Denne fine stak bøger var hvad det kunne blive til, da min kæreste og jeg gik i gang med at planlægge læsestof til rejsen. Vi skal være v...


Denne fine stak bøger var hvad det kunne blive til, da min kæreste og jeg gik i gang med at planlægge læsestof til rejsen. Vi skal være væk en hel måned, og vi har to ret lange rejsedage, så der er rigeligt med tid til at få læst et par gode bøger. 

Jeg skal selvfølgelig have "On the Road" af Jack Kerouac med, fordi den netop handler om et road trip i USA. Desuden har Ida rost den til skyerne, så jeg tilføjede den straks til min TBR-liste. 

"Samme dag næste år" har også fundet vej til min håndbagage. Jeg har valgt at tage den med, fordi den længe har stået og ventet på mig i bogreolen, og fordi den ikke fylder særlig meget. Det skulle jo nødigt ende med, at vi ikke har plads til at tage nogle bøger med hjem fra USA.     

Endelig har jeg valgt at tage "Of Mice and Men" med. Den er hurtigt læst og fylder heller ikke meget i håndbagagen. Desuden skal jeg besøge det område, Steinbeck er vokset op i, så det ville være en skam, hvis jeg ikke fik læst den inden da. 

Min kæreste har pakket tre humoristiske fortællinger: "John Dies at the End", "This Book is Full of Spiders" og "Kvinden flytter ind". Til sidst har han sneget "On Bullshit" (et filosofisk essay om bullshit) med i kufferten. 

Umiddelbart ser min kærestes bogstak større ud end min, men det snyder altså lidt, for jeg har også min tablet med som blandt andet indeholder "Forkynderen" og "The Hunger Games"-triologen som e-bøger.  

Selvom flyveturen bliver lang, glæder jeg mig nu alligevel til at udnytte tiden med disse spændende bøger.

Nu varer det ikke længe, før min kæreste og jeg drager på ferie i USA for at fejre, at vi begge har afleveret vores specialer. Mandag mor...


Nu varer det ikke længe, før min kæreste og jeg drager på ferie i USA for at fejre, at vi begge har afleveret vores specialer. Mandag morgen hopper vi på et fly mod San Francisco, og vi vender ikke tilbage til Danmark igen før 1. oktober.

Jeg har forberedt en række indlæg, som bliver udgivet, mens jeg er over there, så bloggen ikke går helt i stå i mellemtiden. Der kan derfor godt gå lidt tid, før jeg svarer på jeres kommentarer (men hold jer endelig ikke tilbage af den grund!). Forhåbentlig laver jeg også et par indlæg undervejs, hvis alt går vel i forhold til tidsplan og internetforbindelse.  

Hvis I er interesserede i at følge lidt med i vores ferie og høre mere om vores rejseplaner, så kan I kigge forbi vores rejseblog lige her 

Ida og Michella har endnu engang sat sig sammen og trukket en udfordring til #Sortsuperego. Udfordringen går ud på at anbefale en und...


Ida og Michella har endnu engang sat sig sammen og trukket en udfordring til #Sortsuperego. Udfordringen går ud på at anbefale en undervurderet bog, og jeg vil deltage ved at anbefale hele tre bøger, som efter min mening er ret undervurderede.

Først vil jeg anbefale min nye yndlingsbog "North and South" af Elizabeth Gaskell. Det er godt nok en klassiker, men jeg vil alligevel mene, at det er en undervurderet kærlighedsfortælling. Den er mindst lige så god som "Pride and Prejudice" men er langt fra lige så hypet.

Dernæst vil jeg igen (igen, igen) anbefale "The Golem and the Djinni" af Helene Wecker. Det er en smuk og magisk bog, som jeg holdt meget af at læse. Den har ikke fået særlig meget omtale, og jeg er heller ikke sikker på, at der er så mange, der kender til den.
   
Til sidst vil jeg anbefale endnu en undervurderet klassiker, nemlig "Northanger Abbey". Jeg genlæst den for nylig i forbindelse med min læseklub, og jeg blev endnu engang mindet om, hvor fin den er. Den er langt fra lige så kendt som Jane Austens "Pride and Prejudice", "Emma" og "Sense and Sensibility", og det er faktisk en skam. Den er nemlig rigtig morsom og et godt sted at starte, hvis man vil læse noget af Jane Austen.


Det var tre undervurderede bøger herfra. Jeg glæder mig til at følge med på #Sortsuperego og blive inspireret.   


For et par måneder siden blev jeg inviteret af nogle meget søde bloggerpiger til at deltage i en aarhusiansk læseklub. Sidste måned mø...


For et par måneder siden blev jeg inviteret af nogle meget søde bloggerpiger til at deltage i en aarhusiansk læseklub. Sidste måned mødte jeg så for første gang Ida, Amanda, Line og Lærke. Vi snakkede lidt om, hvordan vi skulle gribe det hele an og brugte tiden på at lære hinanden lidt bedre at kende.

Vi har besluttet, at vi cirka mødes en gang om måneden og skiftes til at vælge den bog, vi skal læse. I går havde jeg så besøg af pigerne, og vi diskuterede ”Northanger Abbey” af Jane Austen, som jeg havde valgt. Det var ret interessant at få andres syn på en bog, man selv holder meget af. 

Næste gang skal vi diskutere ”Forkynderen” af Sander Jacobsen. Det bliver meget spændende, da det ikke umiddelbart er bog, jeg selv ville have valgt at læse. En af de mange gode ting ved en læseklub er nemlig, at man præsenteres for nogle andre bøger og genrer, end dem man plejer at holde sig til.  

Har I også en læseklub, og hvad er jeres oplevelser med den?   


Jeg holder en lille pause med ”bag om bogen”-indlæggene, selvom jeg synes, det er rigtig interessant at skrive dem. Min ferie til USA start...

Jeg holder en lille pause med ”bag om bogen”-indlæggene, selvom jeg synes, det er rigtig interessant at skrive dem. Min ferie til USA starter om små to uger (det skal I nok få mere at vide om), så jeg er desværre alt for tidspresset til at kunne skrive indlæggene. 

Jeg fortsætter dog med indlæggene, når jeg kommer hjem igen til oktober. Måske ikke som indlæg hver uge men hver måned. Jeg synes nemlig, de kommer til at fylde lidt for meget i forhold til bloggens resterende indhold, når jeg udgiver dem hver uge.

Hvad synes I? Ville det være fint med et indlæg hver måned, eller skal jeg fortsætte med at udgive et indlæg hver uge?  




Jeg ejer efterhånden rigtig mange bøger. Min bogreol bugner med gode fortællinger, og det bliver sværere og sværere at finde plads efter...


Jeg ejer efterhånden rigtig mange bøger. Min bogreol bugner med gode fortællinger, og det bliver sværere og sværere at finde plads efter hvert bogkøb. Der er en god blanding af hardbacks og paperbacks, og det skyldes, at jeg altid køber den flotteste udgave. Er den flotteste udgave i paperback, så er det den, jeg køber. Er hardbacken den pæneste, så er det den, der ryger i indkøbskurven.

Jeg har på det seneste tænkt lidt over, hvilke formater jeg bedst kan lide at læse. Hvilke udgaver kan jeg bedst lide at have mellem hænderne? Hvilke udgaver er pænest på bogreolen? Osv.

Her har jeg en lidt blandet oplevelse. Jeg kan bedst lide at sidde med en paperback mellem hænderne. Den er ikke så tung som en hardback, og jeg har en bedre fornemmelse af, at jeg kan bukke den lidt efter behov. De lette hardbacks gør heller ikke så ondt at få i hovedet, når man en sen aften ligger i sengen og læser. 

Jeg har tit oplevet, at bogen smutter ud af hænderne på mig, fordi jeg simpelthen bliver for træt eller ukoncentreret. Her er det altså ret praktisk, at det er en let sag, der har direkte kurs mod ens hoved. 

Jeg synes også, der er noget særlig smukt over en slidt, gammel paperback. Dog kan jeg slet ikke få mig selv til at slide på en paperback, som er rigtig fin i sig selv. Her er det selvfølgelig mest praktisk, at man har en hardback, for det kan altså holde til lidt mere.

Sidste sommer læste jeg ”The Night Circus” i paperback. Jeg ved ikke, om det var de mange ture på stranden, der gjorde, at den kom til at se meget slidt ud og begyndte at falde fra hinanden. Jeg var i hvert fald ærgerlig over det, for det er sådan en smuk bog – både udvendig og indvendig. Nu har jeg så købt den i hardback, så den kan holde til at blive læst rigtig mange gange uden at blive for slidt.

I min bogreol har jeg en hel hylde med de smukkeste hardbacks. Det ser virkelig godt ud, når de står der ved siden af hinanden. De fylder lidt mere og giver reolen lidt mere struktur. På den front synes jeg, hardbacken er smukkest. 

Konklusionen på dette indlæg må være, at jeg både kan lide hardbacks og paperbacks i forskellige situationer. Paperbacken er praktisk at have med på farten og er behagelig at læse i, mens hardbacken holder længere og ser rigtig godt ud i bogreolen.

Det er nok meget godt, jeg har så blandet et udvalg, når jeg nu ikke rigtig kan bestemme mig for, hvad der er bedst.


Kan I bedst lide hardbacks eller paperbacks, eller har I det lige som mig, der kan lide begge dele? 



"Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes, 4/5 stjerner Ellie arbejder som journalist på et dagblad og får til opgave ...

"Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes, 4/5 stjerner

Ellie arbejder som journalist på et dagblad og får til opgave at skrive en artikel i forbindelse med redaktionens flytning til nye bygninger. For at få inspiration tager Ellie et smut ned i arkivet og leder i gamle mapper efter interessante historier. Hun falder over et kærlighedsbrev, som ser ud til at være havnet tilfældigt i en mappe med asbesttilfælde.

Brevet er skrevet fra en mand til en kvinde og er en opfordring til kvinden om at forlade ægtemanden til fordel for elskeren.

"... Jeg venter på perronen fra kvart i syv. Du skal vide, at du bærer mit hjerte og mit håb i dine hænder".

Umiddelbart er brevet ikke inspiration til en historie, men Ellie drages af dets kærlige indhold, som er skrevet så smukt. Det giver hende håb i hendes eget komplicerede kærlighedsliv, og hun er simpelthen nødt til at vide, om kvinden ender med at forlade sin mand for denne elsker. 

Da der hverken er angivet dato eller navne i brevet, er Ellie på rimelig bar bund. Heldigvis indvilliger arkivaren Rory i at hjælpe hende, og inden længe finder de frem til brevets modtager.


"Det sidste brev fra din elsker" indeholder to fortællinger. Den ene fortælling foregår i 2003 og er journalisten Ellies forsøg på at finde ud af, hvordan et tidligere kærlighedsforhold ender. Den anden fortælling foregår i 1960 og er netop den kærlighedsfortælling, Ellie leder efter. 

Jojo Moyes skifter fra fortælling til fortælling og formår på den måde at give læseren små ledetråde om og indblik i den kærlighedsfortælling, Ellie er så optaget af. Det er en god måde at inddrage læseren på, og jeg følte mig hele tiden underholdt.

Hvert kapitel indledes med et anonymt kærlighedsbrev, som er skænket til Jojo Moyes i forbindelse med romanen. Det er alle sammen "det sidste brev" til elskeren, og det er ret interessant at læse disse forskellige versioner af en afsked mellem to mennesker. Det er samtidig med til at understrege, at det er en kærlighedsfortælling, der er baseret på en brevudveksling mellem to elskende.   

Jojo Moyes har skrevet endnu en sød og gribende kærlighedsfortælling, som jeg virkelig nød at læse. Jeg blev grebet fra første side, og det var lige sådan en fortælling, jeg havde brug for, for at komme ud af min frustrerende læsetørke. 



Magaret Mitchell arbejdede som journalist på Atlanta Journal Sunday Magazine, men tog overlov fra arbejdet for at komme sig over en anke...


Magaret Mitchell arbejdede som journalist på Atlanta Journal Sunday Magazine, men tog overlov fra arbejdet for at komme sig over en ankelskade. For at fordrive tiden gik Mitchell i gang med at skrive på en roman.

Hun begyndte at skrive Gone With the Wind i 1926, og i 1929 var første udkast stort set færdigt. Ingen vidste, at Margaret Mitchell skrev på en bog, så når venner og bekendte kom på uanmeldt besøg, dækkede Margaret sine bunker med færdigskrevne papirer til med et tæppe.

I flere år efter færdiggørelsen af første udkast finpudsede Margaret Mitchell sin fortælling. Hun havde ikke decideret intentioner om at udgive romanen, før en veninde udtrykte sin skepsis over for tanken om, at Mitchell kunne skrive en bog.

Margaret havde ukastet til sin bog liggende i gemmerne og fortalte henkastet veninden, at hun gik og overvejede at skrive en bog. Veninden udviste ikke den store støtte: “Imagine, you writing a book!”. Margaret Mitchell blev provokeret af venindens manglende opbakning og skyndte sig efterfølgende at aflevere sit manuskript til en forlagsredaktør.

Efterfølgende fortrød hun sin forhastede beslutning og bad forlaget om at sende udkastet retur. Redaktøren havde dog allerede set potentialet i fortællingen og opfordrede hende til at fortsætte med udgivelsen.

”Gone With the Wind” blev publiceret første gang i 1936 og betragtes i dag som en af tidens største kærlighedsfortællinger.


Bevar troen

Margaret Mitchell har efterfølgende været forbillede for mange spirende forfattere. Hendes historie har vist, at man ikke skal lade sig skræmme men tro på sig selv og sine evner.


Så hvis der sidder nogle kommende forfattere derude med et udkast til en bog og er bange for at sende det til et forlag, så skal I se at få det sendt af sted. Hvem ved, måske kan det blive den næste bestseller i de danske bogbutikker :-) 

"I Capture the Castle" af Dodie Smith, 3/5 stjerner Cassandra Mortmain bor sammen med sin søster Rose, broren Thomas, stedm...

"I Capture the Castle" af Dodie Smith, 3/5 stjerner

Cassandra Mortmain bor sammen med sin søster Rose, broren Thomas, stedmoren Topaz, sin far Mr. Mortmain og tjenestedrengen Stepthen på et gammelt forfaldent slot.

Mr. Mortmain har skrevet en bog, som har fået stor succes, men nu er han ramt af skriveblokade. Cassandra og resten af familien forsøger at støtte ham og inspirere ham til at skrive, men Mr. Mortmain trækker sig bare længere og længere ind i sig selv.

Cassandra ønsker selv at blive en stor forfatter og at kunne leve af at skrive. Derfor skriver øver hun sig i at skrive i sin dagbog. 

“I only want to write. And there's no college for that except life.”

En dag ankommer arvingerne til det forfaldne slot – de amerikanske brødre Simon og Neil Cotton. De bringer liv til slottet og tænder ild i unge pigehjerter. 


”I Capture the Castle” skal forestille at være Cassandras dagbog, og det er derfor en ung piges fortælling om det at vokse op og det at lære om livet. Cassandra lever lidt i sin egen drømmeverden og gør sig til tider nogle ret pudsige iagttagelser. 

“Noble deeds and hot baths are the best cures for depression.”

Hun lærer også om livet og filosoferer over det.

“Perhaps watching someone you love suffer can teach you even more than suffering yourself can.”

Jeg synes, “I Capture the Castle” er en rigtig sød fortælling om en ung pige, der vokser op og modnes. Dog synes jeg, den til tider var lidt langtrukken, og jeg havde ret svært ved at få læst den færdig.

Det kan muligvis have noget at gøre med, at jeg var inde i en læsetørke. Jeg kan sagtens se dens potentiale, og jeg synes, der er nogle interessante passager. Så jeg har besluttet mig for, at jeg vil genlæse den igen en gang, når jeg har lidt mere overskud til at nyde fortællingen.


Så må jeg se, om jeg kommer til at holde mere af den med tiden. Der er dog ingen tvivl om, at det er en sød fortælling. 


”The Hobbit, or There and Back Again” af J. R. R. Tolkien blev udgivet første gang den 21. september i 1937.  Efterfølgende skrev Tolki...


”The Hobbit, or There and Back Again” af J. R. R. Tolkien blev udgivet første gang den 21. september i 1937.  Efterfølgende skrev Tolkien fortsættelserne ”The Lord of the Rings”, som blev udgivet i midten af 50’erne.

Tolkien redigerede i sit første udkast af ”The Hobbit”, så detaljerne passede med den efterfølgende trilogi. For eksempel var Gollum meget sødere i den første udgave og overgav villigt ringen til Bilbo, da han havde vundet gådekonkurrencen. I den nye udgave er hele kapitlet ”Riddles in the Dark” skrevet om, og Gollum beskrives som et ondsindet væsen, der er besat af ringen.

En anden sjov detalje er, at Aragorn skulle være opvokset i Rivendell. Så da Bilbo første gang ankom til “The Last Homely House East of the Sea”, skulle Aragorn altså være 10 år gammel. Vi hører dog aldrig om Aragorn i ”The Hobbit”, fordi Aragorn som karakter ikke er opfundet endnu.

Der er også tydelig forskel på stemningen i ”The Hobbit” og ”The Lord of the Rings”. ”The Hobbit” er skrevet lidt mere som et eventyr og er mere simpel end ”The Lord of the Rings”. Det skyldes sandsynligvis de mange år, der er gået, mellem udgivelserne.

J. R. R. Tolkien har haft længere tid til at tænke over sit univers, efter han skrev ”The Hobbit”.


Styr på detaljerne

Jeg elsker ”The Hobbit” og ”The Lord of the Rings” hver for sig. Det generer mig ikke, at det halter lidt med detaljerne hist og her i forbindelsen mellem dem, og at de er så forskellige. Men det skyldes nok, at jeg ser dem som adskilte fortællinger.

Normalt fascinerer det mig nemlig, når der er styr på detaljerne i en serie. Jeg bliver stadigvæk overrasket over J. K. Rowlings imponerende forarbejde, hver gang jeg læser Harry Potter-bøgerne. Hun formår at kæde alle syv bind sammen med en snorlige rød tråd.

Hvordan har I det med detaljerne i serier?

Har I nogle eksempler på serier, der har særligt styr på 
detaljerne? - eller serier som ikke har det?


Ser I også ”The Hobbit” og ”The Lord of the Rings” som adskilte fortællinger?



Jeg har på det seneste købt og fået nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Først og fremmest har jeg købt "Marry Barton" af E...


Jeg har på det seneste købt og fået nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Først og fremmest har jeg købt "Marry Barton" af Elizabeth Gaskell. Jeg elskede, elskede, elskede "North and South", så jeg ville gerne prøve at læse noget mere af samme forfatter.

Dernæst har jeg købt "Crime and Punishment" af Fyodor Dostoevsky. Det var primært dens yndige og sælsomme cover, der fik mig til at føje den til kurven. Jeg har dog længe ønsket at læse noget russisk litteratur, så mon ikke jeg kan "forsvare" mit køb over for mig selv med det argument.   

Jeg har også købt "A Girl is a Half-formed Thing" af Eimcar McBride. Den har vundet Baileys Women's Prize for Fiction og skulle efter sigende handle om en kvindes forhold til sin bror, der har haft cancer i hjernen det meste af deres barndom.  

"The Wind in the Willows" har jeg længe kredset om, men jeg har haft svært ved beslutte mig for, hvilken udgave det skulle være. Jeg er dog faldet pladask for denne udgave fra Wordsworth Classics. Den er simpelthen så fin - og billig.  

Til sidst har jeg fået "The Name of the Wind" skrevet af Patrick Rothfuss. Jeg deltog i Irenes hyggelige boggave-projekt for noget tid siden og modtog denne fine fantasy af Sabrina. Jeg har hørt meget godt om den, og Sabrina roser den til skyerne, så jeg glæder mig afsindig meget til at læse den.

Har I købt/fået nye bøger?






Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.