Jeg er tilbage på bloggen igen efter en dejlig sommerferie, som har budt på alt fra afslapning til vidunderlige vandreture i det islandsk...

Ferie og finurligt bogkøb


Jeg er tilbage på bloggen igen efter en dejlig sommerferie, som har budt på alt fra afslapning til vidunderlige vandreture i det islandske højland. Som tidligere nævnt var jeg 14 dage på Island, og det levede fuldstændig op til mine høje forventninger. Se bare disse billeder: 





En af dagene slentrede min kæreste og jeg rundt i de hyggelige gader i Reykjavik, og her faldt jeg over en finurlig lille bog. Den er lavet af den islandske tegner Hugleikur Dagsson og indeholder illustrationer af diverse bog-covers. Der er nogle vildt sjove illustrationer iblandt. 




Min favorit er helt klart Game of Thrones!

Det var mit eneste bogkøb denne sommerferie, selvom jeg havde overvejet af købe en af sagaerne med hjem. Jeg kunne dog ikke beslutte mig for, hvilken en af dem jeg skulle købe, og jeg havde heller ikke ret meget plads til overs i kufferten. Så det blev ikke til mere.  

Har I haft en god sommer? Og har I købt nogle gode bøger med hjem?  


6 kommentarer:

  1. Fede feriebilleder! Hvad var din allerbedste oplevelse på Island?

    Jeg købte en god stabel bøger lige inden sommerferien og nåede heldigvis også at læse en række af dem :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Åh, det er svært, for vi fik virkelig nogle fantastiske oplevelser hver eneste dag. Men den absolut bedste oplevelse må være vores gletsjervandretur. Vi havde aldrig prøvet det før, og det var SÅ smukt :-)

      Slet
  2. Skønne billeder! Og ih Island <3 Jeg vil så gerne derop igen, jeg var på studietur i 8. klasse til Reykjavik og Stykkisholmur, i Stykkis var vi indlogeret ved en islandsk klasse. Det var virkelig en stor oplevelse, det er sådan et skønt og smukt land.
    Og sikke en sød sød bog! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og jeg kan sagtens forstå, du gerne vil derop igen. Det er nemlig et virkelig smukt land, der har meget at byde på :-)

      Slet
  3. Hvor er det en fin bog! Og floootte billeder!! Jeg glæder mig sådan til at høre mere om din tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg glæder mig også til at fortælle om den :-)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.