For nyligt slugte jeg Erlend Loes "Doppler". Og jeg slugte den vitterligt, for det er en kort og letlæseligt roman.  Den handler...

"Doppler" af Erlend Loe

Louise | Det fiktive univers

/

0 kommentarer

For nyligt slugte jeg Erlend Loes "Doppler". Og jeg slugte den vitterligt, for det er en kort og letlæseligt roman. 

Den handler om Doppler, der lever et almindeligt liv med kone, børn og et godt job. En dag på en cykeltur gennem skoven vælter han og bliver liggende i skovbunden. Han mærker, hvordan han føler sig tryg og hjemme i skovens omgivelser, og det går op for ham, at det eneste, der lige nu er på spil i hans liv, er, hvordan badeværelset skal indrettes. Den åbenbaring kan han ikke klare, så han tager hjem til familien, pakker sin rygsæk og flytter ud i skoven. 

Ude i skoven bor han i et telt og overlever ved at bytte med varer. Han er træt af, at man har penge og vil gerne tilbage til bytte-kulturen. Men for at have noget at handle med, må han skaffe sig en vare. Han finder en stor elg, som han slår ihjel og lever på i lang tid. Uheldigvis har elgen en kalv, som Doppler ikke kan slippe af med igen. Han ender med at tage den til sig og udvikler et tæt bånd til den. 

I sit liv i skoven filosoferer han over nutidens menneskers måde at prøve på altid at være kompetente til alting, og det frastøder ham. Han har også lige mistet sin far, som han finder ud af, at han overhovedet ikke kendte. Det skræmmer ham, og det er nok i virkeligheden derfor, han er søgt ud i skoven.

Doppler er en utrolig underholdende roman. Jeg har svært ved ikke at holde af Erlend Loes sprog og absurde vendinger. F.eks. skriver han: "Jeg går ud og pisser. Som altid det samme sted. På den flade sten uden for teltet. Derfra kan jeg normalt se hele byen og fjorden, men ikke nu, for der er tåget. Og kalven ignorerer jeg fuldstændigt. Jeg lader simpelthen som om, den ikke er der. Den står spændt og følger med, mens jeg pisser. Jeg forsøger at stå med ryggen til, men den har sikkert fået et glimt af mig og vil se mere. Den flytter sig og ser fra en ny vinkel. Jeg vender mig væk, men kalven flytter efter. Der virker som om, den vil tjekke, om den virkelig har set rigtigt. Ligesom alle andre. Story of my life. Ja, ja, for fanden, siger jeg og vender mig mod den med bukserne nede om haserne og armene i vejret. Kig så, siger jeg. Er det så godt? Har du set nok? Tilfreds? Men den frække lille starut er ikke tilfreds. Den stirrer. Og der er grænser for, hvad jeg gider stå model til fra en elg. Jeg griber øksen, der står i et træ inden for rækkevidde og slænger den af alle kræfter mod kalven. Den kaster sig til siden og løber ind mellem træerne." 

"Doppler" er godt nok satirisk og samfundskritisk, men nogle gange irriterer personen Doppler mig også lidt. Til tider opfatter jeg ham som lidt for arrogant og alt for selvtilfreds. Jeg får en opfattelse af, at han er for god til at være sammen med alle os andre "idioter", der ikke kan se meningen med tilværelsen. Men set bort fra de små irritationsmomenter, når jeg læser den, så synes jeg, det er en okay underholdende bog, jeg godt kunne lide at læse. Jeg vil give den 2/5 stjerner.