I går eftermiddag var min kæreste og jeg i biografen for at se The Imitation Game . Vi købte den sædvanlige ”cola, popcorn og slikpose...

The Imitation Game


I går eftermiddag var min kæreste og jeg i biografen for at se The Imitation Game. Vi købte den sædvanlige ”cola, popcorn og slikpose”-menu og satte os til rette i sæderne. Vi gik som altid lige til popcornene og kværnede om kap under forfilmene, indtil papæsken var tom. Det var måske i virkeligheden en ret god idé, for så snart filmen gik i gang, lod vi os begge tryllebinde til det store lærred.

Vi glemte fuldstændig at spise den medfølgende slikpose. Men okay, de der menuer er rimelig meget over the top, så det er vidst de færreste, der forlader biografen tomhændede.

Da filmen sluttede, og rulleteksterne satte i gang, sad vi begge som forstenede. Ikke før al lyset blev tændt, og de fleste andre biografgæster havde forladt rummet, rejste vi os og gik ud i kulden.
Vi gik side om side. Helt tavse. Indtil vi begge – i munden på hinanden – udbrød: ”Der var vidst en ny film til blue ray-samlingen”.


The Imitation Game handler om matematikeren Alan Turning, som bliver ansat af den engelske efterretningstjeneste under anden verdenskrig til at bryde tyskernes kodesystem Enigma. Det er en tophemmelig opgave, som han deler med fire andre matematiske genier.

Alan Turning har en form for autisme og er asocial. Det har givet ham udfordringer, siden han var dreng, og det bliver ved med at følge ham resten af livet. Men som det pointeres flere gange i filmen:

“Sometimes it is the people who no one imagines anything of who do the things that no one can imagine.”     





Jeg ELSKEDE The Imitation Game.

Historien er barsk, rørende og hjertevarm. Karaktererne er troværdige og skæve, og de supplerer hinanden godt. Og så er det hele endda baseret på en sand historie.

Benedict Cumberbatch (Alan Turning) spiller skræmmende godt, og jeg er virkelig positivt overrasket over hans evner. Han er helt klart en skuespiller, jeg vil holde øje med for eftertiden.

Og så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at anbefale jer at tage ind og se filmen i biografen. Snart! :-) 

I kan se traileren lige her.




6 kommentarer:

  1. Jeg skal se den i morgen, og jeg glæder mig så meget! Tak for fin anmeldelse :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, du skal glæde dig!

      Jeg får helt lyst til at se den igen :-)

      Slet
  2. Åh den er fantastisk! Jeg så den før premieren og var fuldstændig hooked. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sætte mig tilbage i mørket og se den igen og igen. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det fuldstændig på samme måde! Jeg ville også ønske, jeg kunne se den igen og igen. Den er helt fantastisk :-)

      Slet
  3. Det er virkelig en skøn, skøn, skøn film. Jeg elskede hvert eneste minut.

    SvarSlet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.