Så skal vi til det igen. Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal g...

Read-a-Thon: 24 timer med næsen begravet i bøger


Så skal vi til det igen.

Køleskabet skal fyldes med en god blanding af sunde snacks og søde sager. Vores hyggelige læsekroge skal gøres klar med stearinlys, puder og tæpper. Vores kærester, børn eller andre, vi holder af, må undvære os for en stund. 

Vi skal nemlig læse. Side efter side. I 24 timer.

Endnu engang er det tid til Dewey’s Read-a-Thon, som skydes i gang lørdag d. 17. oktober klokken 14 og forløber indtil søndag d. 18. oktober klokken 14.

I løbet af disse 24 timer skal vi læse, hygge og være en del af et online fællesskab, som strækker sig rundt omkring i hele verden.

Jeg vil være til stede her på bloggen, på Instagram og på Twitter, hvor jeg løbende opdaterer min læsning – Også selvom det ikke skulle gå alt for godt med at vende sider. Det handler nemlig ikke kun om at læse en masse, men at dedikere et helt døgn til læsningen og til det hyggelige fællesskab, som altid opstår.

Og hold da op, hvor jeg glæder mig.


Min nøje udvalgte bogstak

Hvert år plejer jeg at vælge nogle bøger, som jeg har intentioner om at læse i løbet af de 24 timer. Det har jeg også gjort i år, og jeg har bevidst valg at tage lidt forskelligt med i bunken.

Min erfaring siger mig nemlig, at mit læsehumør kan svinge gevaldigt i løbet af dagen, og at jeg har lyst til at læse forskellige genrer.

Derfor har jeg valgt disse tre bøger:

Station Eleven af Emily St. John Mandel
Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
The Cavendish Home for Boys and Girls af Claire Legrand   

Jeg regner ikke med, at jeg når at læse alle tre, men det er altid godt at have lidt at vælge imellem.

Skal I også deltage i Dewey’s Read-a-Thon?

Hvilke bøger regner I med at læse?



24 kommentarer:

  1. Åhh, Readathon er bare hygge og tid til fordybelse:-) Jeg har planlagt at deltage, men ved ikke hvor meget, og hvordan min læsning kommer til at forløbe endnu. Men håber, at jeg kan finde overskuddet til at lave et lille indlæg med min lille udvalgte stak til på lørdag.
    Jeg glæder mig til at følge med hos dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Read-a-thon er nemlig noget af det hyggeligste. og det er dejligt at give sig selv tid til at læse.

      Jeg håber, du er klar til at være med i dag :-)

      Slet
  2. Ja, og jeg glæder mig sådan. Du kan se min læsebunke på bloggen senere... Det bliver hyggeligt at følge med hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også, til det starter senere i dag :-)

      Det er en rigtig fin bunke bøger, du har fundet. Jeg glæder mig specielt til høre, hvad du synes om "Perlen" af John Steinbeck :-)

      Slet
  3. Det er lige præcis det med at de bedre halvdeler må undvære os i 24 timer! Jeg har også sagt til Kæresten at han må sørge for at lave mad og stå for de andre huslige ting i denne weekend. Og jeg glæder mig til at læse og følge med hele dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må de nemlig! Jeg har også lavet aftaler med kæresten om, at han står for madlavningen :-)

      Slet
  4. Det er en fin bogstak, du har udvalgt dig. Jeg glæder mig særligt til at se, hvad du synes om 'The Cavendish Home for Boys and Girls', for jeg har længe selv overvejet at læse den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Nikoline :-)

      Jeg glæder mig også til at læse den.

      Slet
  5. Skønne bøger! Jeg har indtil videre kun bestemt mig for to - og så tror jeg egentlig bare, at jeg tager resten på Gefühl :P Og så er jeg så heldig, at min dejlige kæreste også rigtig gerne vil være med så meget som muligt, og jeg glæder mig om muligt endnu mere til dette readathon, fordi jeg får lov til at dele det med ham <3 :D

    Det bliver skønt at følge med i dit læsedøgn! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!

      Det lyder som en god idé at vælge resten, efterhånden som du når dertil. Man kan nå at skifte læsehumør og ændre mening mange gang undervejs :-)

      Hvor er det bare hyggeligt, at din kæreste læser med! Det ville jeg ønske, min kæreste gjorde. Men det får jeg ham desværre ikke til. Jeg tror kun, han kunne til FIFA-a-thon ;-)

      Slet
  6. Sikke en fin stak! Jeg har udvalgt en masse blandede bøger i år :D
    Jeg glæder mig til at følge din læsning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg glæder mig også til at følge dig :-)

      Slet
  7. Gode bøger du har valgt! Jeg har læst 'Forbandede yngel', og den er velskrevet og tankevækkende. Jeg håber dog (også), at du læser og fortæller om dit indtryk af de to andre bøger, for dem kan jeg godt finde på at læse på et tidspunkt :)

    Jeg kører med horrortema denne gang, så jeg har valgt en stabel af almindelige bøger, noveller samt tegneserier. Tror det bliver hyggel... hm... uhyggeligt? :P

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg glæder mig til at læse dem alle tre :-)

      Det lyder som en god idé med horrortema. Det passer lige til den mørke årstid.

      Jeg håber, du får et (u)hyggeligt læsedøgn :-)

      Slet
  8. 'Miss Cavendish' er noget så uhyggefin (er det et ord?), og vil uden tvivl kunne holde dig vågen, når øjenlågene er tunge. Den er _så_ god! Og 'Forbandede yngel' er noget af det bedste danske, jeg har læst i mange år.

    Det bliver sådan et skønt læsedøgn, og hvor er jeg altså glad for, at du også deltager, så jeg også kan følge dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu glæder jeg mig endnu mere til at læse dem! :-)

      Og jeg glæder mig også til at følge dig senere i dag.

      Slet
  9. Uh det gad jeg virkelig godt!!
    Men den står på børn og efterårsferie. Så jeg vil nøjes med en enkelt bog.

    God fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder nu også rigtig hyggeligt!

      Tak og i lige måde :-)

      Slet
  10. Hvor er det virkelig en skøn stak! Og åh hvor glæder jeg mig virkelig til i morgen - det er nemlig lige præcis hele fællesskabet omkring læsningen, der gør readathon så fantastisk! Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn :)

    SvarSlet
  11. Uh, jeg har også Station Eleven stående på min hylde. Glæder mig til en dag at få den læst. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at læse den! :-)

      Slet
  12. Jeg har en lidt blandet stak igenigen - det fungerer simpelthen så rart, at der er lidt at skifte i mellem! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kender jeg godt. Jeg plejer også at bruge lang tid på at sætte min bogstak sammen, for jeg skifter hele tiden mening :-)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.