Velkommen!
Jeg er 29-årige Louise, som har en svaghed for klassiske kærlighedsfortællinger, eventyrlige fantasyuniverser og post-apokalyptiske historier.
Her på bloggen anmelder jeg bøger og deler mine tanker om det at være læser.
Og så viser jeg i ny og næ min imponerende samling af yndige kaffekopper og tekrus ;-)
Blog-arkiv
-
▼
2014
(113)
-
▼
juni
(11)
- Fiktive par - tre favirotter
- "Sandheden om Harry Quebert-sagen" af Joël Dicker
- Fem spektakulære bogforretninger
- "Sense and Sensibility" af Jane Austen
- "The Fault in Our Stars"
- Idéer til læsestof i sommerferien
- Nyt til bogreolen
- Fiktive søstre
- "The Princess Bride" af William Goldman
- Læser-"gear" fra Etsy.com
- Vinder af "Gone With the Wind"
-
▼
juni
(11)
Jeg tror, jeg er den eneste, der ikke var så tilfreds. Altså jo, jeg syntes den var fantastisk, men jeg græd ikke. Ikke en eneste gang fik jeg våde øjne. Og det er jeg godt nok ærgerlig over, når det er den type film. Så du skal nok forvente, at blive rørt, det er i hvert fald mit indtryk, at alle andre er blevet det. :)
SvarSletJeg græd heller ikke men sad til gengæld med en stor knude i maven det meste af filmen. Det hænger nok sammen med, at man ved, hvad der kommer til at ske. Mit indtryk var i hvert fald, at de fleste andre i biografen blev vildt overraskede over filmens drejning :)
SletTror det er første gang, jeg kommenterer på filmen, men efter min mening er det en tro filmatisering af bogen. Jeg blev i hvert fald positivt overrasket over flere af skuespillerne. Desværre virker mange øjeblikke/situationer overspillet - de fungerede ikke så godt som i bogen. Jeg blev indimellem rørt, men ikke så rørt at jeg græd, som så mange andre ellers har gjort. Det i sig selv er ret frustrerende, for jeg stortudede første gang jeg læste bogen og så traileren... Men en okay filmatisering, trods alt.
SvarSletJeg oplevede også, at den var tro mod bogen, men jeg kan godt se, hvad du mener med, at nogle situationer var lidt overspillet. Det er nok af hensyn til dem, som ikke har læst bogen, for det er ikke alt, man kan gengive på film.
SletJeg græd heller ikke, og jeg syntes faktisk det var lidt frustrerende. Alle andre i biografen snøftede eller hulkede, men jeg sad bare med en stor knude i maven. Det var lidt irriterende, for jeg følte, at jeg havde lidt mere ejerskab over filmen end de andre tilskuere, fordi jeg netop har læst bogen og elsket den, før der overhovedet var tale om en filmatisering :)
Du har noget at glæde dig til. Filmen rørte mig lige så dybt og inderligt som bogen, hvis ikke mere, og er blevet hos mig siden (det er 3 uger siden.....). Dette hænger nok også sammen med, at historien pludselig er visualiseret, og at følelserne, fortællingen søger at frembringe, appellerer mere til en i den sammenhæng. Men ellers formår filmen på fineste vis at holde fast i John Greens enestående univers og ånd. Kan klart anbefale den! :-)
SvarSletJeg var også meget positivt overrasket over, hvor meget den var tro mod bogen. Det var jeg virkelig glad for, og det var også sjovt at få sat nogle andre ansigter på personerne, end dem man selv havde dannet sig.
SletJeg var meget begejstret og rørt :)