Jeg har købt ret mange bøger de sidste mange måneder, så min bogreol var ved at trænge til en ordentlig oprydning. Det klarede jeg for...

Oprydning på bogreolen



Jeg har købt ret mange bøger de sidste mange måneder, så min bogreol var ved at trænge til en ordentlig oprydning. Det klarede jeg for et par dage siden, så nu er der igen kommet orden på hylderne. 

Min kæreste og jeg bor kun på 49 kvadratmeter, så jeg har ikke meget plads til mine mange bøger. Derfor har jeg også to rækker bøger på de fleste af hylderne. Jeg har valgt at stille de pæneste forrest, og så kan jeg skifte lidt rundt, når jeg køber nye bøger i fremtiden. 

Jeg har det bedst med at placere bøger, der minder om hinanden, sammen. For eksempel står mine clothbound-bøger fra 'Penguin Classics' og mine 'Penguin Deluxe Edition' sammen. Det ville være synd at skille dem ad. Jeg bryder mig dog ikke om at sortere bøgerne efter farve. I min optik ser det pænest ud, når der mange forskellige farver på hylderne.   

Har I også svært ved at finde plads til jeres bøger? Hvordan organiserer I jeres bøger.

Nedenfor ser i nogle af mine yndlingshylder. 








13 kommentarer:

  1. Smukke, smukke hylder med bøger :-)

    Vi omorganiserede vores hylder (og købte en mere) i påsken, så pt. har jeg ikke pladsproblemer. Min bedre halvdel mener så, at det blot er for, at jeg så kan fylde de nye hylder med bøger... hvilket han har helt ret i! :-D

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)

      Ej hvor dejligt. Man kan aldrig få reoler nok. Og ja, selvfølgelig skal de fyldes med en masse nye bøger! ;)

      Slet
  2. Mine reoler og hylder er et rent kaos, fordi jeg ligesom du selv, har fået mange bøger på det seneste. Men når de står ordenligt, så er de i alfabetisk orden medmindre der er tale om en serie, hvor bøgerne passer sammen. Jeg ville gerne kunne overskue alt muligt smart med højde osv., men mit ordensgen duer ikke til det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine var også vildt rodede før oprydningen. Men nu er de ordentlige for en stund.

      Det er altså også meget smart, at de står i alfabetisk orden, så man nemt kan finde dem :)

      Slet
  3. Hvor er din bogreol dog smuk! Åh, jeg kunne kigge på den i evigheder..,

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Nikoline!

      Jeg kan heller ikke selv lade være med at kigge på den :)

      Slet
  4. Sikke skønne billeder! De inspirerer virkelig til læsning :)
    Her er der også ved at være gevaldige pladsproblemer - jeg har en 4x4 expedit, hvor hylderne bugner og stablerne ovenpå vokser. Jeg er en af de der kontroltosser, som ikke kan finde rundt i tingene, hvis ikke der er et rigidt system. Derfor står alle mine bøger i alfabetisk orden. Det skaber logistikproblemer når jeg erhverver mig nye, men det giver mig en helt speciel fryd at kunne finde lige dén bog jeg vil på ingen tid. Og jeg nyder at omrokere, gøre plads og ae bogrygge - hver gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)

      Man burde have et stort hus med plads til en masse reoler fyldt med bøger! Det lyder dog til, du trods alt har godt styr på dine bøger.

      Det er altså også vildt hyggeligt at flytte rundt på bøgerne og tage dem ud en gang imellem og kigge på dem :)

      Slet
    2. Ih, hvor er dine bøger fine! Jeg kan også bedst lide at holde bøgerne sammen, på samme måde som dig. Min kæreste og jeg har 20 kvadratmeter, så det er noget af en udfordring at finde plads til bøgerne...

      Slet
  5. Mine bøger står desværre slet ikke i den orden jeg gerne ville have dem i, simpelthen fordi jeg ikke har plads og ikke har haft det LÆNGE. Selvom jeg i bund og grund har flere m2 end mange på min alder, så gør indretningen og husets design det svært at have store reoler stående, så har faktisk utrolig lidt boghyldeplads i forhold til hvor stor en bognørd jeg er. Det betyder så også en del rod og virkelig proppede hylder. :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg kender det godt. Jeg drømmer om et stort hus, hvor er plads til at have reoler langs væggene, så jeg kan have mit eget lille bibliotek :)

      Slet
  6. Hvor er din bogreol fra? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fra IKEA, og det er to reoler, der er sat sammen :)

      Du får lige et link til den store af dem her: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/20275885/#/80275887

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.