The Night Circus eller Le Cirque des Rêves er et omrejsende cirkus, der åbner sine døre, når solen går ned og lukker igen ved solopgang. ...

"The Night Circus"

The Night Circus eller Le Cirque des Rêves er et omrejsende cirkus, der åbner sine døre, når solen går ned og lukker igen ved solopgang. Det er et enormt og spektakulært cirkus, der består af mange forskellige telte. Der bliver optrådt med alt fra spådomme til dyretæmning og til magi og illusioner. Artisternes kostumer, teltduene, maden og alt, hvad der hører cirkuset til, bevares i sort og hvidt, som understreger, at cirkuset er mystisk og anderledes.

I romanen præsenteres man for Celia, der som seksårig bindes til en dyst mod en person, hun ikke kender til. Hun oplæres i magiens kunst af sin far og bliver som voksen ansat i The Night Circus, hvor hun udfolder sit talent. Marco er assistent for cirkusdirektøren, da Celia bliver ansat. Han regner hurtigt ud, at hun må være hans modstander, for han har nemlig også som ung indgået en kontrakt om at dyste i magiens kunst. De er oplært efter to forskellige skoler, og de kender ikke til spillets regler. Men efterhånden som de lærer mere om hinandens evner og universet, de befinder sig i, begynder brikkerne at falde på plads.   

I cirkuset arbejder også Poppet og Widget, som er to tvillinger, der kom til verden den dag, cirkuset åbner sine døre for første gang. De får automatisk en tæt tilknytning til cirkuset og dets arbejdere. En dag møder Poppet en dreng ved navn Baily, som er fuldstændig betaget af cirkuset og kommer på besøg hver gang, det kommer forbi hans by. De tre børn udvikler et nært venskab, der senere skal få betydning for deres hverdags eksistens. 

The Night Circus er en fortryllende fortælling med mange beskrivelser af det fascinerende cirkus. Det er en betagende kærlighedshistorie og en interessant etablering af et mytisk univers. Jeg synes, det er en vidunderlig bog, og jeg kan kun anbefale jer at læse den. Den fortjener alle 5/5 stjerner. 




2 kommentarer:

  1. Den bog fortjener alverdens stjerner og langt mere til. Jeg elsker den så, så, så højt. Den er magisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig! Den er så smuk på alle mulige måder.

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.