Det fiktive univers

Time and Place Booktag

Hver gang jeg tager en af mine gamle Harry Potter-bøger frem, mindes jeg mit første møde med denne besynderlige 11-årige dreng, som begynder et helt nyt liv i en magisk verden. Dengang sad jeg på mine forældres båd en bælgmørk sommeraften og lyttede til min mors oplæserstemme. Jeg husker stearinlysene på bordet, som var det eneste lys i mørket. Jeg mindes min iver efter af bliver trukket dybere ind i universet. Og jeg kan stadig se for mig, hvordan en jævnaldrende dreng på nabobåden sad og lyttede interesseret med, mens han lod som om han legede med en fiskestang.

De fleste af mine bøger, forbinder jeg med et bestemt sted, en speciel stemning eller en særlig episode. Så da jeg så, at der i øjeblikket bliver lavet videoer på Youtube om tid og sted i forhold til bøger, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle skrive et indlæg om denne tagleg (MercysBookishMusings har blandt andre deltaget).

Jeg har tidligere nævnt, at jeg læser litteratur fra de lande, jeg rejser rundt i, da jeg forbinder bøgerne med de steder, jeg besøger. F.eks. minder "Of Mice and Men" mig om Californien, "Sense and Sensibility" tager mig tilbage til en liggestol ved en pool i Tyrkiet, og "Karitas uden titel" får mig til at tænke på en lun sovepose i et koldt telt på Island.

Men jeg mindes ikke kun turistdestinationer og rejseoplevelser. Jeg mindes også episoder og stemninger fra min barndom, når jeg tænker tilbage på nogle af de bøger, jeg læste som barn. "Det lille hus på prærien" får mig til at tænke på, at jeg engang sad i den øverste køje i den køjeseng, jeg delte med min lillesøster, og læste om Laura Ingalls og hendes families rejse mod vest. "Frændeløs" forbinder jeg med en hyggelig køretur på vej på skiferie i Sverige, da jeg ikke var særlig gammel. Min mor læste højt for min søster og jeg, som sad på bagsædet - og ja, jeg har også mistænkt min far for at lytte interesseret med i førersædet ;-)

Blandt de bøger, jeg har læst de seneste par år, minder "Americanah" mig om et enormt hyggeligt read-a-thon, "The Final Empire" minder mig om sidste års skiferie, og "Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes får mig til at tænke på mit tidligere fritidsjob, hvor jeg blandt andet betjente garderoben i en svømmehal, og hvor jeg fik læst mange bøger i løbet af mine vagter.

Jeg synes, det er SÅ hyggeligt, at bøger ikke kun fungerer som en læseoplevelse, men at de også er med til at lagre følelser og stemninger fra ens fortid.

Jeg vil gerne "tagge" jer til at fortælle om nogle af de bøger, i forbinder med steder, stemninger og episoder. I kan skrive det her i kommentarfeltet, eller I kan selv lave et indlæg om emnet.

Jeg glæder mig til at læse om jeres bøger og oplevelser.

"Svøm med dem som drukner" af Lars Mytting

"Svøm med dem som drukner" af Lars Mytting, anmeldereksemplar fra Rosinante & Co., 4/5 stjerner

"For mig var mor en duft. Mor var varme. Hun var et underben, jeg klamrede mig til. Et pust af noget blåt; en kjole, jeg synes at huske, hun brugte. Jeg sagde til mig selv, at hun skød mig ud i livet med en buestreng, og da jeg dannede minderne om hende, vidste jeg ikke, om de blev rigtige eller sande. Jeg skabte dem blot, som jeg troede, en søn skulle mindes sin mor.

Det var mor, jeg tænkte på, når jeg loddede savnet i mig selv. Sjældent far. Nogle gange spekulerede jeg på, om han ville have været som andre fædre i bygden. Mænd jeg så i hjemmeværnsuniform, eller med fodboldstøvler på til oldboystræning, eller som var tidligt oppe i weekenden for frivilligt at hjælpe til i Saksum Jæger og Fisk.

Men jeg lod ham glide væk uden dårlig samvittighed. Det tog jeg, i hvert fald i mange år, som bevis på, at bedstefar prøvede at gøre alt det, som far ville have gjort, og at han faktisk lykkedes med det."

Sådan indleder Lars Mytting sin roman om hovedpersonen Edvard, som er vokset op i Norge uden sine forældre. Han har boet på sin bedstefars går, og da bedstefaren en dag lægger sig på sofaen for aldrig at vågne op igen, står Edvard tilbage uden slægtninge og med en længsel efter at finde ud af, hvad der er sket med hans forældre.

Han ved, at de er draget ind i et forbudt område i Frankrig sammen med ham, og at de er omkommet af giftgasser fra gamle håndgranater fra Første Verdenskrig. Selv var han forsvundet i fire dage efter dødsfaldet.

Men hvorfor drog de ind i den forbudte skov? Hvad ledte de efter?

Det mysterium sætter Edvard sig for at opklare.

En gribende og dyb fortælling

"Svøm med dem som drukner" er en spændingsroman og en slægtsroman, som tager læseren med på en rejse tilbage til historiens store verdenskrige. Den behandler temaer så som familiebånd, kærlighed og identitetssøgen.

Hovedpersonen Edvard har svært ved at finde ud af, hvem han er som menneske, fordi hans fortid er ét stort mysterium. Men efterhånden som brikkerne falder på plads, bliver det tydeligere for ham, hvem han er, og hvad han vil. Han lærer at føle kærlighed, at savne og at sørge over dem, han mister.

Jeg nød at læse "Svøm med dem som drukner", og de sidste 150 sider læste jeg uden afbrydelse, fordi jeg simpelthen måtte finde ud af, hvad der skete med Edvards familie, og hvordan han efterfølgende ville definere sig selv som menneske.

Derudover efterlod bogen mig glad og trist på samme tid, og karaktererne har levet videre i mig, siden jeg læste bogen færdig i går.

Lars Mytting har skrevet en vidunderlig bog, som jeg vil huske i lang tid fremover.

Shhhh… jeg prøver at læse

Jeg opfanger det sidste ord på siden og bladrer om til den næste for at genoptage læsningen. Mit blik er rettet mod ordene. Billeder tager form i mit hoved. Og efterhånden som ordene og sætningerne falder på plads, udspiller en scene sig for mit indre blik. Jeg læser endnu en side, men i det samme bliver jeg revet ud af universet.

"Og så sagde han, at han ville ringe i morgen".

Jeg tvinger mine øjne til at fortsætte med at læse ordene på siden. Men denne gang danner jeg ingen billeder. Jeg hører kun to piger tale højlydt sammen. Irriteret vender jeg blikket mod de ord, jeg lige har læst. Jeg starter forfra. Men også denne gang læser jeg en række ord uden at blive opslugt.

Jeg klapper bogen i og går ind i et andet rum. Forsigtigt lukker jeg døren bag mig. Jeg sætter mig til rette i en blød stol og genoptager læsningen. Uforstyrret.

...

Kender I denne situation?

Det gør jeg! Jeg har nemlig utrolig svært ved læse, når der er for meget støj omkring mig. Men det er ikke det eneste, der kan forstyrre min læsning. I dette indlæg opremser jeg nogle af de forhindringer, jeg må krydse for at opnå en dyb og koncentreret læsning.

Støj, musik og samtaler

Når jeg sætter mig til rette med en god bog mellem hænderne, foregår det som regel i min sofa eller i min seng i et lukket rum. Der skal helst være helt stille, og der må ikke være genstande til stede, som kan distrahere mig.

Jeg ville ind imellem ønske, at jeg havde evnen til at dykke ned i et univers og blive der, selvom der sker alt muligt omkring mig. Det er jo en romantisk tanke, at man kan blive så optaget af en bog, at alt andet simpelthen forsvinder.

Men sådan har jeg det altså ikke.

Hvis jeg sidder og læser, og der er nogen ved siden af mig, som starter en samtale, har jeg utrolig svært ved at lukke det ude. Selvom jeg ihærdigt prøver at tvinge mine ører til at forblive lukkede, lykkes det aldrig rigtigt for mig. Det handler måske i bund og grund om, at jeg er forfærdelig nysgerrig! Jeg skal simpelthen have det hele med.

Jeg kan heller ikke læse, mens jeg hører musik, eller hvis fjernsynet kører i baggrunden.

Flyvske tanker

Derudover har jeg svært ved at koncentrere mig om at læse, hvis mine tanker er flyvske. Det gælder især, hvis jeg har fået en god idé f.eks. til at skrive en tekst, til at besøge et spændende rejsemål eller til at lave en særlig overraskelse. Det kan være hvad som helst, som jeg ikke kan slippe igen, før jeg har fået det skrevet ned.

Hvis jeg er oprevet af en eller anden grund, har jeg også utrolig svært ved at samle mig om en bog. Så sidder jeg i stedet og forestiller mig situationer og dialoger.

Den "forbandede" nysgerrighed

Det sidste, der kan forhindre min læsning, er, at jeg er bange for at gå glip af noget. Hvis jeg sidder og læser i en bil, et tog eller i et fly er jeg bange for at misse en flot udsigt.

Eller hvis jeg er ude at rejse, har jeg svært ved at retfærdiggøre over for mig selv at bruge tid på at læse, fordi jeg i stedet kunne have set et nyt og spændende område. Så på mine rejser læser jeg som regel kun, når jeg venter på nogen, inden jeg skal sove, eller hvis jeg har besluttet mig for at slappe af på en strand – hvilket jeg ikke har gjort på mine ferier de sidste to år!

Kan I genkende det, eller har I det helt modsat? Kan I komme på andre ting, der gør, at I ikke kan koncentrere jer om at læse?

Videoopdate: Læste bøger og nyt til bogreolen

Jeg skal da lige love for, at sommervejret er kommet til Danmark i denne uge. Hvor er det dejligt! Jeg ville ønske, at jeg havde haft mulighed for at nyde vejret noget mere i løbet af ugen, men sådan skulle det desværre ikke være. I stedet må jeg tage revanche i weekenden. Mon ikke en engangsgrill på stranden kan kompensere for det?

Hvis I har brug for en pause fra den skarpe sol i weekenden, kan I tage et kig på min nye video, hvor jeg fortæller lidt om de bøger, jeg har læst de sidste par måneder, samt viser mine nyeste bogkøb.

God weekend til jer alle!

"Mit hjerte og andre sorte huller" af Jasmine Warga

"Mit hjerte og andre sorte huller" af Jasmine Warga, anmeldereksempler fra Nyt Nordisk Forlag, 3/5 stjerner

Det 16-årige fysikgeni Aysel har besluttet sig for at dø. Hun har ikke fastsat en dato endnu, men hun planlægger at tage sit eget liv. For at få støtte og opbakning til sit planlagte selvmord finder hun en selvmordsmakker, den jævnaldrende Roman, på et online site. Sammen fastsætter de en dato for deres exit fra denne verden.

Aysels far har nogle år forinden begået en forfærdelig handling, som forfølger Aysel. Hun føler, at de andre elever på skolen hvisker om hende bag hendes ryg, og hun bliver mere og mere isoleret. Heller ikke Aysels mor, som har travlt med sin nye familie, kan nå ind til Aysels ødelæggende mørke. Roman kommer derfor som et nyt lys ind i hendes tilværelse.

Jasmine Wargas debutroman "Mit hjerte og andre sorte huller" er en ungdomsroman, som behandler temaer så som kærlighed, svigt og selvmord. Vi følger to unge mennesker, der hver især kæmper med familietragedier og svære følelser og desværre ser selvmord som deres eneste udvej. Efterhånden som de to selvmordsmakkere lærer hinanden at kende, opstår et særligt venskab, og tanken om at dø sammen i al hemmelighed knytter et stærkt tillidsbånd imellem dem.

"Mit hjerte og andre sorte huller" er lynhurtigt læst på grund af det enkle sprog og den spændingsfyldte opbygning. Desværre sad jeg det meste af tiden med en følelse af, at karaktererne var en anelse for stereotype.

Aysel isolerer sig og går med en forestilling om, at alle ser skævt til hende. Samtidig er hun lynende intelligent men er bange for at blive opfattet som værende "nørdet". Roman er vellidt og populær men tager afstand fra sine venner, fordi han føler, de ikke forstår ham. Aysel og Roman ville næppe være blevet venner, hvis ikke det var for deres fælles mål. Lyder det ikke bekendt? Det minder mig i hvert fald om en håndfuld andre karakterer fra diverse ungdomsbøger og -film.

Desuden var plottet også lidt for forudsigeligt. Jeg blev ved med at læse og forventede et interessant plottwist, som desværre aldrig kom.

Jeg ville ønske, at Jasmine Warga havde tilført bogen lidt mere kant ved at udfordret det tabubelagte emne noget mere og var gået mere til bunds i tragedien. Samtidig kunne Aysel og Roman efter min smag sagtens have afveget fra andre typiske ungdoms-karakterer.

Når det er sagt, så var "Mit hjerte og andre sorte huller" en fin læseoplevelse.

Du skal læse bogen, hvis du elsker ungdomsromaner, og hvis du kan lide bøger der behandler svære og tabubelagte emner.

Ferie og finurligt bogkøb

Jeg er tilbage på bloggen igen efter en dejlig sommerferie, som har budt på alt fra afslapning til vidunderlige vandreture i det islandske højland. Som tidligere nævnt var jeg 14 dage på Island, og det levede fuldstændig op til mine høje forventninger. Se bare disse billeder:

En af dagene slentrede min kæreste og jeg rundt i de hyggelige gader i Reykjavik, og her faldt jeg over en finurlig lille bog. Den er lavet af den islandske tegner Hugleikur Dagsson og indeholder illustrationer af diverse bog-covers. Der er nogle vildt sjove illustrationer iblandt.

Min favorit er helt klart Game of Thrones!

Det var mit eneste bogkøb denne sommerferie, selvom jeg havde overvejet af købe en af sagaerne med hjem. Jeg kunne dog ikke beslutte mig for, hvilken en af dem jeg skulle købe, og jeg havde heller ikke ret meget plads til overs i kufferten. Så det blev ikke til mere.

Har I haft en god sommer? Og har I købt nogle gode bøger med hjem?

Sommerferielæsning

Om mindre end to uger drager jeg til Island på sommerferie, og jeg glæder mig som en sindssyg. Jeg glæder mig til at opleve den overvældende natur, se en masse vandfald og bade i varme kilder. Men ud over det, får jeg nok også tid til at læse lidt i et par bøger.

Som jeg altid gør, når jeg skal på en rejse, undersøger jeg litteraturen fra området. Det har jeg selvfølgelig også gjort denne gang, og derfor har jeg allerede læst et par islandske sagaer.

Jeg har også erhvervet mig Jules Vernes ”Journey to the Centre of the Earth”, som jeg læste som barn. På Island findes nemlig den vulkan, de vandrer ned i for at komme til Jordens indre. Jeg havde egentlig planer om at genlæse bogen, inden jeg tog af sted, men det når jeg desværre ikke. Måske kommer den med i kufferten.

Med mig på rejsen har jeg helt sikkert ”Karitas uden titel” af Kristín Marja Baldursdóttir. Jeg har aldrig fået læst hendes roste roman, så jeg tænkte, det var en oplagt mulighed for at få det gjort. Derudover har jeg ”Universets engle” af Einar Már Guðmundsson med.

Jeg synes, der er noget helt særligt ved at læse litteratur fra det område, man rejser rundt i. Da jeg sidste år var i Californien læste jeg blandt andet ”Of Mice and Men” af John Steinbeck (som har tilhørsforhold til Californien – særligt byerne Salinas og Monterey), og det tilførte både området og min oplevelse af at læse romanen en ekstra charme.

Hvis jeg i fremtiden skal genlæse ”Of Mice and Men”, vil jeg med sikkerhed drømme mig tilbage til Californien. Dermed har jeg knyttet bogen til nogle værdifulde minder, og derfor vil den formentlig altid have en særlig plads i mit hjerte.

Læser I også litteratur fra de områder, I rejser rundt i? Hvad skal I læse i jeres sommerferie?