For et par uger siden så jeg BBCs miniserie "Emma" fra 2009. Det er den bedste filmatisering af Jane Austens "Emma&q...

"Emma" af Jane Austen (BBCs miniserie fra 2009)

  
For et par uger siden så jeg BBCs miniserie "Emma" fra 2009. Det er den bedste filmatisering af Jane Austens "Emma", jeg har set indtil videre. 

Da det er en miniserie, som består af fire afsnit (alle på cirka 60 minutter), er der plads til at gå i dybden med fortællingen, og den er derfor mere tro mod bogen end tidligere filmatiseringerne med henholdsvis Gwyneth Paltrow og Kate Beckinsale i hovedrollerne.

Jeg er vild med Romola Garais fortolkning af Emma, og Jonny Lee Miller er perfekt i rollen som Mr. Knightly. Generelt synes jeg, karaktererne lever op til mine egne forestillinger af dem fra bogen. Desuden synes jeg, det er en flot serie (filmteknisk), som er troværdig i forhold til, at den skal forestille at foregå i 1800-tallet.

Jeg ved ikke, om det er min yndlings Jane Austen-filmatisering. Der er jo efterhånden så mange gode film og miniserier derude. Men den ligger helt klart i top 3.

Hvilken Jane Austen-filmatisering er jeres favorit.  





4 kommentarer:

  1. Min favorit er helt sikkert BBC's miniserie 'Stolthed og fordom'. Jeg har set den af utal af gange, siden jeg så den første gang som barn, og bliver aldrig træt af den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Den er helt fantastisk!

      Den befinder sig også på min top 3 :-)

      Slet
  2. Åh, der er så mange smukke Jane Austen film! Min favorit er nok 'Northanger Abbey' fra 2007. Den er virkelig noget særligt, og jeg elsker at Austens egen fortællerstemme er med for netop at skabe den der helt fantastiske, ironiske undertone :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der nemlig! "Northanger Abbey" er virkelig også skøn :-)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.