Jeg læser rigtig mange bøger i løbet af året, men jeg kunne læse endnu flere, hvis min læsehastidhed var hurtigere. Fakta er nemlig, at j...

Fakta om mig som læser #1


Jeg læser rigtig mange bøger i løbet af året, men jeg kunne læse endnu flere, hvis min læsehastidhed var hurtigere. Fakta er nemlig, at jeg læser ret langsomt. 

Nogle gange ville jeg ønske, jeg kunne læse hurtigere, og jeg prøver også til tider at presse mig selv til det, for bare tanken om, hvor mange ekstra bøger jeg kunne nå at læse, gør mig helt ivrig. 

Dog er jeg nået til et punkt, hvor jeg accepterer min læsehastighed. For når jeg læser, skal det ikke handle om at læse så mange bøger som muligt (selvom der er så mange bøger, jeg gerne vil i gang med at læse). Det skal handle om at nyde det. 

Når jeg læser, bruger jeg (åbenbart) lang tid på at danne billeder og føle efter, og det vil jeg ikke gå på kompromis med. Det føler jeg, jeg gør, hvis jeg presser mig selv til at læse hurtigere. Hyggelæsning skal for mig handle om at leve sig ind i et univers og få alle sanser i spil.

Læser I hurtigt eller langsomt? Hvad er hyggelæsning for jer? Kan I træne jer selv til at læse hurtigere. Og hvis I kunne, ville I så gøre det? 




12 kommentarer:

  1. Jeg kan virkelig identificere mig med det du skriver. Jeg har alt for mange ulæste bøger på hylden, som jeg så gerne vil læse, men jeg ved for det første ikke, hvor jeg skal starte og når jeg så kommer i gang, så læser jeg så langsomt, at min tålmodighed hører op. Virkelig en skam, men jeg arbejder på sagen :-) Vi kan også tænke positivt og tænke: Hvis nu jeg læste hurtigere, så ville jeg måske ikke have så meget at glæde mig til. Eller nyde at læse med detaljer og indlevning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er en rigtig god idé at vende det til noget positivt! Det vil jeg helt klart tænke på, næste gang jeg sidder og har lyst til at presse mig selv til at læse hurtigere :)

      Slet
  2. Hvor er det et godt indlæg.

    Jeg har det ligesom dig; min læsehastighed er meget langsom, det føles i hvert fald sådan. Nogle gange er jeg vældig glad for det, fordi jeg føler jeg knytter et helt familiært bånd til bogen (haha). Andre gange kan jeg godt frustreres af alle de støvsamlende bøger på reolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :)

      Jeg kender også det med at knytte et særligt bånd til bogen. Det gør jeg nemlig også selv. Men det er også svært at undgå, når nu man tilbringer så lang tid i bogens "selskab" ;)

      Slet
  3. Jeg læser forholdsvist hurtigt. Jeg tænker ikke selv over det, når jeg læser, men jeg får tit kommentarer om det fra mine medstuderende. Jeg har aldrig eksperimenteret med andre læsehastigheder. Jeg tror alle har en hastighed der passer dem, og jeg tror man automatisk indpasser sig til netop den hastighed :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være dejligt at læse hurtigt og alligevel få det hele med. Det beundrer jeg virkelig :)

      Jeg tror, du har helt ret i, at alle har deres egen læsehastighed! Jeg tror også, det er derfor, det virker så forkert for mig at læse hurtigere :)

      Slet
  4. Jeg har det ligesom dig - læser langsomt, og bliver sådan helt 'jamen så kan jeg jo slet ikke nå at læse alle mine bøger'-stresset-agtig. Men du har fat i den lange ende - bare man læser, så er det jo fint :) Men nogle gange ville jeg virkelig ønske, jeg var hurtigere :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det er jo netop ikke meningen, man skal få stress af at læse... Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at det skal være ren hygge :)

      Slet
  5. Jeg har det på samme måde som dig. Har altid læst relativt langsomt, og føler bare ikkejeg kan ændre på det. Har forsøgt at læse hurtigere, men som du også oplevede, tabte jeg lidt af oplevelsen ved det. Så har nu accepteret at jeg er en langsom læser. Til gengæld varer bøgerne lidt længere, og det er vel slet ikke så dårligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god indstilling at have til det - vi bør betragte det som et privilegium, at bøgerne varer længere :)

      Slet
  6. Åh, jeg er en hurtiglæser. Og har altid været det. I folkeskolen troede de faktisk ikke på, at jeg kunne blive så hurtigt færdig, som jeg kunne, når vi fx læste frilæsning osv. Tilgengæld genlæser jeg gerne de samme bøger, jeg har et væld af favoritter, og på den måde, er det jo også nemmere at læse hurtigt, når man kender fortællingen ;-)
    Men jeg hygger mig med det, det er bestemt ikke fordi jeg jager på mig selv med det.
    Det pudsige er, at hvis jeg læser let-læsning som fx bolig/madmagasiner, med en kop kaffe i hånden, og fødderne oppe, så går det langsommere end sengetidslæsning som er den jeg praktisere mest.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må virkelig være dejligt at kunne læse så hurtigt og samtidig få det hele med. Jeg ville, som sagt, ønske, jeg også kunne det. Men det virker ikke for mig. Så skal jeg i hvert fald få trænet mig selv til at kunne gøre det :)

      Hvor er det pudsigt med let-læsningen. Man skulle ellers tro, det ville gå hurtigere. Men det kan måske have noget at gøre med, at man tænker mange andre tanker samtidig og også nyder billederne?

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.