"Turen går til Californien og det vestlige USA" kom med posten i dag. Min kæreste og jeg er i gang med at planlægge en rejse...

Nyt til bogreolen



"Turen går til Californien og det vestlige USA" kom med posten i dag. Min kæreste og jeg er i gang med at planlægge en rejse til USA, og da jeg så, bogen var på tilbud ved Saxo, skyndte jeg mig at bestille den. Det er ikke skønlitteratur, men jeg kan alligevel godt lide at sidde og læse i den, fordi jeg glæder mig så meget. 

Vi skal afsted i en måned, og vi har blandt andet planer om at besøge Yellowstone, Grand Canyon, Las Vega, Yosemite, San Francisco, Highway 1 og Los Angeles (i den rækkefølge). Vi lejer en bil og skal overnatte på moteller, så det bliver en rigtig roadtrip gennem USA.   

Har I været i USA, og har i nogle gode råd og tips til turen? Det er et lidt anderledes indlæg, men det handler dog trods alt lidt om bøger. 

I torsdag faldt jeg over denne kasse, som Børn- og Ungerådmanden i Aarhus Kommune havde stillet frem. Børn og unge læser nemlig alt for f...

Et slag for læselysten


I torsdag faldt jeg over denne kasse, som Børn- og Ungerådmanden i Aarhus Kommune havde stillet frem. Børn og unge læser nemlig alt for få bøger og bliver derfor dårligere til at læse lange tekster. Rådmanden havde stillet gratis bøger frem, som man kunne tage med sig og læse i bussen, eller på andre tidspunkter, hvor man har tid til det. 

Jeg kan jo ikke forstå, at børn og unge ikke kan finde glæden ved bøger, når jeg selv elsker dem så højt, men det glædede mig at se sådan et anderledes og vigtigt initiativ som dette. 

En opfordring fra mig skal også være, at man en gang imellem giver sig tid til at sætte sig ned og fordybe sig i en god bog. Det kan i hvert fald anbefales herfra :)   

Bøger er det bedste i verden. Jeg elsker at læse i dem. Jeg elsker at kigge på dem. Jeg elsker at holde dem mellem mine hænder.  Bøger kan...

Jeg elsker bøger!

Bøger er det bedste i verden. Jeg elsker at læse i dem. Jeg elsker at kigge på dem. Jeg elsker at holde dem mellem mine hænder. 

Bøger kan så meget. De kan indeholde de mest dragende, elegante og eventyrlige fortællinger, som man kan læse igen og igen. De kan pynte på en bogreol, på et natbord eller i et lille hyggeligt hjørne, hvor man har haft tid til at lade sig føre til fantasiens verden. 

Bøger er en lidenskab for mig. Jeg bruger meget af min fritid på at læse, og mens jeg læser den ene bog har jeg allerede den næste i tankerne. Jeg kan købe mig fattig i bogforretninger og på nettet, for jeg kan ikke få nok. Bøger er vidunderlige. 

Jeg blev grebet af en ubeskrivelig følelse af passion for mine bøger og måtte bare dele den med jer. Hvordan er jeres forhold til bøger? Elsker I dem også ligesom mig, eller er det nærmere en hobby eller ren og skær underholdning?  






Som jeg skrev i indlægget her , så købte jeg for et par uge siden nogle fine brugte bøger. En af dem var "Love is a Special W...

"Love is a Special Way of Feeling"





Som jeg skrev i indlægget her, så købte jeg for et par uge siden nogle fine brugte bøger. En af dem var "Love is a Special Way of Feeling" af Joan Walsh Anglund.

Det er den sødeste lille bog, der indeholder små tekster og flotte illustrationer. Det er en meget kort bog, men den er så fin at have stående på bogreolen. Desuden indeholder den nogle smukke budskaber. Jeg er rigtig glad for den, og den har fået sin egen plads i bogreolen. 

I sidste weekend startede jeg på Middlemarch af George Eliot. Det er en stor moppedreng på over 800 sider, så det er noget af et projekt....

Lige nu læser jeg...


I sidste weekend startede jeg på Middlemarch af George Eliot. Det er en stor moppedreng på over 800 sider, så det er noget af et projekt. Jeg har læst de første 200 sider, men jeg har haft så meget arbejde i den her uge, at jeg ikke er kommet længere. Så nu glæder jeg mig til en rolig weekend, hvor jeg kan slappe af og nyde bogen. 

Hvad skal I læse i weekenden?

For et par uger siden opdagede jeg, at min kæreste havde Philip Pullmans "His Dark Materials" liggende. Jeg har faktisk aldrig læs...

"Det gyldne kompas" af Philip Pullman

For et par uger siden opdagede jeg, at min kæreste havde Philip Pullmans "His Dark Materials" liggende. Jeg har faktisk aldrig læst bøgerne, men jeg har set filmatiseringen af den første bog. Nu har jeg læst "Det gyldne kompas", og jeg er helt solgt. Det er en spændende, dragende og rigtig smuk fortælling.

Bogen handler om 12-årige Lyra, der bor på Jordan-kollegiet i Oxford. Som alle andre mennesker i universet har hun en daimon, som er et væsen i dyreskikkelse, der er tæt forbundet til hende. En dag lister Lyra og hendes daimon sig ind på rektors kontor og overværer et mordforsøg og en hemmelig samtale. Denne indsigt er altafgørende og kommer til at ændre hendes liv for altid. 

Jeg elsker Pullmans karakteristik af Lyra. Hun er nysgerrig, uartig, frygtløs og passer perfekt til det magiske univers. Desuden er Pullman dygtig til at sætte sig ind i denne 12-årige piges hoved og hjerte og fortælle levende om det. Jeg kunne flere gange mærke Lyras frygt, smerte og frustration på mig egen krop, og i mit univers er det nøglen til at skabe en vidunderlig fortælling.

Lige nu er jeg i gang med et større læseprojekt, som jeg vil fortælle jer mere om senere, men bagefter skal jeg helt klart læse efterfølgerne til "Det gyldne kompas". 

 

Jeg kom ved et tilfælde her til morgen til at se "Bøgernes Herre" på DR Ultra. Det var et glædeligt gensyn med en rigtig sød film....

"Bøgernes Herre"

Jeg kom ved et tilfælde her til morgen til at se "Bøgernes Herre" på DR Ultra. Det var et glædeligt gensyn med en rigtig sød film.

Den handler om drengen Richard, der søger ly fra en storm i et bibliotek og bliver taget med til med til "Bøgernes Herres" illustrerede univers. Richard må igennem en række prøvelser for at komme tilbage til virkeligheden. Han møder bøgerne Eventyr, Fantasi og Gyser. De hjælper ham på rejsen, og de ender med at blive rigtig gode venner.   

Der er også mange søde citater, som jeg ikke kan lade være med at more mig lidt over.

"Døm ikke en bog på dens cover!" - Sagt af Fantasi, da Richard væmmes ved Gyser. 

"Hvad siger du til at krybe til køjs med en god bog?" - fra Eventyr til Fantasi i et romantisk øjeblik, hvorefter Eventyr sparkes ud i til en farlig drage af Fantasi.  

I skulle tage at se den engang, hvis I ikke allerede har gjort det. Den er ret sød.





Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.