F. Scott Fitzgerald skrev "This Side of Paradise" og "The Beautiful and Damned" i henholdsvis 1920 og 1922, og me...

Bag om bogen #4: The Great Gatsby

Louise | Det fiktive univers

/

6 kommentarer

F. Scott Fitzgerald skrev "This Side of Paradise" og "The Beautiful and Damned" i henholdsvis 1920 og 1922, og med de to romaner skabte han sig tilstrækkelig succes til at forsørge sin forlovede Zelda Sayre (senere Zelda Fitzgerald) og til at leve et eksklusivt liv i New York.

I 1923 blev F. Scott Fitzgerald inspireret af de mange fester, han deltog i på Long Island, til at skrive: "Something new—something extraordinary and beautiful and simple and intricately patterned."

Det tog ham lidt tid at skrive romanen "The Great Gatsby", og i mellemtiden flyttede han til den franske riviera. Fitzgeralds forlagsredaktør mente, at det første udkast var alt for vagt og opfordrede derfor Fitzgerald til at revidere romanen hen over vinteren.

I april 1925 blev "The Great Gatsby" udgivet. Den fik dog en blandet modtagelse, og den solgte ikke mere end 20.000 eksemplarer. Det gik Fitzgerald på, da han var overbevist om, at han havde skrevet et mesterværk.

I 1940 døde Fitzgerald, så han nåede aldrig at opleve den succes, "The Great Gatsby" fik efter anden verdenskrig.  I dag betragtes "The Great Gatsby" som en af Amerikas største klassikere.

Jagten på succes

På mange måder mindede F. Scott Fitzgeralds' jagt på succes om Jay Gatsbys måde at leve på. Fitzgerald havde en drøm om at gribe alle livets muligheder og følte det nærmest som en pligt at følge den drøm. Han oplevede også - ligesom Gatsby - en stormende forelskelse og havde et kompliceret kærlighedsliv.

Det var utrolig vigtigt for Fitzgerald at blive husket, så da han opdagede, at boghandlerne ikke længere solgte "The Great Gatsby", skrev han et postkort til sig selv med teksten:

"Dear Scott - How are you? Have been meaning to come in and see you. I have [been] living at the Garden of Allah. Yours, Scott Fitzgerald."      

Når han blev fuld insisterede han desuden på at fortælle folk, hvem han var, og han pressede dem til at genkende ham.

"I'm F. Scott Fitzgerald. You've read my books. You've read "The Great Gatsby," haven't you? Remember?"

Det var ærgerligt, at Fitzgerald ikke selv nåede at opleve den succes "The Great Gatsby" efterfølgende fik - en succes han så inderligt stræbte efter.  

Vi oplever tit, at forfattere og andre kunstnere først bliver rigtig berømte flere år efter deres død. Det skyldes sikkert, at værkerne skildrer en bestemt tidsperiode, som vi er særligt betagede af - f. eks. Fitzgerald jazzalder - eller at værkerne er forud for deres tid.

Det er formentlig også forklaringen på, hvorfor "The Great Gatsby" ikke fik sit gennembrud med det samme.

Hvorfor tror I, der gik så lang tid, før "The Great Gatsby" fik 

sit gennembrud?

Hvad tænker I om sammenligningen mellem Fitzgerald og Gatsby?