Det ene bord efter det andet er fyldt med bøger i forskellige farver og størrelser. Jeg lader forsigtigt min hånd stryge bøgernes rygge o...

"Second hand"-bøger


Det ene bord efter det andet er fyldt med bøger i forskellige farver og størrelser. Jeg lader forsigtigt min hånd stryge bøgernes rygge og stopper op i ny og næ for at tage en bog frem. Jeg bladrer i den, vejer den mellem hænderne og beundrer dens yndige cover. 

I timevis går jeg rundt fra det ene bord til at det andet, stopper op og vender tilbage igen. Jeg vil så nødigt overse en vidunderlig bog. Endelig beslutter jeg mig. Jeg har tre smukke bøger mellem hænderne, som jeg betaler for, inden jeg finder vej tilbage til min lejlighed.  

I dag kom jeg tilfældigvis forbi en boghandler, der havde udsalg på "second hand"-bøger. Jeg gik rundt og så mig omkring, og inden jeg vidste af det, var tiden fløjet afsted. Med mig hjem fik jeg tre spændende bøger. 

Den lille slidte paperback indeholder Shakespeares "The Merchant of Venice". Den dufter vidunderligt af gammel bog, og så er den utrolig fin at have liggende i sin taske, så man kan tager den frem og læse i den, når man lige har lidt tid, der skal fordrives.

Den smukke røde bog indeholder digte af Nis Petersen. Jeg har længe overvejet at læse noget lyrik, så Nis Petersen var en oplagt mulighed. Dens cover er simpelthen så fint. Selvom det ligner en hardback, så er coveret bøjeligt. 

Den sidste bog, jeg købte, var "Mit eget eventyr - uden digtning" af H.C. Andersen. Jeg blev fuldstændig forelsket i den, så snart jeg så den, så jeg måtte bare have den med mig hjem.

Hvordan har I det med "second hand"-bøger? Kan I også glemme tid og sted, når i kigger på bøger? 



I mandags var jeg på Aarhus Teater for at se  Les Misérables. Jeg bestilte allerede biletterne for et år siden, så min kærest...

Les Misérables på Aarhus Teater





I mandags var jeg på Aarhus Teater for at se Les Misérables. Jeg bestilte allerede biletterne for et år siden, så min kæreste og jeg sad rigtig godt midt for på tredje række. Det var virkelig en smuk oplevelse, og det var ret sjovt at se musikalen udført på dansk. Jeg elsker musikken, og alle skuespillerne spillede fantastisk godt. 

Der er stadigvæk mulighed for at få biletter, så hvis i bor i nærheden af Aarhus, kan jeg helt klart anbefale jer at tage ind og se den. 







(Billederne er lånt fra Aarhus Teaters hjemmeside)

"A Game of Thrones" a George R.R. Martin, 4/5 stjerner Kongen af "The Seven Kingdoms of Westeros", Robert Barat...

"A Game of Thrones" af George R.R. Martin

"A Game of Thrones" a George R.R. Martin, 4/5 stjerner

Kongen af "The Seven Kingdoms of Westeros", Robert Baratheon, rejser til Winterfell og besøger sin nære ven Lord Eddard Stark. Robert beder Eddard om at være kongens højre hånd, en fornem titel de fleste vil tage åbent imod. Men ikke Eddard. Han nyder livet i norden og for ham betyder ære mere end magt. 

Det lykkes dog Robert at overtale Eddard til at rejse med kongen til Kings Landing og fungere som Roberts højre hånd. Med sig tager han side to døtre Arya og Sansa. Den ældste datter Sansa skal giftes med kongens søn Joffrey, når de bliver gamle nok. Sansa glæder sig til at opleve syden, men Arya, der ligner sin far, kommer til at savne norden.

I Eddards fravær styrer Catelyn Stark Winterfell, og i mellemtiden skal deres ældste søn Robb trænes til at være kommende lord af Winterfell.

Eddard har en søn uden for ægteskabet, Jon Snow. Han er aldrig blevet betragtet som en del af familien, og Catelyn fyldes altid med sorg og skam, når hun kigger på ham. Jon ser ingen anden fremtid end at drage længere mod nord og love evigt troskab mod at beskytte grænsen til det barske og ukendte land længere mod nord.      

I landet på den anden side af det smalle hav tvinges Daenerys Targarian af sin bror Viserys til at gifte sig med den uciviliseretde og brutale Khal Drogo. Viserys vil tilbageerobre sin fars trone i Kings Landing, som blev taget af Robert Baratheon, og kan han krydse havet i følgeskab med Khal Drogos hær, er han et skridt tættere på at sætte sig i jerntronen. 

Da Eddard ankommer til Kings Landing oplever han med det samme intriger og magtspil. Der foregår en evig kamp om tronen tværs over havet, bag grænser og sågar inden for murene i Kings Landing.    

"A Game of Thrones" er en gennemført roman med et højt spændingsniveau. Der er mange tråde, som skal forbindes, men det formår George R.R. Martin af gøre på fornemmeste vis. 

George R.R. Martin præsenterer et imponerende persongalleri, og der foregår mange små fortællinger i den overordnede fortælling. Jeg er vild med, at George R.R. Martin hele tiden skifter mellem fortællere. På den måde holdes spændingsniveauet hele tiden højt, og man kan identificere sig med et hav af karakterer.

Jeg var specielt glad for at følge Arya og Jon. To karakterer, hvis individuelle historier ellers ikke ville have fyldt alverden.     

Det var en virkelig god oplevelse at læse "A Game of Thrones" - også selvom jeg har set serien - og jeg giver den derfor 4 ud af 5 stjerner.  



Jeg kan slet ikke stå for de fine kort forrest i bogen.


Jeg elsker at få bøger i gave. Specielt hvis det er spændende bøger, jeg ikke har set før. Men jeg elsker også at give bøger til andre. ...

Boggaver



Jeg elsker at få bøger i gave. Specielt hvis det er spændende bøger, jeg ikke har set før. Men jeg elsker også at give bøger til andre. Jeg synes, det er sjovt at finde en bog, som lige passer til den person, men skal give den til.

For nyligt har jeg købt to fine boggaver. Min lillesøster fik "Eleanor og Park" til sin fødselsdag. Jeg har ikke selv læst den endnu, men ud fra andre anmeldelser var jeg sikker på, det lige var noget for hende. Hun har også allerede givet udtryk for, at det er en fantastisk god bog.

Mine bedste veninde fik for et halvt år siden en lille dreng, som skal døbes i april. Jeg tænkte med det samme, at jeg ville give ham hans første bog. Da jeg stod i Bog & Idé, blev jeg overvældet af de mange fine børnebøger, man kan få. 

Jeg havde dog besluttet mig for at give ham nogle klassiske eventyr, som forhåbentlig vil komme til at betyde meget for ham i hans barndom. Jeg fandt "Drengenes store eventyrbog", som indeholder nogle af H.C. Andersens og Brødrene Grimms eventyr. 

Den fine udgave af "Brødrene Løvehjerte" skulle han også have. Jeg har altid elsket Astrid Lindgrens fortælling, på trods af at den var lidt uhyggelig til tider. Forhåbentlig får han rigtig meget glæde af den, når han bliver lidt ældre.

"Brødrene Løvehjerte" er i øvrigt så smuk, at jeg selv bliver nødt til at anskaffe den på et tidspunkt - også selvom jeg ikke har børn og ikke skal have det i den nærmeste fremtid.   


Hvordan har I det med at få bøger i gave? Giver I også bøger til andre?




Mine ønskelister hos diverse bogforhandlere på nettet bugner med bøger. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse, og jeg er også konstant...

Inspirationskilder

Mine ønskelister hos diverse bogforhandlere på nettet bugner med bøger. Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse, og jeg er også konstant på jagt efter nye, spændende bøger. Nedenfor kan I læse om mine fire største inspirationskilder. 


Youtube-videoer


Jeg abonnerer på et par bloggere på Youtube, og det er virkelig en god måde at få inspiration til nye bøger på. Her har man også mulighed for at se bøgerne på en anden måde end på billeder. Jeg har før oplevet, at blive skuffet over en bogs størrelse eller cover, når jeg modtager den med posten, fordi den viser sig at være meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. De undgår man, hvis man ser den på video, inden man bestiller. 


#Bookstagram

(billedet er fra min egen Instagram)

På Instagram finder jeg også tit inspiration til nye bøger. Jeg følger nogle bogblokkere, men ellers søger jeg også på #'s som #bookstagram, #books, #bøger eller noget helt fjerde.


Goodreads

(billedet er fra anbefalinger på min profil på Goodreads)

På Goodreads kan man oprette en profil og holde styr på, hvilke bøger man læser. Men man kan også få anbefalet bøger ud fra de genrer, man plejer at læse bøger i. 


Andre bloggere 

Sidst men helt klart ikke mindst følger jeg andre bloggere. Jeg følger rigtig mange, og det er en god måde at få inspiration på. Men mest af alt følger jeg bogblogs for fællesskabets skyld, og fordi det er en stor passion for mig at læse bøger og dele sine oplevelser omkring det med andre. 


Jeg læser rigtig mange bøger i løbet af året, men jeg kunne læse endnu flere, hvis min læsehastidhed var hurtigere. Fakta er nemlig, at j...

Fakta om mig som læser #1


Jeg læser rigtig mange bøger i løbet af året, men jeg kunne læse endnu flere, hvis min læsehastidhed var hurtigere. Fakta er nemlig, at jeg læser ret langsomt. 

Nogle gange ville jeg ønske, jeg kunne læse hurtigere, og jeg prøver også til tider at presse mig selv til det, for bare tanken om, hvor mange ekstra bøger jeg kunne nå at læse, gør mig helt ivrig. 

Dog er jeg nået til et punkt, hvor jeg accepterer min læsehastighed. For når jeg læser, skal det ikke handle om at læse så mange bøger som muligt (selvom der er så mange bøger, jeg gerne vil i gang med at læse). Det skal handle om at nyde det. 

Når jeg læser, bruger jeg (åbenbart) lang tid på at danne billeder og føle efter, og det vil jeg ikke gå på kompromis med. Det føler jeg, jeg gør, hvis jeg presser mig selv til at læse hurtigere. Hyggelæsning skal for mig handle om at leve sig ind i et univers og få alle sanser i spil.

Læser I hurtigt eller langsomt? Hvad er hyggelæsning for jer? Kan I træne jer selv til at læse hurtigere. Og hvis I kunne, ville I så gøre det? 


Min kæreste skal skrive speciale om fagblogs, så han har slæbt en masse bøger med hjem fra biblioteket om blogging. Da jeg gik ud i køkke...

En bog om at blogge


Min kæreste skal skrive speciale om fagblogs, så han har slæbt en masse bøger med hjem fra biblioteket om blogging. Da jeg gik ud i køkkenet i morges, så jeg, at denne skønne bog lå på spisebordet. Jeg tog den straks med mig ind i sofaen og gik i gang med at læse den (overspringshandling midt i specialeskriningen - ups). 

Det er en slags guide, der er meget struktureret, og delt op afsnit, så derfor er den hurtigt læst. Mange af pointerne kendte jeg til i forvejen, men jeg fik også nogle meget gode fif til det at blogge. Så hvis du sidder med en blogger i maven, eller allerede har en blog, kan jeg helt klart anbefale dig at læse den. Og så er det jo bare en utrolig smuk bog. 

Kan I have en god dag og nyde det gode vejr.  
Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.