Det fiktive univers

Bag om bogen #9: Små facts

I dette indlæg giver jeg små facts om tre bøger. Der var ikke stof nok til at skrive et helt indlæg om nogen af bøgerne, men derfor skulle I nu ikke snydes for lidt ekstra viden om dem.

I Capture the Castle:

I 1949 fik Dodie Smidt sin første roman ”I Capture the Castle” udgivet. Dodie Smidt havde tidligere skrevet manuskripter til film og teaterstykker og var primært kendt inden for disse felter.

Under anden verdenskrig flyttede Dodie Smith og hendes mand fra England til Californien. Dodie Smith savnede sit hjemland så meget, at hun blev inspireret til at skrive en roman, som foregik i England i 1930’erne.

Of Mice and Men:

I 1937 fik John Steinbeck udgivet den korte roman ”Of Mice and Men”. Steinbecks intention var, at den både skulle kunne opføres som et teaterstykke og læses som en roman.

Han gav i første omgang sin roman titlen ”Something That Happened”, da det skulle referere til, at ingen kunne beskyldes for tragedien i romanen. Steinbeck ændrede dog titlen efter af have læst Robert Burns’ digt ”To a Mouse”.

The Beautiful and Damned:

I 1922 fik Fitzgerald udgivet sin anden roman “The Beautiful and Damned”, som handler om eliten i jazz-tiden, som udforskede New Yorks caféliv.

Man mener, at en stor del af bogen er baseret på Fitzgeralds forhold til Zelda Fitzgerald.

Det var lidt fun facts herfra. Jeg håber, I har en god onsdag.

"Emma" af Jane Austen (BBCs miniserie fra 2009)

For et par uger siden så jeg BBCs miniserie "Emma" fra 2009. Det er den bedste filmatisering af Jane Austens "Emma", jeg har set indtil videre.

Da det er en miniserie, som består af fire afsnit (alle på cirka 60 minutter), er der plads til at gå i dybden med fortællingen, og den er derfor mere tro mod bogen end tidligere filmatiseringerne med henholdsvis Gwyneth Paltrow og Kate Beckinsale i hovedrollerne.

Jeg er vild med Romola Garais fortolkning af Emma, og Jonny Lee Miller er perfekt i rollen som Mr. Knightly. Generelt synes jeg, karaktererne lever op til mine egne forestillinger af dem fra bogen. Desuden synes jeg, det er en flot serie (filmteknisk), som er troværdig i forhold til, at den skal forestille at foregå i 1800-tallet.

Jeg ved ikke, om det er min yndlings Jane Austen-filmatisering. Der er jo efterhånden så mange gode film og miniserier derude. Men den ligger helt klart i top 3.

Hvilken Jane Austen-filmatisering er jeres favorit.

Denne kolde, mørke tid

Så blev det for alvor efterår.

Denne uge har været noget så grå og trist, og jeg kan ligefrem mærke, hvordan mit aktivitetsniveau daler for hver dag, der går. Det er som om, min krop føler, den skal gå i hi, så snart det bliver mørkt udenfor.

I modsætning til foråret og sommeren med den smukke natur, de lune sommeraftener og duften af is og solcreme er vinterhalvårets fordele noget sværere at få øje på.

På trods af det elsker jeg denne årstid.

Vi har december måned at se frem til. Jeg glæder mig til at pynte op til jul, spise ris al mande i overdrevne mængder og opleve nostalgien med Pyrus på TV2.

I januar tager jeg et smut til alperne for at stå på ski i (forhåbentlig) en masse lækker puddersne sammen med min kæreste, min søster og hendes kæreste samt mine forældre. Det bliver vildt hyggeligt, og der skal drikkes weissbier og spises Milka-chokolade hele ugen.

Men vigtigst af alt skal jeg læse en masse gode bøger uden at have dårlig samvittighed. Jeg elsker at befinde mig i naturen, og om foråret og om sommeren føler jeg altid en form for dårlig samvittighed, hvis jeg sidder indenfor og læser en bog. Det har jeg ikke problemer med på denne tid af året. For mig er det det største lyspunkt i vinterhalvåret!

Min weekend starter her sidst på eftermiddagen, og så vil jeg nyde denne skønne bog af Haruki Murakami. Resten af weekenden skal jeg ordne nogle praktiske ting, slappe af med ham den høje og læse for mig selv.

Jeg håber også, I går en rigtig god weekend i møde, og ser lyst på denne ellers mørke tid.

Elsker I også vinterhalvåret på trods af kulde og mørke? Er der andet, I elsker ved denne tid?

"Life of Pi" af Yann Martel

"Life of Pi" af Yann Martel, 2/5 stjerner

Åh altså, Life of Pi – hvor jeg skal begynde? Da jeg gik i gang med at læse bogen, var min nysgerrighed vakt. Hvem var denne besynderlige dreng, som voksede op i sin families zoologiske have i Indien? Hvordan overlever man 227 dage på havet i en lille redningsbåd med en fuldvoksen tiger som følgeskab?

Fortællingen fremstod umiddelbart spændende og mystisk. Og det var den. Jeg kan rigtig godt lide Martels karakterer, den gådefulde fortælling og refleksionen over religion. Men jeg kunne bare ikke lide at læse romanen. Jeg syntes, den var kedelig i længere perioder, og hver gang jeg tog mig sammen til at læse – for det krævede virkelig, at jeg tog mig sammen – mistede jeg interessen efter blot at have læst 2 sider.

Jeg var så tæt på at give op og lægge bogen fra mig flere gange, fordi det meste af min læsning handlede om at tælle sider og regne ud, hvornår jeg mon ville blive færdig med den. Det er sådan en skam, for jeg kan faktisk godt se fidusen med romanen. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk elsker den, og hvorfor man har valgt at filmatisere den.

Men det hjælper bare ikke på det faktum, at jeg kæmpede så meget med lysten til at læse videre. Det kan godt være, jeg ville have nydt den mere, hvis jeg havde læst den på et tidspunkt, hvor min koncentration var knapt så flyvsk. Men hvis den ikke formår at fange og holde min opmærksomhed, så har den heller ikke levet op til det, jeg forventer af en god bog.

Jeg har haft det svært med Life of Pi, og det smerter mig da også, at jeg nødt til kun at give den 2 ud af 5 stjerner. Jeg kan ikke forsvare at give den flere stjerner, da jeg ikke brød mig om at læse den. Til gengæld skal den ikke kun have 1 stjerne, da persongalleriet og den mystiske fortælling er interessant og gennemtænkt.

Det er et par dage siden, jeg læste bogen færdig, og jeg havde egentlig ikke lyst til at gå i gang med en ny bog. Jeg var simpelthen bange for, at jeg ikke havde lyst til at læse, og at det var derfor, jeg havde svært ved at læse Life of Pi færdig. I går gik jeg så i gang med en ny bog, og jeg vendte side efter side og nød at læse. Så manglende læselyst kan altså ikke være forklaring på, hvorfor jeg ikke brød mig om Martels fortælling.

I går aftes så jeg filmatiseringen af Life of Pi for første gang. Jeg syntes, den til tider var lidt lang, men jeg holdt mere af at se filmen end at læse bogen. Så det kan godt tyde på, at jeg bare ikke bryder mig om Martels måde at skrive på. Den fanger mig åbenbart ikke nok.

Pyt. Jeg fik læst romanen, som desværre ikke levede op til mine forventninger. Og sådan er det jo nogle gange.

Har I læst Life of Pi, og kunne I lide den?

Ønskeliste

Dagene bliver kortere, og mørket sænker sig allerede i løbet af eftermiddagen. Før vi får set os om, rammer vi december måned, og gaveræset kan begynde. Jeg er så heldig at have fødselsdag i starten af december, så jeg skal være tidligt ude med en ønskeseddel, der helst indeholder så mange ønsker, at det både række til fødselsdagsgaver og julegaver. Det kan være lidt af en udfordring nogle gange.

I år har jeg skrevet disse seks bøger på min ønskeliste (okay den ene er en trilogi, men den tæller for en gave):

1. Stardust af Neil Gaiman
2. My True Love Gave to Me af Stephanie Perkins
3. Skyatlas af David Mitchell
4. The Mistborn Trilogy af Brandon Sanderson
5. Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
6. The Children Act af Ian McEvan

Hvilke bøger ønsker I jer til jul? Det kan være, jeg kan blive inspireret til at skrive endnu et par stykker på listen :-)

Kærlighedsfortællinger

Jeg elsker kærlighedsfortællinger. Om det er klassiske bøger eller nye fortællinger, ulykkelig kærlighed eller sukkersød romantik grænsende til det platte så nyder jeg at læse dem. Kærlighedsbøger har en fantastisk evne til at få mig i godt humør, lige meget hvor håbløs min dag har været.

I morgen lancerer Lindhardt & Ringhof en hjemmeside, Lovebooks.dk, hvor man har samlet diverse kærlighedsfortællinger. Der er desuden tilknyttet en blog, så man som læser selv kan deltage i diskussion og interagere med andre læsere.

Det er et initiativ, som fokuserer på kærlighedsfortællinger og læserne af dem. Hvor fedt er det lige?

Måske har I allerede lagt mærke til LOVEBOOKS på Facebook eller Instagram. Hvis ikke kan jeg på det kraftigste anbefale jer af følge dem. Der bliver nemlig postet sjove artikler, skønne billeder og indlæg, som er guf for os, der læser kærlighedsfortællinger.

Jeg glæder mig til at blive trukket længere ind i kærlighedsuniverset og dele læseoplevelser med jer alle.

Nyt til bogreolen... nu med videoblog

Jeg forsøger mig i dag med en lille videoblog, hvor jeg viser de bøger, jeg har købt eller fået på det seneste. Jeg håber, I vil tage godt imod den :-)