Jeg er netop blevet færdig med at læse "Mig før dig" af Jojo Moyes og sidder tilbage med en masse følelser, jeg har svært ved at ...

"Mig før dig" af Jojo Moyes

Jeg er netop blevet færdig med at læse "Mig før dig" af Jojo Moyes og sidder tilbage med en masse følelser, jeg har svært ved at sætte ord på. Når en forfatter formår at få mig til at føle, hvad hovedpersonenerne måtte føle, slår romanen benene væk under mig. Og Jojo Moyes har virkelig formået at få mig igennem hele følelsesregistret.

Louisa Clark lever et forudsigeligt og kedeligt liv. Hun arbejder på caféen The Buttered Bun i sin barndomsby og bor hjemme hos sine forældre i en alder af 26. Hun elsker sit arbejde og har aldrig prøvet andet. 

Will Traynor lever et farvestrålende og indholdsrigt liv. Han elsker tilværelsen, og han kan ikke forestille sig at leve på andre måder. 

En dag rammes Will af en forfærdelig ulykke, der lænker ham til en kørestol resten af livet. Louisa mister sit elskede arbejde, da caféen lukker. Begge hovedpersonernes drømme brister, og deres nye liv bliver spundet sammen.

"Mig før dig" er en gribende kærlighedsfortælling mellem to personer, der aldrig ville have mødt hinanden, hvis deres verdener ikke var brudt sammen.

Romanen behandler også andre temaer som søskendeforhold, livet i en provinsby, og det at tage kontrol over sit eget liv.

Det er en helt fantastisk roman, der fortjener 5/5 stjerner. Jeg har allerede lyst til at læse den igen.





Ingen kommentarer:

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.