I 1955 blev en af de smukkeste og mest kontroversielle bøger i morderne litteratur udgivet. Den blev kaldt frastødende, afskyelig, skamm...

Bag om bogen #3: Lolita

Louise | Det fiktive univers

/

4 kommentarer

I 1955 blev en af de smukkeste og mest kontroversielle bøger i morderne litteratur udgivet. Den blev kaldt frastødende, afskyelig, skammelig og korrupt, og forfatteren måtte bejle til mange forlag for at få bogen udgivet.   

Vladimir Nabokov var ansat på Cornell University som underviser i europæisk litteratur, da han skrev Lolita færdig i 1953. Han havde udgivet er par bøger tidligere uden succes og var derfor afhængig af sin indkomst som underviser.

Vladimir Nabokov var godt klar over, at Lolita var kontroversiel, så af frygt for at miste sin stilling som underviser viste han manuskriptet til nære venner, som arbejdede i forlagsbranchen. Han var bange for at sende manuskriptet med posten, da postvæsnet kunne få fingrene i det, før det blev udgivet.

Det ene forlag efter det andet afslog dog manuskriptet.

The Viking Press var et af de forlag, som ikke turde udgive bogen: “We would all go to jail if the thing were published.”

Et andet forlag udtrykte også sin skepsis: "[We] feel that it is literature of the highest order and that it ought to be published but we are both worried about possible repercussions both for the publisher and the author."

Det var frustrerende for både Vladimir Nabokov og flere forlagsredaktører, at man ikke ville udgive romanen, når man sagtens kunne se dens litterære potentiale. En af forlagsredaktørerne opsagde endda sit job, fordi forlaget ikke ville udgive bogen.

Efter de mange afslag blev Vladimir Nabokov rådet til at sende sit manuskript til forlaget Olympia Press i Paris. Ejeren af forlaget, Maurice Girodias, var meget begejstret for projektet og gik med til at udgive den i 1955.  

Sidenhen har holdningerne til Lolita været delte. Værket har fået status som klassiker og er et beundret litterært værk, men mange læsere har svært ved at sætte ord på, hvordan de oplever fortællingen.  

Vladimir Nabokov er dog ikke i tvivl om, hvordan man skal opfatte hans værk: "Lolita is a serious book with a serious purpose. I hope the public will accept it as such."

Kan litteratur være farlig?

Lolita er er bare et af mange eksempler på litteratur, som er blevet stempler som farlig litteratur.

Madame Bovary af franskmanden  Gustave Flaubert blev kritiseret heftigt, og forfatteren blev endda slæbt i retten, da hans skildring af utroskab fandtes anstødelig og til fare for den offentlige moral. Han blev dog frifundet, og romanen er i dag en af de største realistiske romaner.

Catcher In The Rye blev også kritiseret for sit vulgære sprog, seksuelle referencer, blasfemi og underminering af familie, værdier og moral. Hovedpersonen ansås som en dårlig rollemodel, og romanen har i tidens løb gennemgået flere former for censur. I dag er romanen særligt henvendt til unge, og den bruges ofte som undervisningsmateriale i skoler og gymnasier.

Romaner er blevet anset som farlige, når de skildrer den ubehagelige sandhed. Men efter min mening er det netop her, litteraturen kan noget særligt. Den kan udfordre os som mennesker og ramme os dybt.

Jeg synes, der er noget yderst smukt ved et værk, hvor forfatteren skildrer virkeligheden. Noget kontroversielt og nyt som vi alligevel kan genkende fra livet og fra hverdagen.

Episoderne og handlingen i de værker, som er blevet stemplet som farlig litteratur, kan vi jo ofte genkende, og det er derfor, de rammer os så hårdt.  

Hvad mener I? Kan litteratur opfattes som værende farlig? Kender I andre eksempler på "farlig litteratur"?