Den succesrige dramaserie "Mad Men" har taget mig med storm. Når jeg sætter et afsnit på lader jeg mig før...

(Mad)ly in love with "Mad Men"










Den succesrige dramaserie "Mad Men" har taget mig med storm. Når jeg sætter et afsnit på lader jeg mig føre tilbage til USA i 1960'erne, hvor mændene dominerer arbejdsmarkedet, og hvor kvinderne enten er sekretærer eller hjemmegående "housewifes". Der kæderyges og drikkes alkohol i store mængder på kontoret, mens drama og intriger er en del af hverdagen. Jeg glemmer altid, at jeg selv befinder mig i Danmark i 2013, og når det går op for mig, har jeg lyst til at blive ført tilbage.

Man følger hovedpersonen Don Draper, der arbejder på reklamebureauet Sterling Cooper  på Madison Avenue i New York. Han er gift med Betty Draper og har to børn. De bor i et stort, fint hus, hvor facaden forsøges bevaret, selvom familielivet er ved at falde fra hinanden bag murerne.  

Serien centrerer sig om arbejds- og familielivet, men den behandler også andre temaer. Jeg synes, det er fascinerende, hvordan serien skildrer den udprægede fremmedfjendtlighed, homofobi, sexisme og antisemitisme som prægede USA i 1960'erne. Ligeledes spiller alkoholisme, utroskab og rygning en central rolle, og serien skildrer tillige terrorbalancen og den kolde krig.

Hvad synes I om serien? Hvis du ikke har set den endnu, så kan jeg helt klart anbefale, at du lader dig ride med på bøjlen og tager 1960'ernes New York til dig. 



Ingen kommentarer:

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.