"A Game of Thrones" a George R.R. Martin, 4/5 stjerner Kongen af "The Seven Kingdoms of Westeros", Robert Barat...

"A Game of Thrones" af George R.R. Martin

"A Game of Thrones" a George R.R. Martin, 4/5 stjerner

Kongen af "The Seven Kingdoms of Westeros", Robert Baratheon, rejser til Winterfell og besøger sin nære ven Lord Eddard Stark. Robert beder Eddard om at være kongens højre hånd, en fornem titel de fleste vil tage åbent imod. Men ikke Eddard. Han nyder livet i norden og for ham betyder ære mere end magt. 

Det lykkes dog Robert at overtale Eddard til at rejse med kongen til Kings Landing og fungere som Roberts højre hånd. Med sig tager han side to døtre Arya og Sansa. Den ældste datter Sansa skal giftes med kongens søn Joffrey, når de bliver gamle nok. Sansa glæder sig til at opleve syden, men Arya, der ligner sin far, kommer til at savne norden.

I Eddards fravær styrer Catelyn Stark Winterfell, og i mellemtiden skal deres ældste søn Robb trænes til at være kommende lord af Winterfell.

Eddard har en søn uden for ægteskabet, Jon Snow. Han er aldrig blevet betragtet som en del af familien, og Catelyn fyldes altid med sorg og skam, når hun kigger på ham. Jon ser ingen anden fremtid end at drage længere mod nord og love evigt troskab mod at beskytte grænsen til det barske og ukendte land længere mod nord.      

I landet på den anden side af det smalle hav tvinges Daenerys Targarian af sin bror Viserys til at gifte sig med den uciviliseretde og brutale Khal Drogo. Viserys vil tilbageerobre sin fars trone i Kings Landing, som blev taget af Robert Baratheon, og kan han krydse havet i følgeskab med Khal Drogos hær, er han et skridt tættere på at sætte sig i jerntronen. 

Da Eddard ankommer til Kings Landing oplever han med det samme intriger og magtspil. Der foregår en evig kamp om tronen tværs over havet, bag grænser og sågar inden for murene i Kings Landing.    

"A Game of Thrones" er en gennemført roman med et højt spændingsniveau. Der er mange tråde, som skal forbindes, men det formår George R.R. Martin af gøre på fornemmeste vis. 

George R.R. Martin præsenterer et imponerende persongalleri, og der foregår mange små fortællinger i den overordnede fortælling. Jeg er vild med, at George R.R. Martin hele tiden skifter mellem fortællere. På den måde holdes spændingsniveauet hele tiden højt, og man kan identificere sig med et hav af karakterer.

Jeg var specielt glad for at følge Arya og Jon. To karakterer, hvis individuelle historier ellers ikke ville have fyldt alverden.     

Det var en virkelig god oplevelse at læse "A Game of Thrones" - også selvom jeg har set serien - og jeg giver den derfor 4 ud af 5 stjerner.  



Jeg kan slet ikke stå for de fine kort forrest i bogen.




2 kommentarer:

  1. Det er også en skøn serie - en af de bedste, jeg har læst. Glæder mig til at læse, hvad du synes om de næste :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg bestemt også, det er! Jeg glæder mig også til at læse de næste, selvom jeg også følger med i tv-serien. Jeg har hørt, serien afviger lidt mere fra de næste bøger, så det bliver spændende at læse dem :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.