Min studie er indrettet sådan, at jeg på mit sidste år på kandidaten kan vælge et praktikophold som projektforløb. Det har jeg valgt at...


Min studie er indrettet sådan, at jeg på mit sidste år på kandidaten kan vælge et praktikophold som projektforløb. Det har jeg valgt at gøre, fordi jeg gerne vil ud og prøve min viden fra studiet af på arbejdsmarkedet og få nogle kontakter og et bredere netværk. 

Jeg arbejder derfor de næste mange måneder på Aarhus-bogmesterens kampagnekontor op til kommunalvalget. Det er sindsygt spændende og lærerigt, og jeg får lov til at prøve en masse vilde ting. Men vigtigst af alt bekræfter det mig i, at mit studie er meget relevant og brugbart. 

I mellemtiden skal jeg passe mit studiejob og følge et fag på uni. Der bliver derfor rigtig meget at se til. Specielt de sidste 3-4 uger op til valget bliver hektiske. I sidste uge fandt jeg en billig studiekalender i Bog og Idé, og den er jeg ved at opdatere. Den bliver uden tvivl mit min vej op til overfladen, når jeg drukner i opgaver, møder og arrangementer. 

Jeg syntes lige, jeg ville viser jer kalenderen, for den er blevet rigtig fin. Jeg havde noget papir fra Søstrene Grene liggende, som jeg har brugt i stedet for den sorte forside, der fulgte med. Det pifter den lige lidt op og gør den mere personlig. Jeg har også købt nogle highlight-faner, som jeg kan bruge til kalenderen og kompendiet til mig fag på uni. 



Lige siden jeg læste den sidste side af "The Fault in Our Stars", har Hazel og Gus hjemsøgt mig. Hver gang jeg har en stille st...


Lige siden jeg læste den sidste side af "The Fault in Our Stars", har Hazel og Gus hjemsøgt mig. Hver gang jeg har en stille stund for mig selv, vandrer mine tanker mod de to unge mennesker, for hvem livet er tragisk og uretfærdigt. De ville uden tvivl have kastet op over alt for meget sentimentalt pladder, så jeg lader det være ved det.

John Green skriver simpelt og humoristisk. Jeg er vild med hans sprog, der giver karaktererne liv og samtidig er tro mod deres personligheder. Bogen indeholder mange interessante tanker og overvejelser, der er med til at gøre fortællingen endnu mere interessant. 

"The Fault in Our Stars" er meget populær og elsket af mange. Og det er der en grund til. Det er en jordnær fortælling med flere overraskelser i plottet, der går lige i hjertet. Jeg elsker den simpelthen.    

 

Når jeg ikke læser bøger eller laver andre aktiviteter i min fritid, ser jeg som regel film eller serier. En af mine yndlingsserier er "...

Når jeg ikke læser bøger eller laver andre aktiviteter i min fritid, ser jeg som regel film eller serier. En af mine yndlingsserier er "Sex and the City", og jeg ejer selvfølgelig alle sæsonerne og begge film. 

Jeg elsker at læne mig tilbage i sofaen og blive ført til det eksklusive Manhattan, hvor kærlighed, venskaber - og ikke mindst mode - udfolder sig. Jeg forguder Carrie Bradshaws personlighed, stil og humor, og jeg beundrer hendes venskab med Miranda, Charlotte og Samantha. Og sidst men ikke mindst lader jeg mig tryllebinde af Carrie og Mr. Bigs komplicere, dybtfølte og vidunderlige forhold. 







Der er mange fantastiske citater i serien. Her er et par af mine favoritter:

"It wasn't logic, it was love" - Carrie. 

"Friendships don't last for years, you have to invest in them" - Carrie.

"I like my money right where I can see it...hanging in my closet" - Carrie.

"I've been dating since I was fifteen. I'm exhausted. Where is he?" - Charlotte.   









Jeg har netop læst den sidste side af Khaled Hosseinis roman "Og bjergene gav genlyd". Jeg skyndte mig at tænde for computeren, så...

Jeg har netop læst den sidste side af Khaled Hosseinis roman "Og bjergene gav genlyd". Jeg skyndte mig at tænde for computeren, så jeg kunne dele min læseoplevelse med jer. Og hold da op, hvor er det en god bog. Jeg er helt vild med den måde Khaled Hosseini bygger fortællingen op på og får fortalt forskellige sider af samme historie.

Fortællingen, som hele romanen kredser om, er adskillelsen af et ungt søskendepar. Abdullah har mildest talt opfostret sin lillesøster Pari, siden deres mor døde. Det var ham, der stod op om natten og passede hende. Det var ham, der trøstede hende. Det var ham, der tog sig af hende. De knytter et tæt bånd til hinanden. Et tæt bånd, der brydes, da de hives fra hinanden, men som aldrig helt forsvinder. 

I hovedfortællingen eksisterer en række andre fortællinger. Man føres som læser fra Kabul til Paris, og fra Californien til det græske øhav. Man stifter bekendskab med brødre og søstre, fædre og mødre, nære venner og fjerne slægtninge. Men vigtigst af alt får man et indblik i, hvordan de valg, man træffer, kan få konsekvenser - ikke bare for en selv, men også for ens efterkommere. 

Jeg synes, det er en fantastisk bog. Den er rørende, oplysende, veludført og ikke mindst godt skrevet. Hvis I ikke allerede har læst den, synes jeg, I skal gøre det. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Khaled Hosseini har skrevet endnu et mesterværk.





Den var så godt, at jeg flere gange tog den frem og læste lidt, når jeg havde 5 minutters frirum. I går læste jeg, indtil mine forældre kom til kaffe, og i dag kunne jeg ikke lade være med at lave en lille overspringshandling eller to...



For nyligt fandt jeg en af mine gamle barndomsromaner hjemme hos mine forældre. "Anne fra Grønnebakken" var en af de første romane...

For nyligt fandt jeg en af mine gamle barndomsromaner hjemme hos mine forældre. "Anne fra Grønnebakken" var en af de første romaner, jeg læste, og den har haft afgørende betydning for mig som læser. Den satte gang i min interesse, og siden dengang har jeg lånt og købt hundredevis af bøger. Jeg blev ramt af nostalgi, da jeg fandt bogen, og jeg fik følelsen af at være en ung og nysgerrig pige igen. Det var så overvældende, at jeg blev nødt til at tage den med tilbage til Aarhus. Nu har den fået en fast plads i bogreolen, så det kan varme mit hjerte, når mit blik strejfer den i ny og næ.  

Jeg synes, det er sådan en fin udgave af bogen. Det er lidt svært at se på billedet, men overskriften "Anne" buler en anelse ud, så man kan mærke det, når man lader fingrene løbe over den. Desuden er overskriften kobberfarvet, som en af mine yndlingsfarver lige for tiden. 
 


Som så mange andre litteraturelskere er jeg vild med Jane Austens romaner, og jeg kan læse dem igen og igen. Sproget er fantastisk, og selvo...

Som så mange andre litteraturelskere er jeg vild med Jane Austens romaner, og jeg kan læse dem igen og igen. Sproget er fantastisk, og selvom der ikke "sker så meget", er man altid underholdt af spidsfindige dialoger og diskrete sidebemærkninger. Desuden får man et malende billede af tiden og samfundet. Man inviteres hjem i folks stuer og lytter til musikken og samtalerne rundt omkring i krogene. 

Min yndlings Jane Austen-roman er "Emma". Jeg kan godt lide, at Austen har valgt en heltinden, der er anderledes end i hendes andre romaner. Emma er rig, ung og smuk og omgivet af venner, der forguder hende - og sådan finder hun det naturligt og fortjent. Hun ser kærlighed overalt og mener at være en dygtig Kirsten Giftekniv. Desværre lykkedes hun ikke med mange af sine projekter, og det går ud over hendes veninde Harriet. Det er også lige før, Emma selv går glip af sin egen lykke.    

Mr. Knightley ser Emma, som hun i virkeligheden er, og han er ikke bange for at diskutere med hende og udtrykke sine holdninger. Han er med til at modne hende og åbne hendes øjne, og hun giver ham modspil. De fungerer bedst sammen, og alene det, synes jeg, er utrolig smukt. 

Jeg ejer tre forskellige eksemplarer af bogen. Det første eksemplar er fra Wordworth Classics, og den er efterhånden blevet læst så mange gange, at den er blevet utrolig smuk at se på og dejlig at have mellem hænderne. Den har æselører i hjørnerne, understregede linjer og noter i marginen. Det er mit yndlingseksemplar, fordi den også indeholder små fine illustrationer. Det andet eksempler er en utrolig smuk udgave fra Penguin Classics Deluxe serien. Forsiden og bagsiden er broderet, og siderne er ujævne og har et slidt look. Mit sidste eksemplar er en dansk oversættelse. Jeg har ikke læst den endnu, så jeg kan ikke sige, hvad jeg synes om den. Men jeg er en smule skeptisk, fordi jeg elsker Jane Austens sprog, og det kan umuligt blive helt det samme på dansk. Jeg syntes dog, det var så fint et eksemplar, at jeg ikke kunne stå for det.   










Jeg har læst alle tre bind af "Ringenes Herre" og set filmene, og har altid været bidt af universet. Alligevel har jeg aldrig fået...

Jeg har læst alle tre bind af "Ringenes Herre" og set filmene, og har altid været bidt af universet. Alligevel har jeg aldrig fået læst "Hobbitten". Sidste vinter så jeg den første Hobbitten-film i biografen og besluttede mig for, at jeg bare måtte få  læst bogen. Det gjorde jeg så her for et par uger siden.

"Hobbitten" handler om Bilbo Sækker, der lever et stille og roligt liv i sit lille hobithul. En dag får han besøg af troldmanden Gandalf og tretten dværge. De vil gerne have Bilbo med på deres færd for at tilbageerobre deres forfædres skatte, som bevogtes af dragen Smaug. Det bliver et hæsblæsende eventyr, som forandrer Bilbos liv for altid. 

Jeg lånte bogen på biblioteket, og jeg har mange gange, mens jeg læste i den, stoppet op og duftet til den. Den dufter af en rigtig gammel bog, og det er jeg helt vild med. Men jeg har besluttet mig for, at jeg vil have fat i mit eget eksemplar, for den er uden tvivl en af mine nye yndlingsbøger. 

Er der nogen af jer, der har et bud på, hvor jeg kan finde en rigtig fin udgave af den? Den må meget gerne være i hardback og på engelsk.

   


  

Efter fire år på universitetet har jeg efterhåndet rimelig mange studiebøger. Jeg synes, mange af dem er rigtig fine at have stående, og det...

Efter fire år på universitetet har jeg efterhåndet rimelig mange studiebøger. Jeg synes, mange af dem er rigtig fine at have stående, og det er også altid rart at have dem ved hånden, så man hurtigt kan slå noget op. De pynter så fint i bogreolen. Jeg håber en dag, jeg kan få plads til mit eget hjemmekontor, hvor de rigtigt kan komme til deres ret. 




De her fire bøger er rigtig gode men også rigtig pæne.


De her tre bøger er nogle af mine yndlingsstudiebøger. De er rigtig gode opslagsværker, som man kan bruge i mange forskellige situationer. Desuden har forfatterne rent faktisk forstået pointen med god kommunikation - nemlig at modtageren skal kunne forstå budskabet!

For nyligt slugte jeg Erlend Loes "Doppler". Og jeg slugte den vitterligt, for det er en kort og letlæseligt roman.  Den handler...

For nyligt slugte jeg Erlend Loes "Doppler". Og jeg slugte den vitterligt, for det er en kort og letlæseligt roman. 

Den handler om Doppler, der lever et almindeligt liv med kone, børn og et godt job. En dag på en cykeltur gennem skoven vælter han og bliver liggende i skovbunden. Han mærker, hvordan han føler sig tryg og hjemme i skovens omgivelser, og det går op for ham, at det eneste, der lige nu er på spil i hans liv, er, hvordan badeværelset skal indrettes. Den åbenbaring kan han ikke klare, så han tager hjem til familien, pakker sin rygsæk og flytter ud i skoven. 

Ude i skoven bor han i et telt og overlever ved at bytte med varer. Han er træt af, at man har penge og vil gerne tilbage til bytte-kulturen. Men for at have noget at handle med, må han skaffe sig en vare. Han finder en stor elg, som han slår ihjel og lever på i lang tid. Uheldigvis har elgen en kalv, som Doppler ikke kan slippe af med igen. Han ender med at tage den til sig og udvikler et tæt bånd til den. 

I sit liv i skoven filosoferer han over nutidens menneskers måde at prøve på altid at være kompetente til alting, og det frastøder ham. Han har også lige mistet sin far, som han finder ud af, at han overhovedet ikke kendte. Det skræmmer ham, og det er nok i virkeligheden derfor, han er søgt ud i skoven.

Doppler er en utrolig underholdende roman. Jeg har svært ved ikke at holde af Erlend Loes sprog og absurde vendinger. F.eks. skriver han: "Jeg går ud og pisser. Som altid det samme sted. På den flade sten uden for teltet. Derfra kan jeg normalt se hele byen og fjorden, men ikke nu, for der er tåget. Og kalven ignorerer jeg fuldstændigt. Jeg lader simpelthen som om, den ikke er der. Den står spændt og følger med, mens jeg pisser. Jeg forsøger at stå med ryggen til, men den har sikkert fået et glimt af mig og vil se mere. Den flytter sig og ser fra en ny vinkel. Jeg vender mig væk, men kalven flytter efter. Der virker som om, den vil tjekke, om den virkelig har set rigtigt. Ligesom alle andre. Story of my life. Ja, ja, for fanden, siger jeg og vender mig mod den med bukserne nede om haserne og armene i vejret. Kig så, siger jeg. Er det så godt? Har du set nok? Tilfreds? Men den frække lille starut er ikke tilfreds. Den stirrer. Og der er grænser for, hvad jeg gider stå model til fra en elg. Jeg griber øksen, der står i et træ inden for rækkevidde og slænger den af alle kræfter mod kalven. Den kaster sig til siden og løber ind mellem træerne." 

"Doppler" er godt nok satirisk og samfundskritisk, men nogle gange irriterer personen Doppler mig også lidt. Til tider opfatter jeg ham som lidt for arrogant og alt for selvtilfreds. Jeg får en opfattelse af, at han er for god til at være sammen med alle os andre "idioter", der ikke kan se meningen med tilværelsen. Men set bort fra de små irritationsmomenter, når jeg læser den, så synes jeg, det er en okay underholdende bog, jeg godt kunne lide at læse. Jeg vil give den 2/5 stjerner.  



Jeg render altid rundt med en lille notesbog på mig, så jeg kan notere en god vending, en sjov idé, eller hvad der ellers falder mig ind på...

Jeg render altid rundt med en lille notesbog på mig, så jeg kan notere en god vending, en sjov idé, eller hvad der ellers falder mig ind på min vej. Det er simpelthen en nødvendighed, for de gode idéer opstår altid på de mest upraktiske tidspunkter. Når jeg er i bad. Når jeg cykler en tur. Eller når jeg står i kø i Netto. Jeg har også en lidt større notesbog, som jeg har liggende på mit natbord. Bitter erfaring har nemlig lært mig, at jeg får gode idéer, når jeg lægger hovedet på puden. Jeg har alt for tit været nødt til at stå op for at skrive det ned, for ellers kan jeg ikke falde i søvn. 




Da jeg så "Becoming Jane" første gang, lagde jeg specielt mærke til scenen, hvor Jane skriver i sin lille sorte notesbog. Hun er lige kommet hjem fra et besøg hos de fattige, og Lady Gresham og Mr. Wisley venter på hende. Lady Gresham spørger, om de unge mennesker ikke skulle gå sig en lille tur. Her standser Jane op og sætter sig på en bænk. Hun finder sin notesbog frem og begynder at skrive helt fordybet i sine egne tanker. Lady Gresham spørger Mrs. Austen, hvad Jane laver. Da Mrs. Austen siger, at hun skriver, spørger Lady Gresham, og det er noget, der kan gøres noget ved. Det er en komisk scene, og den betyder utrolig meget for mig personligt. 

The Night Circus eller Le Cirque des Rêves er et omrejsende cirkus, der åbner sine døre, når solen går ned og lukker igen ved solopgang. ...

The Night Circus eller Le Cirque des Rêves er et omrejsende cirkus, der åbner sine døre, når solen går ned og lukker igen ved solopgang. Det er et enormt og spektakulært cirkus, der består af mange forskellige telte. Der bliver optrådt med alt fra spådomme til dyretæmning og til magi og illusioner. Artisternes kostumer, teltduene, maden og alt, hvad der hører cirkuset til, bevares i sort og hvidt, som understreger, at cirkuset er mystisk og anderledes.

I romanen præsenteres man for Celia, der som seksårig bindes til en dyst mod en person, hun ikke kender til. Hun oplæres i magiens kunst af sin far og bliver som voksen ansat i The Night Circus, hvor hun udfolder sit talent. Marco er assistent for cirkusdirektøren, da Celia bliver ansat. Han regner hurtigt ud, at hun må være hans modstander, for han har nemlig også som ung indgået en kontrakt om at dyste i magiens kunst. De er oplært efter to forskellige skoler, og de kender ikke til spillets regler. Men efterhånden som de lærer mere om hinandens evner og universet, de befinder sig i, begynder brikkerne at falde på plads.   

I cirkuset arbejder også Poppet og Widget, som er to tvillinger, der kom til verden den dag, cirkuset åbner sine døre for første gang. De får automatisk en tæt tilknytning til cirkuset og dets arbejdere. En dag møder Poppet en dreng ved navn Baily, som er fuldstændig betaget af cirkuset og kommer på besøg hver gang, det kommer forbi hans by. De tre børn udvikler et nært venskab, der senere skal få betydning for deres hverdags eksistens. 

The Night Circus er en fortryllende fortælling med mange beskrivelser af det fascinerende cirkus. Det er en betagende kærlighedshistorie og en interessant etablering af et mytisk univers. Jeg synes, det er en vidunderlig bog, og jeg kan kun anbefale jer at læse den. Den fortjener alle 5/5 stjerner. 


Som jeg skrev i indlægget her , vil jeg utrolig gerne eje "The Blue Fairy Book". Nu har jeg modtaget den med posten, og jeg er sim...

Som jeg skrev i indlægget her, vil jeg utrolig gerne eje "The Blue Fairy Book". Nu har jeg modtaget den med posten, og jeg er simpelthen så glad for den. Den har det fineste cover, og nogle smukke illustrationer. Jeg kan slet ikke vente, til jeg skal genlæse nogle af de gamle eventyrer fra min barndom. 



Jeg ligger på sengen med en god bog i hænderne og lytter. Jeg lytter til regnen. For det meste kan jeg høre små forsigtige dryp. Men ind i m...

Jeg ligger på sengen med en god bog i hænderne og lytter. Jeg lytter til regnen. For det meste kan jeg høre små forsigtige dryp. Men ind i mellem tager regnen til i styrke, og jeg kan høre den sile ned i det fjerne. Et kort øjeblik lukker jeg øjnene og nyder det. Jeg indhånder duften af vådt græs og mærker luftfugtigheden stige i rummet. Da jeg åbner øjnene igen kigger jeg på siderne i bogen. Jeg lægger mig lidt bedre til rette i sengen og fortsætter med at læse, hvor jeg slap. 

For mig er det mest ideelle tidspunkt at læse på, når regnen siler ned, og der er rigtig råkoldt udenfor. Der findes ikke noget bedre end at putte sig i en stor sweater og lukke sig inde med en kop kaffe eller andre varme drikke. Desuden synes jeg, der er noget romantisk og idyllisk over et regnfyldt landskab. Sådan har vejret været i Aarhus i dag, og jeg benyttede mig straks af chancen til at nyde mit ideelle læsevejr med den eventyrlige klassiker "Hobbitten".   






Jeg har længe haft lyst til at læse Ken Folletts "Jordens søjler", men da det er en stor moppedreng på næsten 1000 sider, har det...

Jeg har længe haft lyst til at læse Ken Folletts "Jordens søjler", men da det er en stor moppedreng på næsten 1000 sider, har det også været en længere proces at  finde tid til at læse den. Det fandt jeg i sommerferien, og jeg fortryder, at jeg ikke har fået læst den noget før, for den er ikke mindre end et mesterværk. Men den fortjener også, at man tager sig tid til den og ikke lægger den fra sig i længere perioder. Så måske fik jeg alligevel læst den på det helt rigtige tidspunkt.

I romanens begyndelse stifter man bekendtskab med Tom bygmester, der arbejder på en privat bolig til en herremand på egnen. Arbejdet afbrydes før tid, og Tom må sammen med sin familie drage ud for at finde arbejde. Det er ikke nemt, for der er borgerkrig og hungersnød i landet. I mellemtiden møder man munken Phillip, der får mulighed for at blive prior i Kingsbridge. Skæbnen vil, at de to mænd mødes, og sammen forsøger de at få deres drømme til at gå i opfyldelse.  

Ken Follett formår at konstruere et vidtomspændende persongalleri, hvor alle medvirkende har en eller anden betydning for fortælling. Handlingen udspiller sig i 1100-tallets England, hvor man vil opføre en katedral i Kingsbridge.  Det er en længerevarende proces, der påvirkes af forholdet mellem kirken og kongen, samfundet i landsbyen og ikke mindst personlige intriger. Så snart man som læser tror, alle forhindringer er ryddet af vejen, opstår et nyt problem, og man må igen sidde med en følelse af irritation og urimelighed på hovedpersonernes vegne. Til sidst lukkes rammen dog og alle brikkerne falder på plads.

Ud over den gennemførte handling og det beundringsværdige persongalleri har Ken Follett også formået med sit kreative sprog og sine dygtige beskrivelser at føre læseren helt ind under huden på personerne. Jeg følte selv, jeg kunne mærke jorden mellem tæerne i den engelske muld, føle sult og desperation og lugte til hverdagen i de gamle middelalderbyer.    

Det er en fantastisk gennemført roman, som fortjener intet mindre end 5/5 stjerner.



Jeg nævnte kort i min introtekst, at jeg selv har eksperimenteret med at skrive noveller og romaner i tidens løb. Da jeg var 14 år kom jeg p...

Jeg nævnte kort i min introtekst, at jeg selv har eksperimenteret med at skrive noveller og romaner i tidens løb. Da jeg var 14 år kom jeg på en forfatterskole i Brønderslev, hvor jeg sammen med 30 andre unge fik en masse redskaber og gode tips til at skrive tekster. Vi boede på Brønderslev Højskole i en hel uge, hvor vi fik undervisning af to danske forfattere. Det var en fantastisk lærerig oplevelse, som jeg stadigvæk husker tilbage på og nyder minderne fra. 

Undervejs på forfatterskolen skrev vi alle en novelle, som blev udgivet kort efter opholdet. Min novelle (Borte i dybet) handler om en ung dreng, der mister sin storebror og kæmper med sorg og skyldfølelse. Jeg synes, det er lidt pinligt at læse den i dag, fordi man kunne have gjort så mange ting anderledes, og jeg har selvfølgelig ændret min skrivestil meget de sidste 10 år. Alligevel er det lidt sjovt at se tilbage på, og det er også interessant at se, hvordan jeg byggede en fortælling op, og hvordan min sprog var dengang. 

Jeg har desværre ikke novellen elektronisk, ellers ville jeg med glæde dele den med jer. Men hvis der skulle være et par nysgerrige sjæle derude, så kan man låne den på alle landets biblioteker. Og har I lyst til at følge med i, hvad jeg skriver, så kan I selvfølgelig følge med på bloggen, for jeg har planer om at lave flere indlæg med noveller, jeg har skrevet i tidens løb.

Hvis I selv har erfaringer med at skrive, så vil jeg meget gerne høre om dem. Det er nemlig altid rart at have nogen at dele idéer og frustrationer med.  
 



Min sidste eksamen er printet og afleveret, og studiebøgerne er leveret tilbage til biblioteket. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente på ...

Min sidste eksamen er printet og afleveret, og studiebøgerne er leveret tilbage til biblioteket. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente på karaktererne og nyde min sommerferie. Det første jeg gør, når jeg kommer hjem, er at danne mig et overblik over, hvad jeg skal læse. Jeg stiller mig foran min bogreol og lader fingrene glide langs bøgernes rygge. Jeg gør det flere gange. Fra begge sider. Jeg nyder at mærke dem og se dem udstillet i bogreolen. På et tidspunkt stopper jeg. Jeg trækker en bog frem. Den må jeg genlæse. Jeg går ind til min computer og surfer rundt på nettet. Jeg kigger på bøger. Spændende bøger. Smukke bøger. Bøger man skal læse. Bøger jeg bare må eje. Jeg fylder indkøbskurven og tjekker ud. Nu er der ikke andet for end at vente på postbuddet, der ringer på døren og min kærestes velkendte blik der udtrykker: "Hvad har du nu købt?".

Sådan gør jeg hver sommer, når en eksamen er afleveret og et semester afsluttet. Så har jeg nemlig ikke længere dårlig samvittighed over at jeg "cheater" på min eksamensopgave ved at læse andre bøger. Jeg er fri, og jeg kan læse lige, hvad jeg har lyst til. Det gjorde jeg også denne sommer. 

Jeg valgte at genlæse "Persuasion" af Jane Austen, fordi det er en fantastisk bog. Den er så underspillet og ironisk, at jeg sidder med et væld af følelser i kroppen, hver gang jeg læser den. Desuden er den så smuk, når den står i bogreolen, og jeg kan ikke lade være med at blive draget af den. 

En anden bog, jeg har læst, er "Jordens søjler" af Ken Follett. Det er en klassiker, som jeg skulle finde tid til at læse, og som jeg har glædet mig meget til. Der kommer en anmeldelse af den i løbet af de næste par dage, så jeg venter med at sige mere om den.  

Til sidst blev jeg inspireret af Rikke til at læse "The Night Circus" af Erin Morgenstern. Hun har lavet en rigtig god anmeldelse af den, og jeg kan kun sige, at jeg er meget enig. Jeg synes også, "The Night Circus" er en fortryllende og smukt fortælling, som jeg har nydt at læse. 

Hvad har I læst i sommerferien?   


Jeg er netop vendt hjem efter en fantastisk ferie i det smukke Kroatien, og jeg er fuldstændig forelsket i landets frodige natur, de venlige...

Jeg er netop vendt hjem efter en fantastisk ferie i det smukke Kroatien, og jeg er fuldstændig forelsket i landets frodige natur, de venlige mennesker og de skønne badestrande. Vi kørte helt ned til den sydlige del af landet, hvor vi boede på en campingplads på en lille halvø. Campingpladsen lå på en klippeside, og pladserne var små terrasser med havudsigt. Jeg kan godt lidt, når der ikke er særlig mange turister (og helt klart ingen danskere), for så føler jeg virkelig, at jeg er taget væk fra hverdagen og kan nyde ferien. Vi var de eneste danskere på campingpladsen, så det faldt lige i min smag.

I løbet af ferien var vi en tur i Dubrovnik, som er utrolig smuk by. Når man kører ind i byen nordfra kommer man først til en flot bro, der fører til den nye bydel. Helt nede ved vandet langs klipperne ligger den gamle middelalderby, som er en fryd for øjet.

Vi var også en tur i Kroatiens enorme nationalpark. Det tog os otte timer at komme hele parken rundt, og vi var fuldstændig udmattede fysisk og mentalt på grund af de mange vanvittigt smukke indtryk. 

Jeg har samlet et par billeder til jer, selvom det aldrig er muligt at gengive stemningen og de overvældende indtryk.    






Jeg håber også, I har nydt ferien og er blevet en masse oplevelser rigere...
Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.