"Ved vejen" af Herman Bang, 4/5 stjerner  Fortællingen foregår i en lille stationsby i nærheden af Randers. Hovedpersonen K...

"Ved vejen" af Herman Bang

Louise | Det fiktive univers

/

2 kommentarer

"Ved vejen" af Herman Bang, 4/5 stjerner 

Fortællingen foregår i en lille stationsby i nærheden af Randers. Hovedpersonen Katinka er gift med stationsforstanderen Bai – en vulgær mand som slet ikke forstår den blide og følsomme Katinka.

Livet i provinsbyen går sin stille gang, og den eneste spænding i hverdagen er, når togene kommer og går. Katinka sidder tit på stationen og følger togenes gang, og det bliver et billede på kontrasten mellem livet på farten og det stille liv i provinsen.

Katinka er ikke lykkelig men heller ikke ulykkelig. Hun er melankolsk og ser livet gå forbi sig.

Men en dag kommer forvalteren Huus til byen. Han forelsker sig i Katinka, og kærligheden er gengældt. Katinka lyser op på en måde, som hun ikke selv havde troet mulig. Bai lægger mærke til denne forandring men formår hverken at sætte pris på den eller at forbinde den med Huus’ tilstedeværelse.

Forholdet kan dog ikke blive til noget, da Katinka er gift. En dag, da Katinka er på familiebesøg, forlader Huus provinsbyen, og Katinka befinder sig igen i sin intetsigende tilværelse.

”Ved vejen” er en lang novelle, som indgår i en samling af fortællinger kaldet ”Stille eksistenser”. Herman Bang skildrer disse stille eksistensers hverdag i provinsbyerne. 

Han har en impressionistisk skrivestil med lang dialoger og skildring i form af scener. For Herman Bang handler det nemlig om at vise noget i stedet for at skrive det.

Derfor kan det som læser være lidt svært lige umiddelbart at tolke meningen med de forskellige episoder. Men dykker man dybere ned i de enkle skildringer af simple hverdagssituationer og lange dialoger, vil fortællingen åbne sig for enhver, der giver den tid til at udfolde sig.

Eksempelvis er der en episode, hvor Katinka pakker madkurv til en udflugt, byen skal på. Huus hjælper hende med at pakke, og selvom episoden umiddelbart er ret uskyldig og ligetil, så er den i virkeligheden ret intim.

”Hun søgte igen om viften:

Å, hold mit slør, sagde hun.

Hun lagde brudesløret og et ægte sjal over på Huus’ arm.

Der er den, sagde hun.

Viften lå på skuffebunden.

Og deres tørklæde, sagde hun.

Det lå til en side, pakket i silkepapir. Hun tog det op.

Huus havde krammet det gullige brudeslør, så der var mærker af det i bobinettet.”

Jeg nød virkelig at læse Herman Bangs ”Ved vejen”. Den er skrevet så smukt og enkelt og efterlader læseren med et væld af tanker. 

Den tragiske fortælling rørte mig dybt, og den umiddelbare livsafbildning havde en yderst underspillet effekt på mig.     

”Ved vejen” er den første danske klassiske, jeg har læst i rigtig lang tid, og den har virkelig givet mig mod på at kaste mig ud i flere danske klassikere.