I 1816 udgav Jane Austen sin berømte roman "Emma". Det var den sidste roman, Jane Austen selv oplevede udgivelsen af, og hun ...

Bag om bogen #2: Emma


I 1816 udgav Jane Austen sin berømte roman "Emma". Det var den sidste roman, Jane Austen selv oplevede udgivelsen af, og hun dedikerede romanen til den daværende prins. Han modtog en særudgave i tre bind, som i dag er opbevaret på det kongelige bibliotek på Windsor Castle i England. 

Jane Austens hovedperson Emma er rig, smuk og - i Emmas egne øjne - fejlfri. Men når det kommer til stykket, er hun forkælet og indbildsk og er på mange måder forskellig fra Jane Austens andre kvindelige hovedpersoner.

Inden Jane Austen udgav "Emma", udtrykte hun, at hun ville skrive om en hovedperson, som ingen andre end hende selv ville kunne lide.
 
"I am going to take a heroine whom no-one but myself will much like"

Det er dog lidt af et paradoks, for mange læsere ender faktisk med at holde af Emma på trods af hendes fejl.

Emma er ikke bare "god" eller "ond". Hun har fejl, men viser sig samtidig at være omsorgsfuld og betænksom.


Hverken god eller ond

Som jeg har nævnt i tidligere blogindlæg, kan jeg godt lide fortællinger, hvor karaktererne ikke er rendyrket "gode" eller "onde". 

Eksempelvis holder jeg meget af den mandlige hovedperson i "The Golem and the Djinni", fordi han ikke kun er den her omsorgsfulde og rare mand. Faktisk er han til tider ret arrogant, og han sårer ofte folk, fordi han er så opsat på at gå egne veje.

Jeg har også før været inde på, at serien "A Song of Ice and Fire" præsenterer personer, som både indeholder gode og dårlige sider. Man følger forskellige personer og får dermed sympati for den karakter, som typisk opfattes som skurken (det er måske endnu mere udbredt i tv-serien end i bøgerne).

Jeg kan godt lide, at karaktererne er så virkelighedstro som muligt, og det er de - i min optik - når de indeholder flere lag og ikke kun repræsenterer den ene side.

Det er "Emma" efter min mening et godt eksempel på, og det er en af grundene til, at jeg holder så meget af Jane Austens lidt anderledes fortælling.

Dermed ikke sagt at Jane Austens øvrige karakterer er utroværdige, for det er de bestemt ikke! De indeholder også flere lag og har både gode og knapt så gode sider. Emma er bare atypisk, fordi hun er en rig heltinde, og fordi Jane Austen bevidst vælger at gøre hende knapt så elskværdig.
   

Hvad synes I om Jane Austens valg af hovedperson? 

Holder I af hende, eller irriterer hun jer? 

Synes I, det er lykkedes Jane Austen at skabe en hovedperson, som ingen andre end hende selv kan holde af? 




4 kommentarer:

  1. Jeg synes, uden tvivl, at det Austen gør med Emma er imponerende. Det er ret modigt at vælge en så "fejlbar" heltinde, og især i den samtid, som Austen skrev i. Det var nærmest aldrig sket før. Men ikke desto mindre, kan jeg ikke lide Emma, og de har jeg nok aldrig kunnet. Jeg er dog stadig imponeret af eksperimentet, eller hvad man skal sige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Sådan har jeg det også med nogle bøger. Man kan godt forstå forfatterens tanke med bogen, men man kan bare ikke lide at læse den :)

      Sådan har jeg det ikke med Emma. Jeg synes, det er en dejlig roman, og jeg sidder ofte og smiler for mig selv, når jeg læser den. I mine øjne er det en rigtig god bog :)

      Slet
  2. Set med sådan lidt litterære briller, kan jeg sagtens se det fede i, at hun har skabt en hovedperson der ikke er særlig likeable, for at sige det mildt. Rent underholdningsmæssigt fungerede det bare ikke for mig - jeg begynder aldrig at holde af Emma, og synes faktisk hele bogen var noget kun af en skuffelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, jeg har også opfattelsen af, at man enten elsker eller "hader" Emma. Det er i hvert fald det, jeg hører rundt omkring, og sådan er det bare med nogle bøger :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.