“Extremely Loud and Incredibly Close” af Jonathan Safran Foer, 5/5 stjerner “So many people enter and leave your life! Hundreds o...


“Extremely Loud and Incredibly Close” af Jonathan Safran Foer, 5/5 stjerner

“So many people enter and leave your life! Hundreds of thousands of people! You have to keep the door open so they can come in! But it also means you have to let them go!”

Niårige Oskar Shell er på vej hjem til familiens lejlighed i New York. Det er formiddag d. 11. september 2001, og alle eleverne på hans skole er sendt hjem før tid. Hvorfor ved Oskar ikke, men han ved, der er sket noget forfærdeligt. Han møder flere brandfolk og udrykningskøretøjer på vejen.

Hverken Oskars mor eller far er hjemme i lejligheden, så Oskar tænder for fjernsynet og aflytter telefonsvareren. Der er fem beskeder, og da han har hørt dem alle, ringer telefonen. Han har ikke mod på at svare, og før han ved af det, er det for sent at løfte telefonrøret.

Oskar Shell mister sin far ved terrorangrebet 9/11. Et år efter finder han en nøgle i sin fars klædeskab. Den ligger i en lille konvolut i en blå vase. På konvolutten står navnet Black. Der er 162 millioner låse i New York og 472 mennesker med efternavnet Black. Det vil tage Oskar en evighed at finde frem til den lås, der passer til nøglen. Alligevel er Oskar fast besluttet på at finde den. Han er overbevist om, at den vil bringe ham tættere på sin far.


Skal jeg grine eller græde?

I ”Extremely Loud and Incredibly Close” tager vi med Oskar på en jagt rundt i New Yorks boligkvarterer for at finde låsen, der passer til Oskars fars nøgle. Vi møder bl.a. en grædende, ulykkelig kvinde, hvis mand råber op i et andet værelse. Vi møder også en gammel mand, som ikke har forladt sin lejlighed, siden hans kone døde. De får alle sammen sympati for denne intelligente og umiddelbare dreng.

Og det gør læseren også. Jeg er helt vild med karakteren Oskar, og jeg tog mig selv i flere gange at trække på smilebåndet og bryde ud i latter, når jeg læste bogen. Andre gange trillede tårerne ned ad mine kinder. ”Extremely Loud and Incredibly Close” er nemlig både en hjertevarm, humoristisk og dybt sørgelig fortælling.

Efter at have mistet sin far – som er hans bedste ven – må Oskar stå på egne ben og komme igennem sorgen, mens han samtidig skal kæmpe med at udvikle sig som et ungt menneske. Det er en svær og ubarmhjertig opgave at stå over for, når man ikke er mere end ni-ti år gammel.  

“There were things I wanted to tell him. But I knew they would hurt him. So I buried them, and let them hurt me.”


En kreativ opbygning

”Extremely Loud and Incredibly Close” er skrevet ud fra Oskars synspunkt. Men bogen består også af breve fra en gammel mand, af bedstemorens tanker samt billeder og tegninger fra Oskars ekspedition.

Det er en kreativ opbygning, som understreger bogens mystik.

Derudover er bogen skrevet helt fantastisk. Den er spækket med geniale sammenligninger og metaforer og episoder som afspejler Oskars vidunderlige personlighed. Jeg er specielt vild med denne humoristiske episode, hvor Oskar besøger sin psykolog:

"What would you say to a little game?" "Is it a brain teaser?" "Not really." "I like brain teasers." "So do I. But this isn't a brain teaser." "Bummer." "I'm going to say a word and I want you to tell me the first thing that comes to mind. You can say a word, a person's name, or even a sound. Whatever. There are no right or wrong answers here. No rules. Should we give it a try?"

I said, "Shoot." He said, "Family." I said, "Family." He said, "I'm sorry. I don't think I explained this well. I'll say a word, and you tell me the first thing you think of." I said, "You said 'family' and I thought of family." He said, "But let's try not to use the same word. OK?" "OK. I mean, yeah."

"Family." "Heavy petting." "Heavy petting?" "It's when a man rubs a woman's VJ with his fingers. Right?" "Yes, that's right. OK. There are no wrong answers. How about safety?" "How about it?" "OK." "Yeah." "Bellybutton." "Bellybutton?" "Bellybutton." "I can't think of anything but bellybutton." "Give it a try. Bellybutton." "Bellybutton doesn't make me think of anything." "Dig deep." "In my bellybutton?" "In your brain, Oskar." "Uh." "Bellybutton. Bellybutton." "Stomach anus?" "Good." "Bad." "No, I meant, 'Good. You did good.'" "I did well."

"Well." "Water." "Celebrate." "Ruff, ruff." "Was that a bark?" "Anyway." "OK. Great." "Yeah." "Dirty." "Bellybutton." "Uncomfortable." "Extremely." "Yellow." "The color of a yellow person's bellybutton." "Let's see if we can keep it to one word, though, OK?" "For a game with no rules, this game has a lot of rules."

"Hurt." "Realistic." "Cucumber." "Formica." "Formica?" "Cucumber?" "Home." "Where the stuff is." "Emergency." "Dad." "Is your father the cause of the emergency, or the solution to it?" "Both." "Happiness." "Happiness. Oops. Sorry." "Happiness." "I don't know." "Try. Happiness." "Dunno." "Happiness. Dig." I shrugged my shoulders. "Happiness, happiness."

"Dr. Fein?" "Howard." "Howard?" "Yes?" "I'm feeling self-conscious."


Læs den hvis…

Du skal læse ”Extremely Loud and Incredibly Close”! Længere er den ikke. Du må simpelthen ikke snyde dig selv for denne enestående fortælling. 

”Revolutionary Road” af Richard Yates, 4/5 stjerner Frank og April Wheeler bor på Revolutionary Road med deres to børn. Deres hus ...


”Revolutionary Road” af Richard Yates, 4/5 stjerner

Frank og April Wheeler bor på Revolutionary Road med deres to børn. Deres hus er stort, hvidt og hyggeligt og falder naturligt ind i omgivelserne på villavejen. Frank arbejder inde i byen, og April passer hus og børn. De lever et liv som alle andre i nabolaget.

Men under facaden lurer en ægteskabelig krise. Både Frank og April føler sig som skuespillere i en triviel teaterforestilling, og mens de drømmer om en anderledes tilværelse, passerer livet hastigt forbi dem.

Midt i fortvivlelsen bliver de grebet af en vild og – for nogen – urealistisk idé. De vil rive rødderne op og flytte hele familien til Paris. April skal arbejde som sekretær, mens Frank endelig kan få tid til at finde ud af, hvad han vil opnå i livet.

Frank og April bliver grebet af en rus af spænding, som bringer dem tættere sammen. I et øjeblik virker deres fremtid usikker, og det er lykkedes dem at skille sig ud fra mængden.

Men kan det fortsætte sådan?


Kontrasten mellem drømme og tryghed

”Revolutionary Road” er en tragisk kærlighedsfortælling, der sætter fokus på kontrasten mellem drømme og tryghed. April og Frank repræsenterer denne kontrast, og derfor tørner de sammen gang på gang i deres forsøg på at få tilværelsen til at fungere. April higer efter at skille sig ud, at bryde med rammerne og at være speciel. Det gør Frank også, men når det usikre og uvante kommer for tæt på, søger han efter undskyldninger for at genetablere trygheden.

Jeg lyttede til den danske oversættelse af Richard Yates’ roman via ereolen, og jeg nød både sproget, opbygningen og symbolikken. Specielt synes jeg, det var interessant, når der blev skiftet mellem fortællere, så jeg både fik et indblik i Aprils, Franks, kollegaernes og naboernes tanker. F.eks. gav naboerne et indblik i forstadslivet og i de forventninger, der stilles til en kernefamilie på Revolutionary Road.


Læs den hvis…

Du skal læse ”Revolutionary Road”, hvis du kan lide et velkomponeret drama, og hvis du vil have et indblik i forstadslivet i 1950’ernes USA.  


For nogle måneder siden taggede Amanda  mig i taglegen How I Read , som er en leg, hvor man fortæller lidt om, hvilken typer læser man...

For nogle måneder siden taggede Amanda mig i taglegen How I Read, som er en leg, hvor man fortæller lidt om, hvilken typer læser man er.

Nu har jeg endelig fået tid til at svare på de seks spørgsmål.


1. Hvor og hvordan finder du inspiration til nye læseoplevelser?

Jeg følger en masse bogbloggere og Youtubere, som jævnligt viser nye og spændende bøger frem. Faktisk viser de så mange, at min ønskeliste hos diverse bogforhandlere bugner med bøger. Jeg rydder jævnligt op i listerne, men hver gang jeg fjerner én bog, tilføjer jeg som regel en anden.

Jeg kigger også ofte på Instagram under hashtaggene #currentlyreading og #bookstagram. Her falder jeg tit over nye bøger.

Så inspirationen mangler jeg ikke.  


2. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg blev introduceret til bøger af mine forældre. Min mor læste højt for min søster og jeg, og min far opdigtede selv godnathistorier.

Da jeg var gammel nok til at læse, lånte jeg altid mange bøger med hjem fra biblioteket. Specielt om sommeren læste jeg mange bøger, når jeg var på seljerferie med min familie. Det er nemlig begrænset, hvad man kan få tiden til at gå med, når man sejler i mange timer fra én havn til en anden. Dengang kunne man ikke lige spille et spil eller se en video på en iPad.  

Lysten til at læse er bare noget, jeg har holdt ved lige siden. Det er min form for afslapning og underholdning.


3. Hvordan har du ændret smag (genrer), efterhånden som du er blevet ældre?

Som barn læste jeg mange børnebøger, eventyr og fantasy-fortællinger. Det gør jeg stadigvæk med stor glæde, men jeg læser flere klassikere og mere historisk fiktion, end jeg gjorde tidligere.

De seneste par år er postapokalyptiske bøger desuden begyndt at fylde i min bogreol. Jeg har altid holdt af den slags historier, og jeg fulgte troligt med i tv-serien ”The Tribe”, da jeg var barn. Men det er først som voksen, at jeg er begyndt at læse den type bøger.  


4. Hvor ofte køber du bøger?

Det er meget forskelligt. Nogle måneder køber jeg fem bøger. Andre måneder køber jeg slet ingen.


5. Hvordan reagerer du, når du ikke bryder dig om en bogs slutning?

Jeg har lagt mærke til, at jeg snakker med mig selv, hvis jeg er alene hjemme. F.eks. kan jeg godt finde på at udbryde (ret højlydt): ”Det kan man da ikke!” eller ”Sådan kan den da ikke slutte!”.

Hvis min kæreste er hjemme, så brokker jeg mig til ham. Også selvom han slet ikke ved, hvad bogen handler om.  


6. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

Jeg har gjort det én gang, og jeg gør det aldrig igen!

Det var, da jeg som barn, smugkiggede i Harry Potter og Halvblodsprinsen. Uheldigvis stødte jeg på Dumbledores død, og det ødelagde fuldstændig læseoplevelsen for mig.   

I dag har jeg faktisk svært ved at bladre om på de sidste sider for at finde ud af, hvor mange sider der er i bogen. Jeg er simpelthen bange for, at noget vigtig information springer i øjnene på mig.


I er selvfølgelig alle sammen velkomne til at deltage i legen, men jeg vil gerne tagge Den lille bogblog og Tanker om sproget til at svare på de seks spørgsmål.

Er det bare mig, eller er dette efterår gået enormt hurtigt? Jeg føler kun, det er et par uger siden, jeg lavede min sidste video...



Er det bare mig, eller er dette efterår gået enormt hurtigt?

Jeg føler kun, det er et par uger siden, jeg lavede min sidste videoupdate, men ifølge kalenderen er der gået halvanden måned. Hvad blev ugerne af? Hvordan har jeg brugt alle de timer?

Nogle af dem har jeg selvfølgelig brugt på at læse bøger, og det fortæller jeg jer lidt om i denne videoupdate. Jeg fortæller også om mine kommende læseprojekter og om vores readalong, som starter i morgen.

Desværre kan jeg ikke vise jer nogen nye bøger, for jeg har ikke købt en eneste bog siden sidst. Til gengæld får jeg nok en del bøger i fødselsdags- og julegave, så dem skal jeg nok vise frem i løbet af juledagene.

Hvordan har I oplevet efteråret? Og har I læst nogen gode bøger?

December måned nærmer sig, og i den forbindelse har Ida , Amanda , Nadja og jeg arrangeret et read-a-long, som forløber fra d. 1. dec...




December måned nærmer sig, og i den forbindelse har Ida, Amanda, Nadja og jeg arrangeret et read-a-long, som forløber fra d. 1. december til slutningen af december. Vi vil alle fire gerne læse en hyggelig børnebog, så valget er faldet på The Wind in the Willows af Kenneth Grahame. Med sine knap 200 sider passer den helt perfekt til denne travle tid.


Har du lyst til at læse med?

Vi håber, at mange af jer vil læse bogen sammen med os, så vi kan dele læseoplevelsen med hinanden på diverse blogs, Instagram og Twitter. Til lejligheden har vi oprettet hashtagget #WindWillowsRead, som vi kan bruge, når vi omtaler bogen.

Arrangementet skydes som sagt i gang d. 1. december, og I kan deltage i det omfang, der passer jer.

Jeg glæder mig til at læse sammen med jer!







I mit snart 27-årige lange liv har det altid vrimlet med gaver i december måned. Pakkekalendere, adventsgaver og julegaver. Og som om det...

I mit snart 27-årige lange liv har det altid vrimlet med gaver i december måned. Pakkekalendere, adventsgaver og julegaver. Og som om det ikke var nok, så har jeg også fødselsdag i midten af december.

Min mor har fortalt, at jeg som helt lille en gang udtrykte, at jeg ikke gad at holde fødselsdag mere, fordi det simpelthen var for overvældende.

Et par år senere kom jeg dog efter det og fandt hurtigt ud af, at de ”bløde pakker” ikke var helt så interessante som de hårde.

Nu da jeg er blevet voksen (…eller næsten), er gaveregnen stilnet af, og jeg nyder både at blive overrasket med gaver og at give gaver til andre. Specielt hvis det er en gave, som har en særlig betydning, og som jeg ved vil glæde den anden person.

Men nok om det.

Jeg har selvfølgelig bøger på ønskelisten igen i år. Blandet andet ønsker jeg mig ”På træk” af Kamilla Hega Holst og ”Hvor intet bryder vinden” af Leonora Christina Skov.

Hvilke bøger har I på ønskelisten i år? 

1, 2, 3, 4, 5, 6

Min kæreste og jeg har brugt en stor del af weekenden på at lave et nyt layout til bloggen. Vi har brugt en skabelon, som fungerer på ...


Min kæreste og jeg har brugt en stor del af weekenden på at lave et nyt layout til bloggen. Vi har brugt en skabelon, som fungerer på Blogger, men det har krævet en del kodning (Tak Thomas :*) og finpudsning for at få det til at se helt rigtigt ud. Layoutet skulle jo gerne passe til bloggens indhold.

Som noget nyt har jeg lavet en side, hvor I kan finde alle de anmeldelser, jeg har lavet i tidens løb. Det var et ret stort rugbrødsarbejde at samle dem alle sammen, men det var samtidig ret sjovt at læse nogle af mine første anmeldelser og se, hvordan bloggen har udviklet sig i tidens løb. I kan finde alle anmeldelserne her. I kan også bruge søgefunktionen oppe i menuen til at søge efter bøger eller temaer.

Til sidst har jeg lavet en side (TBR-liste) med de bøger, jeg gerne vil læse på et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Jeg forestiller mig, at jeg vil strege dem ud, efterhånden som jeg får dem læst.

Bloggen bliver liggende på samme domæne, så der er ikke sket noget nyt på den front. Det er kun layoutet, der har fået en overhaling.

Har I haft en god weekend? Og har I fået læst nogen gode bøger?

”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen, anmeldereksemplar, 2/5 stjerner I 1990’erne begynder Peter at studere jura på Aarhus...


”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen, anmeldereksemplar, 2/5 stjerner

I 1990’erne begynder Peter at studere jura på Aarhus Universitet. Han er ”rus” og skal på rustur med sine studiekammerater, og det viser sig at være en voldsom oplevelse for Peter, der må deltage i alverdens druk- og selskabslege.

20 år efter fylder tiden på universitet stadigvæk meget i Peters hverdag, og han reflekterer over fortiden, mens han forsøger at jonglere med rollerne som advokat, ekstern lektor og familiefar.


”Tanker fra en rus” stiller skarpt på drukkulturen på universiteterne og stikker til vores stræben efter det perfekte liv med fornem uddannelse og kernefamilie. Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes, det er et aktuelt og meget interessant tema. Og det var netop dét, der i første omgang gav mig lyst til at læse bogen.

Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger.

Der er ingen tvivl om, at Kasper Selmar Pedersen er god til at formulere sig, og han laver nogle interessante beskrivelser af diverse hændelser. Jeg synes dog det kommer til at fylde for meget. Nogle beskrivelser er slet ikke nødvendige for handlingen, og de afslører for meget om hovedpersonen.

Jeg kan godt lide, når forfatteren holder igen med nogle informationer og i stedet beskriver sine karakterer indirekte via deres handlinger eller mangel på samme. Jeg vil helst ikke have det hele serveret. 

Derudover mangler jeg et interessant plot, som giver mig lyst til at vide, hvad der sker med Peter fremover. Det kunne eventuelt have været løst ved hjælp af en anden opbygning. I stedet for at dele bogen op i to dele, som er henholdsvis fortiden og nutiden, kunne man med fordel have vekslet løbende imellem de to tidsperioder og dermed have skabt en mere dynamisk fortælling.

Der er heller ingen dialoger i bogen – i hvert fald ikke direkte. I stedet er det hovedpersonen Peter, der beskriver hændelserne. Det giver selvfølgelig mening, eftersom det er tanker fra en rus, men jeg er ikke sikker på, at det er en form, jeg bryder mig om. Jeg tror, dialoger kunne have været med til at gøre fortællingen mere levende.      

Der er ind imellem nogle fine beskrivelser i bogen, men som sagt føler jeg ikke, de gør noget godt for handlingen. I stedet kunne de fungere ret godt som små digte. F.eks. synes jeg, den her passage er ret fin:  

”Det er koldt, det er hvidt, det er tyst, det er tildækket, det er nøgent, det er fordækt, det er december, det er januar, det er februar, det er vinter. Det er årstiden, hvor træerne mister pusten og må smide tøjet. Det er årstiden, hvor bevægelserne bliver små, nærmest krampagtige eller måske rettere sagt fastfrosne. Det er årstiden, hvor vandet fremtræder spejlglat og perfekt”.  

”Tanker fra en rus” er en udmærket bog, som behandler et aktuelt emne, men den mangler nogle væsentlige elementer for, at den for alvor ville falde i min smag.   


Læs den hvis…


Du skal læse bogen, hvis du har lyst til at (gen)opleve rusturen på universitet – på godt og ondt – og hvis du vil læse om en hovedperson, der kæmper med sine egne og andres forventninger. 


”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky, 4/5 stjerner ”Det forbandede familieord umage. Vores mor, der altid skal undskylde...


”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky, 4/5 stjerner

”Det forbandede familieord umage. Vores mor, der altid skal undskylde hvert eneste vellykkede resultat med, at hun har gjort sig umage. Vores far, der sjældent fandt, at noget som helst var umagen værd. Tilsammen var de et umage par”.

Lisa er på vej hjem fra Afghanistan. Ved siden af hende i flyet sidder lægen Andreas, som hun fortæller sin livshistorie til. Hun fortæller om fire små børn, som boede på en gård med to belastede forældre. Hun fortæller, hvordan hendes lillesøster Marie forsøgte at begå selvmord. Og hun fortæller, hvordan de fire søskende hver især kæmper med deres fortid.


Barsk fortælling og et levende sprog

”Forbandede yngel” er en historie om livet, og den kommer omkring nogle svære emner såsom udsatte børn, selvmord og krigen i Afghanistan. Men selvom bogen er barsk at læse, formår Anne-Cathrine Reibnitzsky også – primært på grund af sit levende sprog – at skabe lyse øjeblikke i fortællingen.

F.eks. er Anne-Cathrine Reibnitzsky rigtig god til at bruge sammenligninger i sine beskrivelser, som er med til at gøre situationerne mere absurde, så stemningen bliver lettere og til tider humoristisk.

”Slagteren har sort hår og brune øjne. Hans kittel er helt hvid. Han har sine knive i et klæde, ligesom det min mor har sølvtøjet i”.

Derudover skriver Anne-Cathrine Reibnitzsky uden tvivl ud fra læresætningen ”Show it – don’t tell it”. I stedet for at skrive, hvad hovedpersonerne tænker og føler i alle tænkelige situationer, viser hun det med sine præcise beskrivelser af karakterernes handlinger.

Til sidst vil jeg nævne, at Anne-Cathrine Reibnitzsky har bygget romanen op på en måde, hvor den skifter i tid og sted, så vi på den ene side af bogen befinder os ombord på flyet til Danmark, mens vi på den næste side befinder os på et fly med en gruppe faldskærmsudspringere, som venter på at dørene går op. Sådan en opbygning kan jeg rigtig godt lide, for det er med til at fange min opmærksomhed og bibeholde den, til jeg har vendt den sidste side.  


Læs den hvis...

Hvis du er til barske familietragedier og godt kan lide en velkomponeret og velskrevet bog, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Forbandede yngel”.  

I sidste weekend deltog jeg i den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD. Dette indlæg er en beskrivelse af mine oplevelser til a...


I sidste weekend deltog jeg i den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD. Dette indlæg er en beskrivelse af mine oplevelser til arrangementet.

Lørdag morgen kravlede jeg ud af min varme seng med høje forventninger til en indholdsrig weekend i litteraturens tegn. Jeg skulle nemlig deltage i Vild med ORD, som blev afholdt på Aarhus Bibliotek i Dokk1.

Da jeg ankom lidt over 10 om formiddagen, løb jeg ind i min veninde Ida, og sammen tog vi til åbningen af festivalen. Tidligere universitetsprofessor Ole Højris lagde ud med at tale om, hvordan vi mennesker igennem tiderne har opfattet 'fremtiden', som er temaet for dette års festival. Jeg nød at blive ført tilbage til tiden på universitet, og et øjeblik befandt jeg mig i et auditorium på Aarhus Universitet til 'Studium generale' med Ole Højris som underviser, der konsekvent lagde trykket på anden stavelse i ordet 'lovssigheder'.

Bagefter tog litteraturprofessor Svend Erik Larsen over og talte om, hvorfor litteraturen er så god til at behandle vores forestilling om fremtiden. Med disse ord var festivalen åben, og vi bevægede os over i den lille sal, hvor Maren Uthaug skulle indtage scenen.


Autentiske streger

I den lille sal sad Maren Uthaug klar på scenen ved et lille bord med en bordlampe, en stor bunke papirer og et penalhus fyldt med tusser. Ved siden af sig, havde hun sin iPhone liggende med en playliste, som indeholdte den musik, som skulle fylde rummet under livetegningen. 

På væggene i salen fremviste tre lærreder skrivebordet og de tegninger, Maren Uthaug undervejs producerede. 

Musikken begyndte at fylde det stille rum, og de blanke stykker papirer foran Maren Uthaug blev et efter et fyldt med tekst og tegninger. Først af en lille vred pige. Dernæst af en nyforelsket ung kvinde. Og til sidst af en voksen mor til tre.

Undervejs udbrød der latter i salen, og man kunne fornemme de stiltiende smil hist og her.

Efter livetegningen blev Maren Uthaug interviewet om sin nye e-bog (På den lyse side - link), som består af gifs (korte "filmklip"), og som efter sigende skulle være den første af sin slags i verden.

{Maren Uthaug byder velkommen}

Følelsen af kunst og et kig til overklassen

Søndag middag befandt jeg mig igen på Dokk1 til Vild med ORD, og denne gang skulle jeg se en video af kunstner Amalie Smith, som livespeakede undervejs. Filmen handlede om kunst og berøring, og hvordan de to ting kombineres i kunstværker.

Det var et interessant tema, som dog til tider blev lidt for abstrakt til mig. Men det var alligevel spændende at høre om nogle af tankerne bag ”følelsen” af ord og kunst.

Efter filmen tog jeg til foredrag med Lotte K. Andersen, som er aktuel med romanen ’Hambros Allé 7-9-13’. Jeg kendte intet til hendes bog på forhånd og havde derfor ingen forventninger til oplægget, som var en samtale mellem Lotte K. Andersen og Søren Højlund Carlsen.

'Hambros Allé 7-9-13' er en roman, der foregår på Hambros Allé, og man følger familierne i nummer 7, 9 og 13. Det er Danmarks dyreste adresse, og man får et indblik i nogle af de forskellige arketyper, som befinder sig i "overklassen".

Oplægget var udmærket, og måske kunne jeg fristes til at læse bogen engang. Når jeg vel at mærke kommer igennem nogle af de mange andre ulæste bøger, som står i min bogreol og giver mig dårlig samvittighed.

{Billede fra Amalie Smiths film}

Vi ses igen næste år

Vild med ORD viste sig endnu engang at være en god oplevelse. Jeg fik set og hørt nogle gode oplæg, jeg blev introduceret til noget helt nyt, og jeg mødte en masse søde bogelskere. Men den bedste oplevelse var uden tvivl Maren Uthaugs livetegning.

Jeg glæder mig allerede til næste års aarhusianske litteraturfestival.


Var I til Vild med ORD? Hvad var den bedste oplevelse?  

"Station Eleven" af Emily St. John Mandel, 4/5 stjerner “Survival is insufficient.” En midaldrende kendisskuespiller...



"Station Eleven" af Emily St. John Mandel, 4/5 stjerner

“Survival is insufficient.”

En midaldrende kendisskuespiller, Arthur Leander, falder om på en teaterscene under opførslen af Shakespeares King Lear. Han efterlader sig tre ekskoner, en tiårig søn og en række medskuespillere, som alle er stærkt påvirkede af hans død. Mindre end en uge senere har en global pandemi udslettet 99 procent af menneskeheden.

Blandt de overlevende er fire personer, hvis liv på den ene eller anden måde et kædet sammen med skuespilleren Arthur. Vi følger disse personer før, under og efter pandemien og får derved indsigt i forskellige menneskers tilpasning i en fuldstændig forandret verden.


En ny begyndelse

Forestil dig, at du ikke kan vaske dig med sæbe, at al elektronik er ubrugeligt og værdiløst, og at du kan dø af den mindste infektion. Hver dag er en kamp for overlevelse. Denne virkelighed står en lille procentdel af jordens befolkning over for, da den verden, de kender, bryder sammen.

Det er tyve år siden, pandemien brød løs, og det er stadigvæk svært at få øje på et normalt og civiliseret samfund. Folk vandrer ikke længere rundt og leder efter et sted, der af uransalige årsager er sluppet uden om død og ødelæggelse, som de gjorde det de første par år. Mennesker har slået sig ned i grupper og små samfund og har fundet en måde at skabe indhold i tilværelsen på.

Kirsten rejser rundt med The Traveling Symphony og opfører musik og teaterstykker, sammen med en gruppe kunstnere, som har haft svært ved at lægge deres håndværk på hylden.

Clark lever et liv som 70-årig i en nedlagt lufthavn, der også fungerer som et museum, hvor man kan beundre genstande fra en svunden tid.

Og Jeevan fungerer som praktiserende læge i et mindre samfund, på trods af at han ikke nåede at færdiggøre sin uddannelse som paramediciner. En smule viden er bedre end slet ingen i denne nye verden.  


Savn, nostalgi og viljen til at leve

"Station Eleven" er ikke en skræmmende og uhyggelig fortælling, hvor karaktererne skal stå imod kannibalisme og krige mellem forskellige gruppe, i modsætning til så mange andre postapokalyptiske romaner. Emily St. John Mandel behandler derimod i sin roman nogle af de mere praktiske aspekter, der er forbundet med overlevelsen, og nostalgien som hjemsøger de overlevende.

“No more diving into pools of chlorinated water lit green from below […] no more looking down from thirty thousand feet and imagining the lives lit up by those lights at that moment.”

“No more Internet. No more social media, no more scrolling through litanies of dreams and nervous hopes and photographs of lunches, cries for help and expressions of contentment and relationship-status updates with heart icons whole or broken, plans to meet up later, pleas, complaints, desires, pictures of babies dressed as bears or peppers for Halloween. No more reading and commenting on the lives of others, and in so doing, feeling slightly less alone in the room. No more avatars.”

Et andet tema i "Station Eleven" er overlevelsen og det at leve. Én procent af jordens befolkning overlevede pandemien. Men hvordan formår de at leve et liv bagefter? Hvornår får de sig selv til at stå op om morgenen? Hvordan behandle de deres mange tab? Det er nogle af de prøvelser, romanens karakterer står over for hver eneste dag.  

“What I mean to say is, the more you remember, the more you’ve lost.”


Læs den hvis...

Hvis du holder af at læse postapokalyptiske fortællinger, hvor den verden, du kender, er fuldstændig forandret, og hvor mennesker forsøger at tilpasse sig, så skal du læse "Station Eleven". Romanen tilbyder desuden både alvorlige og humoristiske iagttagelser af den verden du selv befinder dig i lige nu. 




13.09: Nu er ventetiden snart forbi Om lidt under en time starter denne omgang af Dewey's Read-a-Thon. Jeg har brugt det meste ...


13.09: Nu er ventetiden snart forbi

Om lidt under en time starter denne omgang af Dewey's Read-a-Thon. Jeg har brugt det meste af formiddagen på at handle de sidste snacks og at gøre mit læsehjørne klar. Så nu sidder jeg bare og venter på, at eventen skydes i gang.

Min første bog er "Station Eleven" af Emily St. John Mandel, som jeg skal læse i fællesskab med Ida fra Tanker og sproget. Jeg har glædet mig afsindig meget til at læse bogen, og det bliver ekstra hyggeligt at dele den med Ida. 

Hvilken bog lægger I ud med?


14.00: Start!



Uret viser 14.00, og det er tid til at starte læsningen. 

Rigtig god læselyst til jer alle derude. Jeg håber, I får et fantastisk læsedøgn!


17:03: Nyder min første bog

Jeg har ca. læst de første 150 sider af "Station Eleven", og jeg er indtil videre ret begejstret for bogen. Jeg er særligt vild med den måde, Emily St. John Mandel har bygget fortællingen op på. 

Man følger flere overlevende, som på den ene eller anden måde har en relation til hinanden fra tiden, før virussen brød ud.

Jeg er spændt på at læse, hvordan det hele ender. 

Men først vil jeg holde en lille læsepause og heppe på jer andre. 


18:52: Det bliver bedre og bedre

Jeg har læst 244 sider af "Station Eleven", så jeg har cirka 100 sider tilbage af bogen. Og nøj, hvor er den altså god. 

Jeg vil holde en pause for at spise aftensmad og se lidt Netflix med min kæreste. Bagefter skal jeg læse bogen færdig. Ih, hvor jeg glæder mig. 

Hvordan går det med jeres læsning?


22:43: Færdig med første bog

Så blev jeg færdig med min første bog "Station Eleven", selvom jeg har kæmpet med tunge øjenlåg den sidste times tid. Ikke på grund af bogen - den var virkelig god! Men det er ved at nærme sig min normale sengetid, så jeg skal snart beslutte mig for, om jeg skal kalde det en dag, eller om jeg skal brygge en kop kaffe og starte på en ny bog. 


00:08: Godnat 

Jeg bryggede en stærk kop kaffe og gik i gang med at læse "The Cavendish Home for Boys and Girls", men efter at have læst de første 64 sider, må jeg konstatere, at jeg ikke kan holde mig vågen længere. 

Nu vil få noget søvn, og så vil jeg genoptage læsningen i morgen tidlig. 


08:42: Læsningen fortsættes

Den sidste times tid har jeg ligget i min seng og læst "The Cavendish Home for Boys and Girls, mens jeg har prøvet at tage mig sammen til at stå op.

Det lykkedes til sidst, så nu sidder jeg her i min stue og er klar til at læse lidt videre. Men først vil jeg lige se, hvordan det er gået med jer andre. 


11:56: Det lakker mod enden

"The Cavendish Home for Boys and Girls" levede fuldstændig op til mine forventninger, og det var lige sådan en bog, jeg havde brug for ved dette Read-a-Thon. Den var dejlig let at læse og tilpas mystisk og uhyggelig. 

Der er lidt over to timer tilbage, til denne omgang af Read-a-Thon slutter, så jeg vil tage hul på min sidste bog "Forbandede yngel", selvom jeg helt sikkert ikke når at blive færdig med at læse den. Men jeg kan da nå at læse i den i et par timer. 

Rigtig god slutspurt til jer andre derude. 



14:23: The End

Klokken har passeret 14.00, og det betyder, at Read-a-Thon er slut for denne gang. 

Som altid har det været dejligt at sidde med næsen begravet i bøger i flere timer ad gangen, og det har været rigtig hyggeligt at følge med i jeres andres læsning. 

Nu vil jeg tage en pause fra bøgerne og gå en tur i det fine efterårsvejr.  

Så skal vi til det igen. Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal g...


Så skal vi til det igen.

Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal gøres klar med stearinlys, puder og tæpper. Vores kærester, børn eller andre, vi holder af, må undvære os for en stund. 

Vi skal nemlig læse. Side efter side. I 24 timer.

Endnu engang er det tid til Dewey’s Read-a-Thon, som skydes i gang lørdag d. 17. oktober klokken 14 og forløber indtil søndag d. 18. oktober klokken 14.

I løbet af disse 24 timer skal vi læse, hygge og være en del af et online fællesskab, som strækker sig rundt omkring i hele verden.

Jeg vil være til stede her på bloggen, på Instagram og på Twitter, hvor jeg løbende opdaterer min læsning – Også selvom det ikke skulle gå alt for godt med at vende sider. Det handler nemlig ikke kun om at læse en masse, men at dedikere et helt døgn til læsningen og til det hyggelige fællesskab, som altid opstår.

Og hold da op, hvor jeg glæder mig.


Min nøje udvalgte bogstak

Hvert år plejer jeg at vælge nogle bøger, som jeg har intentioner om at læse i løbet af de 24 timer. Det har jeg også gjort i år, og jeg har bevidst valg at tage lidt forskelligt med i bunken.

Min erfaring siger mig nemlig, at mit læsehumør kan svinge gevaldigt i løbet af dagen, og at jeg har lyst til at læse forskellige genrer.

Derfor har jeg valgt disse tre bøger:

Station Eleven af Emily St. John Mandel
Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
The Cavendish Home for Boys and Girls af Claire Legrand   

Jeg regner ikke med, at jeg når at læse alle tre, men det er altid godt at have lidt at vælge imellem.

Skal I også deltage i Dewey’s Read-a-Thon?

Hvilke bøger regner I med at læse?

Træernes blade bliver gyldne og giver efterhånden slip fra deres faste tag i de krogede grene. Dagene bliver kortere, og kulden sn...



Træernes blade bliver gyldne og giver efterhånden slip fra deres faste tag i de krogede grene. Dagene bliver kortere, og kulden sniger sig ind på os for på sigt at dominere vejret.

Det er blevet efterår. En årstid som indbyder til hyggelige stunder med stearinlys i vindueskarmene, uldne tæpper om fødderne, en kop varm drikke i den ene hånd og en god bog i den anden.

Og vi kan nyde det. Med god samvittighed.


Efteråret er den tid på året, hvor de bedste bøger rammer hylderne i alverdens bogforretninger, og hvor film og serier i massevis løber over skærmen i hjemmet og i biograferne.

Ifølge mig er efteråret en af de bedste tider på året, og derfor har jeg allerede nu – i efterårets begyndelse – købt en række gode bøger, som jeg vil nyde i disse kolde og mørke tider.   

I videoen nedenfor viser jeg mine seneste bogkøb og snakker om, hvilke bøger jeg har planer om at læse dette efterår. 


“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner “Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.” En 15...

“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner

“Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.”

En 15-årig dreng, som kalder sig Kafka Tamura stikker af fra sit hjem i Tokyo, hvor han bor alene med sin far, efter at moren og søsteren forlod dem, da Kafka var barn. Kafka drager mod byen Takamatsu og opholder sig på et gammelt, smukt bibliotek. Her arbejder en ung mand, Oshima, og en ældre kvinde, Mrs. Saeki. De to tager sig af Kafka, og han får lov til at bo og arbejde på biblioteket. Men efterhånden, som tiden går, indhentes Kafka af sin egen og andres fortid.  

Sideløbende med den første historie følger vi Mr. Nakata, som blev udsat for en besynderlig bevidsthedsberøvelse, da han var barn. I flere måneder lå han i koma, og da han endelig vågnede op, var hans mentale tilstand forværret. Han kunne ikke længere læse. Han havde svært ved at forstå komplekse ord og begreber. Til gengæld kunne han nu tale med katte.

Den midaldrende mand Mr. Nakata forsørges af staten, men han tjener lidt penge til sig selv ved at fange bortløbne katte og bringe dem tilbage til deres familier. En dag løber han på en mystisk mand, Johnnie Walker, som bortfører katte, og herfra flettes Mr. Nakatas og Kafkas historier sammen.


Løse ender vs. fascinerende skrivestil

I min optik er "Kafka on the Shore" lidt for lang i forhold til historiens potentiale, og den har en del løse ender. Der var flere elementer, som jeg følte, jeg manglede svar på, da jeg vendte den sidste side. Vigtige elementer, som havde betydning for fortællingen. Og det synes jeg er en skam.     

Når det er sagt, så nød jeg virkelig at læse romanen, og jeg holdte af at læse om hovedpersonerne og deres historier. Særligt Mr. Nakata vandt mit hjerte. En samvittighedsfuld og umiddelbar karakter.

Jeg elsker Haruki Murakamis måde at skrive på, og det mystiske univers fascinerer mig. Jeg kan også godt lide de mange betragtninger og filosofier om livet, som gemmer sig overalt i Haruki Murakamis romaner.

I ”Kafka on the Shore” blev jeg særligt betaget af synet på minder, og på deres betydning for vores liv. Se f.eks. dette citat, hvor biblioteket sammenlignes med vores hukommelse og lagring af minder.

“Lost opportunities, lost possibilities, feelings we can never get back. That's part of what it means to be alive. But inside our heads - at least that's where I imagine it - there's a little room where we store those memories. A room like the stacks in this library. And to understand the workings of our own heart we have to keep on making new reference cards. We have to dust things off every once in awhile, let in fresh air, change the water in the flower vases. In other words, you'll live forever in your own private library.”

Den gode skrivestil og de betagende hovedpersoners historier rækker til fire stjerner. Var det ikke for de løse ender og det til tider lidt for langtrukne plot, havde jeg givet den alle fem stjerner.


Læs den hvis…

Hvis du kan lide Haruki Murakamis bøger, og hvis du holder af at læse mystiske fortællinger, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Kafka on the Shore”.

Er det dit første møde med Haruki Murakami, vil jeg dog anbefale dig, at du læser en af hans andre romaner først. F.eks. ”Norwegian Wood”, som er lidt kortere og lidt mindre mystisk. ”South of the Border, West of the Sun” har jeg selv til gode, men det skulle også være et godt sted at starte med Haruki Murakamis forfatterskab. 



(Billedet af fra forrige års festival – Dengang skrev jeg et indlæg fra dagen, som I kan læse her )  Vild med ORD er en inspirerende ...

(Billedet af fra forrige års festival – Dengang skrev jeg et indlæg fra dagen, som I kan læse her

Vild med ORD er en inspirerende og intim litteraturfestival, som foregår i Aarhus. Der er blandt andet oplæg og interviews med forfattere, oplæsninger og temaoplæg.

Det er en kulturindsprøjtning til det aarhusianske miljø, og det er en oplagt mulighed for litteraturentusiaster til at møde ligesindede og tale om gode bøger.

I år bliver festivalen afholdt d. 22.-25. oktober på Dokken i Aarhus, og temaet er fremtiden. På hjemmesiden skriver Vild med ORD:

”Fremtiden er et flerfacetteret tema, der sætter adskillige spørgsmål i spil; litteraturen materielle og digitale former til forfatternes fremtidsforestillinger. Fremtiden er teknologiske landvindinger, der ikke bare sætter litteraturen i et nyt lys, men også udforsker de omgivelser, denne litteratur kommer ud af og skriver sig ind i. Fremtiden ændrer på vores forhold til os selv og til hinanden, til tingene, vi omgiver os med, til maskinen og til naturen. Fremtiden er de debuterende forfatteres stemmer, men også de garvedes erfarne råd. Fremtiden er den usikre grund, men også det håbefulde mulighedsfelt. Vild med ORD vil bringe forskellige stemmer til debatten om morgendagens dystopier, drømme og visioner i litteraturen såvel som i det miljø, den er en del af.”

I kan læse mere på deres hjemmeside eller på Facebook, hvor I også kan se det netop offentliggjorte festivalprogram. 

Jeg deltog i festivalen for to år siden og havde en helt fantastisk oplevelse. En oplevelse, som jeg glæder mig meget til at få igen i år.

Skal I med til Vild med ORD?

Hvis I skal af sted og har lyst til at mødes dernede, må I endelig give mig besked på louiserytter29@gmail.com. Jeg håber, vi ses :-)  
Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.