I sidste weekend deltog jeg i den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD. Dette indlæg er en beskrivelse af mine oplevelser til a...


I sidste weekend deltog jeg i den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD. Dette indlæg er en beskrivelse af mine oplevelser til arrangementet.

Lørdag morgen kravlede jeg ud af min varme seng med høje forventninger til en indholdsrig weekend i litteraturens tegn. Jeg skulle nemlig deltage i Vild med ORD, som blev afholdt på Aarhus Bibliotek i Dokk1.

Da jeg ankom lidt over 10 om formiddagen, løb jeg ind i min veninde Ida, og sammen tog vi til åbningen af festivalen. Tidligere universitetsprofessor Ole Højris lagde ud med at tale om, hvordan vi mennesker igennem tiderne har opfattet 'fremtiden', som er temaet for dette års festival. Jeg nød at blive ført tilbage til tiden på universitet, og et øjeblik befandt jeg mig i et auditorium på Aarhus Universitet til 'Studium generale' med Ole Højris som underviser, der konsekvent lagde trykket på anden stavelse i ordet 'lovssigheder'.

Bagefter tog litteraturprofessor Svend Erik Larsen over og talte om, hvorfor litteraturen er så god til at behandle vores forestilling om fremtiden. Med disse ord var festivalen åben, og vi bevægede os over i den lille sal, hvor Maren Uthaug skulle indtage scenen.


Autentiske streger

I den lille sal sad Maren Uthaug klar på scenen ved et lille bord med en bordlampe, en stor bunke papirer og et penalhus fyldt med tusser. Ved siden af sig, havde hun sin iPhone liggende med en playliste, som indeholdte den musik, som skulle fylde rummet under livetegningen. 

På væggene i salen fremviste tre lærreder skrivebordet og de tegninger, Maren Uthaug undervejs producerede. 

Musikken begyndte at fylde det stille rum, og de blanke stykker papirer foran Maren Uthaug blev et efter et fyldt med tekst og tegninger. Først af en lille vred pige. Dernæst af en nyforelsket ung kvinde. Og til sidst af en voksen mor til tre.

Undervejs udbrød der latter i salen, og man kunne fornemme de stiltiende smil hist og her.

Efter livetegningen blev Maren Uthaug interviewet om sin nye e-bog (På den lyse side - link), som består af gifs (korte "filmklip"), og som efter sigende skulle være den første af sin slags i verden.

{Maren Uthaug byder velkommen}

Følelsen af kunst og et kig til overklassen

Søndag middag befandt jeg mig igen på Dokk1 til Vild med ORD, og denne gang skulle jeg se en video af kunstner Amalie Smith, som livespeakede undervejs. Filmen handlede om kunst og berøring, og hvordan de to ting kombineres i kunstværker.

Det var et interessant tema, som dog til tider blev lidt for abstrakt til mig. Men det var alligevel spændende at høre om nogle af tankerne bag ”følelsen” af ord og kunst.

Efter filmen tog jeg til foredrag med Lotte K. Andersen, som er aktuel med romanen ’Hambros Allé 7-9-13’. Jeg kendte intet til hendes bog på forhånd og havde derfor ingen forventninger til oplægget, som var en samtale mellem Lotte K. Andersen og Søren Højlund Carlsen.

'Hambros Allé 7-9-13' er en roman, der foregår på Hambros Allé, og man følger familierne i nummer 7, 9 og 13. Det er Danmarks dyreste adresse, og man får et indblik i nogle af de forskellige arketyper, som befinder sig i "overklassen".

Oplægget var udmærket, og måske kunne jeg fristes til at læse bogen engang. Når jeg vel at mærke kommer igennem nogle af de mange andre ulæste bøger, som står i min bogreol og giver mig dårlig samvittighed.

{Billede fra Amalie Smiths film}

Vi ses igen næste år

Vild med ORD viste sig endnu engang at være en god oplevelse. Jeg fik set og hørt nogle gode oplæg, jeg blev introduceret til noget helt nyt, og jeg mødte en masse søde bogelskere. Men den bedste oplevelse var uden tvivl Maren Uthaugs livetegning.

Jeg glæder mig allerede til næste års aarhusianske litteraturfestival.


Var I til Vild med ORD? Hvad var den bedste oplevelse?  

"Station Eleven" af Emily St. John Mandel, 4/5 stjerner “Survival is insufficient.” En midaldrende kendisskuespiller...



"Station Eleven" af Emily St. John Mandel, 4/5 stjerner

“Survival is insufficient.”

En midaldrende kendisskuespiller, Arthur Leander, falder om på en teaterscene under opførslen af Shakespeares King Lear. Han efterlader sig tre ekskoner, en tiårig søn og en række medskuespillere, som alle er stærkt påvirkede af hans død. Mindre end en uge senere har en global pandemi udslettet 99 procent af menneskeheden.

Blandt de overlevende er fire personer, hvis liv på den ene eller anden måde et kædet sammen med skuespilleren Arthur. Vi følger disse personer før, under og efter pandemien og får derved indsigt i forskellige menneskers tilpasning i en fuldstændig forandret verden.


En ny begyndelse

Forestil dig, at du ikke kan vaske dig med sæbe, at al elektronik er ubrugeligt og værdiløst, og at du kan dø af den mindste infektion. Hver dag er en kamp for overlevelse. Denne virkelighed står en lille procentdel af jordens befolkning over for, da den verden, de kender, bryder sammen.

Det er tyve år siden, pandemien brød løs, og det er stadigvæk svært at få øje på et normalt og civiliseret samfund. Folk vandrer ikke længere rundt og leder efter et sted, der af uransalige årsager er sluppet uden om død og ødelæggelse, som de gjorde det de første par år. Mennesker har slået sig ned i grupper og små samfund og har fundet en måde at skabe indhold i tilværelsen på.

Kirsten rejser rundt med The Traveling Symphony og opfører musik og teaterstykker, sammen med en gruppe kunstnere, som har haft svært ved at lægge deres håndværk på hylden.

Clark lever et liv som 70-årig i en nedlagt lufthavn, der også fungerer som et museum, hvor man kan beundre genstande fra en svunden tid.

Og Jeevan fungerer som praktiserende læge i et mindre samfund, på trods af at han ikke nåede at færdiggøre sin uddannelse som paramediciner. En smule viden er bedre end slet ingen i denne nye verden.  


Savn, nostalgi og viljen til at leve

"Station Eleven" er ikke en skræmmende og uhyggelig fortælling, hvor karaktererne skal stå imod kannibalisme og krige mellem forskellige gruppe, i modsætning til så mange andre postapokalyptiske romaner. Emily St. John Mandel behandler derimod i sin roman nogle af de mere praktiske aspekter, der er forbundet med overlevelsen, og nostalgien som hjemsøger de overlevende.

“No more diving into pools of chlorinated water lit green from below […] no more looking down from thirty thousand feet and imagining the lives lit up by those lights at that moment.”

“No more Internet. No more social media, no more scrolling through litanies of dreams and nervous hopes and photographs of lunches, cries for help and expressions of contentment and relationship-status updates with heart icons whole or broken, plans to meet up later, pleas, complaints, desires, pictures of babies dressed as bears or peppers for Halloween. No more reading and commenting on the lives of others, and in so doing, feeling slightly less alone in the room. No more avatars.”

Et andet tema i "Station Eleven" er overlevelsen og det at leve. Én procent af jordens befolkning overlevede pandemien. Men hvordan formår de at leve et liv bagefter? Hvornår får de sig selv til at stå op om morgenen? Hvordan behandle de deres mange tab? Det er nogle af de prøvelser, romanens karakterer står over for hver eneste dag.  

“What I mean to say is, the more you remember, the more you’ve lost.”


Læs den hvis...

Hvis du holder af at læse postapokalyptiske fortællinger, hvor den verden, du kender, er fuldstændig forandret, og hvor mennesker forsøger at tilpasse sig, så skal du læse "Station Eleven". Romanen tilbyder desuden både alvorlige og humoristiske iagttagelser af den verden du selv befinder dig i lige nu. 




13.09: Nu er ventetiden snart forbi Om lidt under en time starter denne omgang af Dewey's Read-a-Thon. Jeg har brugt det meste ...


13.09: Nu er ventetiden snart forbi

Om lidt under en time starter denne omgang af Dewey's Read-a-Thon. Jeg har brugt det meste af formiddagen på at handle de sidste snacks og at gøre mit læsehjørne klar. Så nu sidder jeg bare og venter på, at eventen skydes i gang.

Min første bog er "Station Eleven" af Emily St. John Mandel, som jeg skal læse i fællesskab med Ida fra Tanker og sproget. Jeg har glædet mig afsindig meget til at læse bogen, og det bliver ekstra hyggeligt at dele den med Ida. 

Hvilken bog lægger I ud med?


14.00: Start!



Uret viser 14.00, og det er tid til at starte læsningen. 

Rigtig god læselyst til jer alle derude. Jeg håber, I får et fantastisk læsedøgn!


17:03: Nyder min første bog

Jeg har ca. læst de første 150 sider af "Station Eleven", og jeg er indtil videre ret begejstret for bogen. Jeg er særligt vild med den måde, Emily St. John Mandel har bygget fortællingen op på. 

Man følger flere overlevende, som på den ene eller anden måde har en relation til hinanden fra tiden, før virussen brød ud.

Jeg er spændt på at læse, hvordan det hele ender. 

Men først vil jeg holde en lille læsepause og heppe på jer andre. 


18:52: Det bliver bedre og bedre

Jeg har læst 244 sider af "Station Eleven", så jeg har cirka 100 sider tilbage af bogen. Og nøj, hvor er den altså god. 

Jeg vil holde en pause for at spise aftensmad og se lidt Netflix med min kæreste. Bagefter skal jeg læse bogen færdig. Ih, hvor jeg glæder mig. 

Hvordan går det med jeres læsning?


22:43: Færdig med første bog

Så blev jeg færdig med min første bog "Station Eleven", selvom jeg har kæmpet med tunge øjenlåg den sidste times tid. Ikke på grund af bogen - den var virkelig god! Men det er ved at nærme sig min normale sengetid, så jeg skal snart beslutte mig for, om jeg skal kalde det en dag, eller om jeg skal brygge en kop kaffe og starte på en ny bog. 


00:08: Godnat 

Jeg bryggede en stærk kop kaffe og gik i gang med at læse "The Cavendish Home for Boys and Girls", men efter at have læst de første 64 sider, må jeg konstatere, at jeg ikke kan holde mig vågen længere. 

Nu vil få noget søvn, og så vil jeg genoptage læsningen i morgen tidlig. 


08:42: Læsningen fortsættes

Den sidste times tid har jeg ligget i min seng og læst "The Cavendish Home for Boys and Girls, mens jeg har prøvet at tage mig sammen til at stå op.

Det lykkedes til sidst, så nu sidder jeg her i min stue og er klar til at læse lidt videre. Men først vil jeg lige se, hvordan det er gået med jer andre. 


11:56: Det lakker mod enden

"The Cavendish Home for Boys and Girls" levede fuldstændig op til mine forventninger, og det var lige sådan en bog, jeg havde brug for ved dette Read-a-Thon. Den var dejlig let at læse og tilpas mystisk og uhyggelig. 

Der er lidt over to timer tilbage, til denne omgang af Read-a-Thon slutter, så jeg vil tage hul på min sidste bog "Forbandede yngel", selvom jeg helt sikkert ikke når at blive færdig med at læse den. Men jeg kan da nå at læse i den i et par timer. 

Rigtig god slutspurt til jer andre derude. 



14:23: The End

Klokken har passeret 14.00, og det betyder, at Read-a-Thon er slut for denne gang. 

Som altid har det været dejligt at sidde med næsen begravet i bøger i flere timer ad gangen, og det har været rigtig hyggeligt at følge med i jeres andres læsning. 

Nu vil jeg tage en pause fra bøgerne og gå en tur i det fine efterårsvejr.  

Så skal vi til det igen. Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal g...


Så skal vi til det igen.

Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal gøres klar med stearinlys, puder og tæpper. Vores kærester, børn eller andre, vi holder af, må undvære os for en stund. 

Vi skal nemlig læse. Side efter side. I 24 timer.

Endnu engang er det tid til Dewey’s Read-a-Thon, som skydes i gang lørdag d. 17. oktober klokken 14 og forløber indtil søndag d. 18. oktober klokken 14.

I løbet af disse 24 timer skal vi læse, hygge og være en del af et online fællesskab, som strækker sig rundt omkring i hele verden.

Jeg vil være til stede her på bloggen, på Instagram og på Twitter, hvor jeg løbende opdaterer min læsning – Også selvom det ikke skulle gå alt for godt med at vende sider. Det handler nemlig ikke kun om at læse en masse, men at dedikere et helt døgn til læsningen og til det hyggelige fællesskab, som altid opstår.

Og hold da op, hvor jeg glæder mig.


Min nøje udvalgte bogstak

Hvert år plejer jeg at vælge nogle bøger, som jeg har intentioner om at læse i løbet af de 24 timer. Det har jeg også gjort i år, og jeg har bevidst valg at tage lidt forskelligt med i bunken.

Min erfaring siger mig nemlig, at mit læsehumør kan svinge gevaldigt i løbet af dagen, og at jeg har lyst til at læse forskellige genrer.

Derfor har jeg valgt disse tre bøger:

Station Eleven af Emily St. John Mandel
Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
The Cavendish Home for Boys and Girls af Claire Legrand   

Jeg regner ikke med, at jeg når at læse alle tre, men det er altid godt at have lidt at vælge imellem.

Skal I også deltage i Dewey’s Read-a-Thon?

Hvilke bøger regner I med at læse?

Træernes blade bliver gyldne og giver efterhånden slip fra deres faste tag i de krogede grene. Dagene bliver kortere, og kulden sn...



Træernes blade bliver gyldne og giver efterhånden slip fra deres faste tag i de krogede grene. Dagene bliver kortere, og kulden sniger sig ind på os for på sigt at dominere vejret.

Det er blevet efterår. En årstid som indbyder til hyggelige stunder med stearinlys i vindueskarmene, uldne tæpper om fødderne, en kop varm drikke i den ene hånd og en god bog i den anden.

Og vi kan nyde det. Med god samvittighed.


Efteråret er den tid på året, hvor de bedste bøger rammer hylderne i alverdens bogforretninger, og hvor film og serier i massevis løber over skærmen i hjemmet og i biograferne.

Ifølge mig er efteråret en af de bedste tider på året, og derfor har jeg allerede nu – i efterårets begyndelse – købt en række gode bøger, som jeg vil nyde i disse kolde og mørke tider.   

I videoen nedenfor viser jeg mine seneste bogkøb og snakker om, hvilke bøger jeg har planer om at læse dette efterår. 


“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner “Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.” En 15...

“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner

“Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.”

En 15-årig dreng, som kalder sig Kafka Tamura stikker af fra sit hjem i Tokyo, hvor han bor alene med sin far, efter at moren og søsteren forlod dem, da Kafka var barn. Kafka drager mod byen Takamatsu og opholder sig på et gammelt, smukt bibliotek. Her arbejder en ung mand, Oshima, og en ældre kvinde, Mrs. Saeki. De to tager sig af Kafka, og han får lov til at bo og arbejde på biblioteket. Men efterhånden, som tiden går, indhentes Kafka af sin egen og andres fortid.  

Sideløbende med den første historie følger vi Mr. Nakata, som blev udsat for en besynderlig bevidsthedsberøvelse, da han var barn. I flere måneder lå han i koma, og da han endelig vågnede op, var hans mentale tilstand forværret. Han kunne ikke længere læse. Han havde svært ved at forstå komplekse ord og begreber. Til gengæld kunne han nu tale med katte.

Den midaldrende mand Mr. Nakata forsørges af staten, men han tjener lidt penge til sig selv ved at fange bortløbne katte og bringe dem tilbage til deres familier. En dag løber han på en mystisk mand, Johnnie Walker, som bortfører katte, og herfra flettes Mr. Nakatas og Kafkas historier sammen.


Løse ender vs. fascinerende skrivestil

I min optik er "Kafka on the Shore" lidt for lang i forhold til historiens potentiale, og den har en del løse ender. Der var flere elementer, som jeg følte, jeg manglede svar på, da jeg vendte den sidste side. Vigtige elementer, som havde betydning for fortællingen. Og det synes jeg er en skam.     

Når det er sagt, så nød jeg virkelig at læse romanen, og jeg holdte af at læse om hovedpersonerne og deres historier. Særligt Mr. Nakata vandt mit hjerte. En samvittighedsfuld og umiddelbar karakter.

Jeg elsker Haruki Murakamis måde at skrive på, og det mystiske univers fascinerer mig. Jeg kan også godt lide de mange betragtninger og filosofier om livet, som gemmer sig overalt i Haruki Murakamis romaner.

I ”Kafka on the Shore” blev jeg særligt betaget af synet på minder, og på deres betydning for vores liv. Se f.eks. dette citat, hvor biblioteket sammenlignes med vores hukommelse og lagring af minder.

“Lost opportunities, lost possibilities, feelings we can never get back. That's part of what it means to be alive. But inside our heads - at least that's where I imagine it - there's a little room where we store those memories. A room like the stacks in this library. And to understand the workings of our own heart we have to keep on making new reference cards. We have to dust things off every once in awhile, let in fresh air, change the water in the flower vases. In other words, you'll live forever in your own private library.”

Den gode skrivestil og de betagende hovedpersoners historier rækker til fire stjerner. Var det ikke for de løse ender og det til tider lidt for langtrukne plot, havde jeg givet den alle fem stjerner.


Læs den hvis…

Hvis du kan lide Haruki Murakamis bøger, og hvis du holder af at læse mystiske fortællinger, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Kafka on the Shore”.

Er det dit første møde med Haruki Murakami, vil jeg dog anbefale dig, at du læser en af hans andre romaner først. F.eks. ”Norwegian Wood”, som er lidt kortere og lidt mindre mystisk. ”South of the Border, West of the Sun” har jeg selv til gode, men det skulle også være et godt sted at starte med Haruki Murakamis forfatterskab. 



(Billedet af fra forrige års festival – Dengang skrev jeg et indlæg fra dagen, som I kan læse her )  Vild med ORD er en inspirerende ...

(Billedet af fra forrige års festival – Dengang skrev jeg et indlæg fra dagen, som I kan læse her

Vild med ORD er en inspirerende og intim litteraturfestival, som foregår i Aarhus. Der er blandt andet oplæg og interviews med forfattere, oplæsninger og temaoplæg.

Det er en kulturindsprøjtning til det aarhusianske miljø, og det er en oplagt mulighed for litteraturentusiaster til at møde ligesindede og tale om gode bøger.

I år bliver festivalen afholdt d. 22.-25. oktober på Dokken i Aarhus, og temaet er fremtiden. På hjemmesiden skriver Vild med ORD:

”Fremtiden er et flerfacetteret tema, der sætter adskillige spørgsmål i spil; litteraturen materielle og digitale former til forfatternes fremtidsforestillinger. Fremtiden er teknologiske landvindinger, der ikke bare sætter litteraturen i et nyt lys, men også udforsker de omgivelser, denne litteratur kommer ud af og skriver sig ind i. Fremtiden ændrer på vores forhold til os selv og til hinanden, til tingene, vi omgiver os med, til maskinen og til naturen. Fremtiden er de debuterende forfatteres stemmer, men også de garvedes erfarne råd. Fremtiden er den usikre grund, men også det håbefulde mulighedsfelt. Vild med ORD vil bringe forskellige stemmer til debatten om morgendagens dystopier, drømme og visioner i litteraturen såvel som i det miljø, den er en del af.”

I kan læse mere på deres hjemmeside eller på Facebook, hvor I også kan se det netop offentliggjorte festivalprogram. 

Jeg deltog i festivalen for to år siden og havde en helt fantastisk oplevelse. En oplevelse, som jeg glæder mig meget til at få igen i år.

Skal I med til Vild med ORD?

Hvis I skal af sted og har lyst til at mødes dernede, må I endelig give mig besked på louiserytter29@gmail.com. Jeg håber, vi ses :-)  
Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.