Jeg har på det seneste købt og fået nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Først og fremmest har jeg købt "Marry Barton" af E...

Nyt til bogreolen...igen


Jeg har på det seneste købt og fået nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Først og fremmest har jeg købt "Marry Barton" af Elizabeth Gaskell. Jeg elskede, elskede, elskede "North and South", så jeg ville gerne prøve at læse noget mere af samme forfatter.

Dernæst har jeg købt "Crime and Punishment" af Fyodor Dostoevsky. Det var primært dens yndige og sælsomme cover, der fik mig til at føje den til kurven. Jeg har dog længe ønsket at læse noget russisk litteratur, så mon ikke jeg kan "forsvare" mit køb over for mig selv med det argument.   

Jeg har også købt "A Girl is a Half-formed Thing" af Eimcar McBride. Den har vundet Baileys Women's Prize for Fiction og skulle efter sigende handle om en kvindes forhold til sin bror, der har haft cancer i hjernen det meste af deres barndom.  

"The Wind in the Willows" har jeg længe kredset om, men jeg har haft svært ved beslutte mig for, hvilken udgave det skulle være. Jeg er dog faldet pladask for denne udgave fra Wordsworth Classics. Den er simpelthen så fin - og billig.  

Til sidst har jeg fået "The Name of the Wind" skrevet af Patrick Rothfuss. Jeg deltog i Irenes hyggelige boggave-projekt for noget tid siden og modtog denne fine fantasy af Sabrina. Jeg har hørt meget godt om den, og Sabrina roser den til skyerne, så jeg glæder mig afsindig meget til at læse den.

Har I købt/fået nye bøger?








8 kommentarer:

  1. Åh! SÅ gode bøger! Jeg knuselsker 'The Wind in the Willows', og 'Crime and Punishment' er noget af det vildeste, jeg nogensinde har læst. Den er alle siderne værd og er Dostojevskijs mesterværk, synes jeg! 'Mary Barton' blev jeg personligt en smule skuffet over - men jeg glæder mig til at se, hvad du synes! Ellers er Gaskells 'Cranford' vidunderligt morsom, og 'Wives and Daughters' er mere ála 'North and South' (den blev dog aldrig færdiggjort, da Gaskell døde inden, så man skal lige huske på, at de sidste to-tre kapitler mangler).

    Og så glæder jeg mig meget til at høre om 'The Name of the Wind'. Den har simpelthen fået så meget ros!

    Ih, du køber bare altid de skønneste bøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu glæder jeg mig endnu mere til at læse "Crime and Punishment". Den lyder som noget helt ekstraordinært!

      Uh, "Cranford" og "Wives and Daughters" må jeg også have fat i på et tidspunkt. Jeg er også ret spændt på at læse "Mary Barton", selvom det er lidt farligt, når man har store forventninger til en bog. Jeg håber bare, den kan leve op til dem.

      "The Name of the Wind" glæder jeg mig også til at læse. Jeg har kun hørt godt om den, og Sabrina roser den til skyerne!

      Slet
  2. Fine fine bøger! Åh English Library Classics er altså så flotte! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er de nemlig. Jeg er SÅ vild med deres fine forsider og den orange ryg. Det ser vildt godt ud, når de står sammen på bogreolen :)

      Slet
  3. Sikke nogle fine bøger! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også meget glad for dem alle sammen :)

      Slet
  4. The Name of the Wind er en rigtig god fantasybog - er spændt på at høre, hvad du synes om den :-)

    Jeg havde egentlig ikke planlagt at købe bøger i juli måned... men så havde Saxo 30%-tilbud, og så kom jeg til at købe en lille bogpakke alligevel :-D


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også meget til at læse den :)

      Hov. Åh, jeg kender det alt for godt. Det er så nemt at blive fristet - specielt når der er gode tilbud! :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.