. Vi havde rigtig lækkert skivejr med masser af sne. Det var lige noget for mig, der elsker a...

Så er jeg tilbage igen efter en dejlig skiferie. Vi havde rigtig lækkert skivejr med masser af sne. Det var lige noget for mig, der elsker at køre rundt i uberørt puddersne. Der blev også tid til lidt hygge i lejligheden med min kærestes familie, selvom vi stod på ski stort set hele dagen. Nedenfor kan I se lidt stemningsbilleder fra turen.









I dag har jeg underskrevet og afleveret min specialekontrakt, så nu ved jeg, hvad jeg skal lave de næste 6 måneder. Dog starter jeg still...


I dag har jeg underskrevet og afleveret min specialekontrakt, så nu ved jeg, hvad jeg skal lave de næste 6 måneder. Dog starter jeg stille og roligt ud med en skiferie i Wagrain. Som I kan se på billedet, har jeg lånt en ordentlig stak bøger. De første 6 uger skal jeg nemlig læse en masse teori. Det bliver ikke just spændende, og det er den del af specialet, jeg glæder mig allermindst til. Til gengæld er jeg (forhåbentlig) klædt rigtig godt på, når jeg skal i gang med analysen efterfølgende. Det gør det hele lidt sjovere. 

Det skræmmer mig en lille smule, at jeg skal i gang med et projekt, der strækker sig over så mange måneder. Jeg er spændt på, hvordan processen bliver, og om jeg kan finde ud af at strukturere arbejdet og bruge min tid bedst muligt. Erfaringer viser dog, at det nok skal gå. Men jeg er meget spændt på, om jeg kan finde ud af at give mig selv rigtigt fri ind imellem, så jeg ikke skal have dårlig samvittighed, når jeg ikke arbejder med opgaven. 

Denne her skiferie, som jeg skal på i dag, hjælper heller ikke ligefrem på det. Det stresser mig en lille smule, at jeg starter projektet med at holde fri, når jeg i virkeligheden er meget motiveret og slet ikke kan vente med at komme i gang. Men skiferien blev planlagt for længe siden, og fristerne for at skrive under blev ændret. Så der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg er dog nået dertil, at jeg vil forsøge at nyde min skiferie så meget som overhovedet muligt. Så er jeg klar til at give mig i kast med arbejdet, så snart jeg kommer hjem igen.     

Der bliver nok lidt stille på bloggen den næste uge. Men hvis det kan lade sig gøre at få internettet til at virke denne gang (det var helt håbløst sidste gang, og fandt jeg virkelig ud af, hvor afhængig jeg er af at komme online :S), så skal jeg nok give jer en opdatering. Med mig i min duffelbag har jeg "Atonement", som jeg har planer om at læse på turen. Det glæder jeg mig meget til, for jeg har kun hørt godt om den, og jeg elskede filmen. 

I må have en rigtig god vinterferie alle sammen. Jeg håber, I kan holde lidt ferie fra studier, arbejde og hvad der ellers hører til.  

En dag vender en voksen mand hjem til sin fødeby. Han skal til begravelse. Huset, han boede i med sine forældre og sin lillesøster, er f...



En dag vender en voksen mand hjem til sin fødeby. Han skal til begravelse. Huset, han boede i med sine forældre og sin lillesøster, er for længst forsvundet, og ikke meget ligner sig selv. Men der er et hus for enden ad vejen, som han synes at kunne huske. Det går efterhånden op for ham, at huset tilhører Lettie Hempstocks og hendes mor og bedstemor. Lettie legede han med som barn, og familien hjalp ham i situationer, hvor det hele så håbløst ud. Han har ikke tænkt på familien længe, men da han sidder ved den lille dam, som Lettie kaldte et hav, begynder det hele at komme tilbage til ham.

Han husker, hvordan mærkværdige personer kom til, og hvordan uforklarlige hændelser fandt sted. Han husker også, hvilken betydningsfuld gave Lettie gav ham, da hele hans tilværelse var ved at falde fra hinanden.  

Jeg har hørt meget godt om Neil Gaimans forfatterskab, så jeg besluttede mig for at give mig i kast med en af hans bøger. Det blev "The Ocean at the End of the Lane". Jeg er ret sikker på, at det var et godt valg, for det er uden tvivl en fantastisk roman. Jeg er meget betaget af Gaimans måde at skrive på og hans evne til at skabe et så mystisk og mørkt univers. Det er en ret dyster og nostalgisk roman.  

Det var ikke svært for mig at identificere mig med hovedpersonen. Han er en stille og rolig dreng, der elsker at læse bøger. Når han læser, kan han lukke sig inde i sin egen lille verden i timevis, og som regel sammenligner han episoder i det virkelige liv med pasager, han har læst i sine bøger. Det er endnu et lille plus ved bogen. Der er ikke noget bedre end bogkærlighed.  

Bogen er ikke særlig lang, og det tog mig heller ikke lang tid at læse den, for spændingsniveauet er ret højt det meste af tiden. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig undervejs, for jeg var simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan det hele skulle ende. Jeg var en smule skuffet over, at romanen ikke var længere. Jeg kan godt lige at fordybe mig i en fortælling, og hvis den er alt for kort, føler jeg, at jeg mangler noget. Men når det er sagt, så er det helt klart en rigtig god bog, og hvis I er til de dystre og mørke fortællinger, så kan jeg helt sikkert anbefaler jer at læse den. 





Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.