“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner “Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.” En 15...

”Kafka on the Shore” af Haruki Murakami

Louise | Det fiktive univers

/

4 kommentarer

“Kafka on the Shore” af Huraki Murakami, 4/5 stjerner

“Memories warm you up from the inside. But they also tear you apart.”

En 15-årig dreng, som kalder sig Kafka Tamura stikker af fra sit hjem i Tokyo, hvor han bor alene med sin far, efter at moren og søsteren forlod dem, da Kafka var barn. Kafka drager mod byen Takamatsu og opholder sig på et gammelt, smukt bibliotek. Her arbejder en ung mand, Oshima, og en ældre kvinde, Mrs. Saeki. De to tager sig af Kafka, og han får lov til at bo og arbejde på biblioteket. Men efterhånden, som tiden går, indhentes Kafka af sin egen og andres fortid.  

Sideløbende med den første historie følger vi Mr. Nakata, som blev udsat for en besynderlig bevidsthedsberøvelse, da han var barn. I flere måneder lå han i koma, og da han endelig vågnede op, var hans mentale tilstand forværret. Han kunne ikke længere læse. Han havde svært ved at forstå komplekse ord og begreber. Til gengæld kunne han nu tale med katte.

Den midaldrende mand Mr. Nakata forsørges af staten, men han tjener lidt penge til sig selv ved at fange bortløbne katte og bringe dem tilbage til deres familier. En dag løber han på en mystisk mand, Johnnie Walker, som bortfører katte, og herfra flettes Mr. Nakatas og Kafkas historier sammen.

Løse ender vs. fascinerende skrivestil

I min optik er "Kafka on the Shore" lidt for lang i forhold til historiens potentiale, og den har en del løse ender. Der var flere elementer, som jeg følte, jeg manglede svar på, da jeg vendte den sidste side. Vigtige elementer, som havde betydning for fortællingen. Og det synes jeg er en skam.     

Når det er sagt, så nød jeg virkelig at læse romanen, og jeg holdte af at læse om hovedpersonerne og deres historier. Særligt Mr. Nakata vandt mit hjerte. En samvittighedsfuld og umiddelbar karakter.

Jeg elsker Haruki Murakamis måde at skrive på, og det mystiske univers fascinerer mig. Jeg kan også godt lide de mange betragtninger og filosofier om livet, som gemmer sig overalt i Haruki Murakamis romaner.

I ”Kafka on the Shore” blev jeg særligt betaget af synet på minder, og på deres betydning for vores liv. Se f.eks. dette citat, hvor biblioteket sammenlignes med vores hukommelse og lagring af minder.

“Lost opportunities, lost possibilities, feelings we can never get back. That's part of what it means to be alive. But inside our heads - at least that's where I imagine it - there's a little room where we store those memories. A room like the stacks in this library. And to understand the workings of our own heart we have to keep on making new reference cards. We have to dust things off every once in awhile, let in fresh air, change the water in the flower vases. In other words, you'll live forever in your own private library.”

Den gode skrivestil og de betagende hovedpersoners historier rækker til fire stjerner. Var det ikke for de løse ender og det til tider lidt for langtrukne plot, havde jeg givet den alle fem stjerner.

Læs den hvis…

Hvis du kan lide Haruki Murakamis bøger, og hvis du holder af at læse mystiske fortællinger, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Kafka on the Shore”.

Er det dit første møde med Haruki Murakami, vil jeg dog anbefale dig, at du læser en af hans andre romaner først. F.eks. ”Norwegian Wood”, som er lidt kortere og lidt mindre mystisk. ”South of the Border, West of the Sun” har jeg selv til gode, men det skulle også være et godt sted at starte med Haruki Murakamis forfatterskab.