"Stardust" af Neil Gaiman, 5/5 stjerner “A philosopher once asked, "Are we human because we gaze at the stars, or do ...

"Stardust" af Neil Gaiman

Louise | Det fiktive univers

/

3 kommentarer

"Stardust" af Neil Gaiman, 5/5 stjerner

“A philosopher once asked, "Are we human because we gaze at the stars, or do we gaze at them because we are human?" Pointless, really..."Do the stars gaze back?" Now, that's a question.”

Tristan Thorn er vokset op i den lille landsby Wall, som ligger klods op af den mur, som skiller den almindelige verden fra den magiske verden Faerie. Landsbyens beboere har ikke adgang til Faerie, men på særlige markedsdage hvert niende år - Faerie Market - kommer magiske mennesker fra den ukendte side til Wall og deltager i festlighederne. Det er ved et marked som dette, Tristans far er sammen med en slavekvinde fra den anden side af muren. 

Ni måneder senere opdager vagterne ved muren en lille kurv, som indeholder et sovende barn. På kurven er der hæftet et kort med navnet Tristan Thorn.

Tristan er en blanding mellem menneskerne fra Wall og folket fra Faerie. Det er derfor muligt for ham at gå igennem åbningen i muren, som ellers er lukket for de andre beboere i landsbyen. Og det bliver aktuelt, da Tristan vil finde en falden stjerne på den anden side af muren for at gøre kur til sit livs kærlighed Victoria Forester.

I denne nye og ukendte verden bliver Tristan udsat for alverdens prøvelser, som involverer hekse, talende træer, enhjørninger og meget mere. Og det, der før var en rejse for at nå den faldne stjerne, ender med at blive en dannelsesrejse for den unge og naive helt. 

“He was walking into Faerie, in search of a fallen star, with no idea how he would find the star, nor how to keep himself safe and whole as he tried. He looked back and fancied that he could see the lights of Wall behind him, wavering and glimmering as if in a heat-haze, but still inviting.”

Neil Gaiman har skrevet et vaskeægte eventyr for voksne. Fortællingen indeholder de sædvanlige eventyrtræk og magiske hændelser, og sproget, humoren og fortællerstemmen henvender sig til det voksne publikum. Jeg elsker Neil Gaimans yndige sætninger, finurlige beskrivelser og filosofiske pointer.

Jeg har altid været fascineret af eventyr, og som barn læste jeg den ene eventyrfortælling efter den anden. Det er eventyr, jeg også sagtens ville kunne læse i dag, selvom de henvender sig til et yngre publikum. Men Stardust kan noget helt specielt.

Eventyret drager nemlig paralleller til vores "voksne" verden og til nogle af de problemstillinger, vi selv står med.

Udover at være et eventyr og en dannelsesroman er Stardust også en kærlighedsfortælling. Men ikke på den der irriterende sukkersøde måde. Jeg er faktisk ret vild med slutningen, som er meget anderledes end filmatiseringen.

Til de af jer, der har set filmen, og som elskede den, kan jeg helt klart anbefale jer at læse bogen. Den er nemlig endnu bedre end filmen!

“He stared up at the stars: and it seemed to him then that they were dancers, stately and graceful, performing a dance almost infinite in its complexity. He imagined he could see the very faces of the stars; pale, they were, and smiling gently, as if they had spent so much time above the world, watching the scrambling and the joy and the pain of the people below them, that they could not help being amused every time another little human believed itself the center of its world, as each of us does.”