Da Ida og jeg lavede en video  i forbindelse med legen ”boglige ultimatummer”, diskuterede vi emnet genlæsning. Vi blev begge stillet ov...


Da Ida og jeg lavede en video i forbindelse med legen ”boglige ultimatummer”, diskuterede vi emnet genlæsning. Vi blev begge stillet over for det ultimatum, om vi udelukkende ville genlæse vores yndlingsbøger, eller om vi udelukkende ville læse nye bøger.

Det var et enormt svært valg for mig, fordi jeg ret ofte genlæser mine bøger. Dog var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville vælge at læse nye bøger, for hvad nu hvis der var en ny yndlingsbog derude, som jeg ikke ville komme til at læse? Den tanke kunne jeg næsten ikke bære.

Men for nogle dage siden blev jeg inspireret til at genlæse ”Northanger Abbey” i forbindelse med tag-legen ”The Social Media Tag”. Jeg nyder at læse Jane Austens fine sprog og intelligente humor, og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det scenarie, hvor jeg ikke kunne læse noget af hende igen. Så måske hælder jeg alligevel mest til at genlæse mine yndlingsbøger?

Puha, det er godt nok svært! 
Jeg må dog hellere stå ved mit valg og være glad for, at det trods alt kun er en leg ;-) 

Og lad mig så lige benytte lejligheden til at sukke lidt mere over ”Northanger Abbey”, som jo er en helt vidunderlig bog.

Der er så mange interessante og humoristiske passager i ”Northanger Abbey”, at jeg stort set hele tiden sidder med et smil på læben. F.eks. synes jeg, passagen, hvor Isabellas mor og Mrs. Allen sidder og taler sammen, er noget så fin, fordi den stikker lidt til den der overfladiske kvinde, som forguder sine børn og hele tiden praler med deres bedrifter. Jeg synes, det er umådelig godt iagttaget af Jane Austen.

I kan læse passagen her:

"(...), and each hearing very little of what the other said.  Mrs. Thorpe, however, had one great advantage as a talker, over Mrs. Allen, in a family of children; and when she expatiated on the talents of her sons, and the beauty of her daughters, - when she related their different situations and views, - that John was at Oxford, Edward at Merchant-Taylors', and William at sea, - and all of them more beloved and respected in their different station that any other three beings ever were, Mrs. Allen had no similar information to give, no similar triumphs to press on the unwilling and unbelieving ear of her friend, and was forced to sit and appear to listen to all these maternal effusions, consoling herself, however, with the discovery, which her keen eye soon made, that the lace on Mrs. Thorpe's pelisse was not half so handsome as that on her own."          

Jeg er desuden vild med Mrs. Allens iagttagelse til sidst. 1-0 til Mrs. Allen ;-)

Nå, så fik jeg lige reflektere lidt over det - og fik spredt glæden ved Jane Austen endnu engang. 


Hvad ville I vælge, hvis I blev stillet over for det samme ultimatum? 

"En sang for Issy Bradley" af Carys Bray, anmeldereksempler fra  Nyt Nordisk Forlag , 3,5/5 stjerner Det er en ganske a...


"En sang for Issy Bradley" af Carys Bray, anmeldereksempler fra 
Nyt Nordisk Forlag, 3,5/5 stjerner

Det er en ganske almindelig morgen hos mormon-familien Bradley. Biskop Bradley forlader hjemmet for at hjælpe medlemmerne af kirken. Søster Bradley gør klar til at fejre det næstyngste barn Jacobs fødselsdag. Og de to ældste børn Zippy og Al hjælper til.

Men alt er alligevel ikke, som det bør være. Det mindste barn Issy ligger syg i sin seng. Familien har ikke tid til at tage sig af hende før senere på dagen, og der er det for sent. Issy er ramt af meningitis, og lægerne kan ikke redde hende.

Det er et stort tab for familien at miste den lille Issy, og det udfordrer deres alles tro og sammenhold.


”En sang for Issy Bradley” er en sørgelig fortælling om en mormonfamilie, som udsættes for en af livets største prøvelser. De mister det yngste barn i børneflokken og kæmper en konstant kamp for at holde familien kørende. For hvordan skal man komme over et så stort tab, når sorgen strider imod troen på det evige liv i Himlen?

Vi følger morens, farens og de tre søskendes individuelle kamp med at komme over sorgen. Lillebror Jacob venter på et mirakel, der skal bringe Issy tilbage, storebror Al kæmper med sin trang til oprør og sin dårlige samvittighed, og storesøster Zippy forsøger at holde huset gående, mens moren, Søster Bradley, lukker sig inde i sin sorg. Biskop Bradley forsøger at holde dem alle i troen.

”En sang for Issy Bradley” er skrevet af Carys Bray som selv er vokset op i et mormonsamfund. Hun og hendes mand forlod dog kirken, da de var i 20’erne, og historien bærer også præg af, at der stilles spørgsmålstegn ved religionen. Jeg er ikke selv religiøs, og jeg synes, det er fascinerende at læse om nogle mennesker, der tror så inderligt på noget, som konstant udfordres af vores viden og vores måder at leve på.

Det er tydeligt, at særligt de ældste børn kæmper med at leve et normalt teenageliv og samtidig være en del af kirken.

”En sang for Issy Bradley” er en velskrevet bog, og karaktererne er interessante og troværdige. Jeg kan godt lide det religiøse emne, og familiens historie rørte mig dybt. Så er du til en rørende, tankevækkende og indsigtsgivende fortælling, kan jeg helt klart anbefale dig at læse bogen.



Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.