Jeg har købt nye bøger i denne og i sidste måned, som jeg endnu ikke har fået vist jer. Sammen med "Moby Dick" købte jeg "...

Nyt til bogreolen


Jeg har købt nye bøger i denne og i sidste måned, som jeg endnu ikke har fået vist jer. Sammen med "Moby Dick" købte jeg "Oliver Twist" og "The Hunchback of Notre Dame" i Bog & Idé. De her jo det fine tilbud med tre af Wordworth Classics til 100 kr. Af min kæreste har jeg fået "Syv satans lange dage", som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. "Alvorlige mænd" købte jeg, da der var bogudsalg. 

Til sidst har jeg købt nogle bøger fra nettet. Jeg har købt "Gone with the Wind", "The Princess Bride", "The Hobbit" og første bind af "The Dead Walking".  

"The Hobbit" er en af mine favoritter, og derfor skulle jeg selvfølgelig have den hjem til min bogreol. Den har stået på min ønskeliste meget længe, men nu fik jeg endelig taget mig sammen til at købe den. 

Zombiefortællingen "The Walking Dead" lyder måske som et lidt makabert valg, men jeg kan faktisk rigtig godt lide zombiefortællinger og selve overlevelsesaspektet. Jeg havde hørt meget godt om "The Walking Dead", og forfatterens formål er faktisk ikke at skræmme læseren. 

Robert Kirkman udtaler i forordet, at tegningerne er i sort og hvid, fordi han ikke ønsker, at læseren skal blive bange af at læse fortællingen. I stedet fokuserer Robert Kirkman på karakterernes udvikling i den vanskelige situation, det er, når verdens undergang sætter ind.  






8 kommentarer:

  1. Tillykke med den flotteste version af Hobbitten, der eksisterer! :)

    SvarSlet
  2. Sikke nogle fine bøger og THE WALKING DEAD (hjerte). Åh, det er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan heller ikke vente med at læse den! :)

      Slet
  3. Sikke mange fine bøger! Elsker den der udgave af "The Hobbit" og vil SÅ gerne selv have den :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også. Den er simpelthen SÅ smuk! :)

      Slet
  4. Åh, 'Gone with the Wind'. SÅ god!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik den anbefalet, så jeg er meget spændt på at læse den :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.