Jeg læser ret mange klassikere. For det meste er det britiske, amerikanske, russiske eller nogle helt andre klassiske fortællinger. Jeg læs...

Danske klassikere

Jeg læser ret mange klassikere. For det meste er det britiske, amerikanske, russiske eller nogle helt andre klassiske fortællinger. Jeg læser dog stort set ingen danske klassikere, og det synes jeg faktisk er lidt af en skam. 

Derfor har jeg sat mig for, at jeg vil i gang med at få læst nogle af vores klassiske danske fortællinger.

Jeg har lavet denne liste med klassikere, som jeg gerne vil læse i den nærmere fremtid:

"Ved vejen" af Herman Bang
"Jammers Minde" af Leonora Christine
"Det forsømte forår" af Hans Scherfig
"Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg
"Lykke-Per" af Henrik Pontoppidan
"Det forjættede land" af Henrik Pontoppidan
"Hærværk" af Tom Kristensen
"Jeppe på bjerget" af Ludvig Holberg
"Det lykkelige Arabien" af Thorkild Hansen
"Barndommens gade" af Tove Ditlevsen
"Den afrikanske farm" af Karen Blixen
"Hosekræmmeren og andre noveller" af Steen Steensen Blicher
"Pelle Erobreren" af Martin Andersen Nexø

"Ved vejen" læste jeg, før jeg tog til USA, og den giver jeg en anmeldelse af i næste uge.


Er der andre danske klassikere, jeg skal føje til min liste?  


13 kommentarer:

  1. "Ved Vejen" er en af mine absolutte favoritter afde danske klassikere! Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den. "Hærværk" kunne jeg også rigtig godt lide, men jeg kender også mange, som ikke synes den var særlig fangende. Generelt synes jeg hvertfald, du har valgt nogle rigtig gode bøger! Hvis jeg skulle tilføje noget til listen, ville jeg tilføje noget af Amalie Skram - enten Constance Ring eller Forraadt, begge værker syntes jeg rigtig godt om. Og måske Forførerens Dagbog af Kierkegaard :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg glad for at høre! Nu glæder jeg mig endnu mere til at give mig i kast med dem :) Jeg kan godt forstå, du holder meget af "Ved vejen". Den er virkelig god!

      Amalie Skram og Kierkegaard bliver føjet til listen - tak for tippet :D

      Slet
  2. Jeg gør mig ikke særlig meget i klassikere, slet ikke danske, men jeg har flere gange hørt godt om "Løgneren" af Martin A. Hansen. :)
    Derudover vil jeg da anbefale nogle af vores gamle danske folkeviser og sagn fra ældre tid. Det var faktisk den eneste form for "klassisk" litteratur jeg gad dengang vi analyserede på HF. Agnete og Havmanden er den dag i dag stadig min favorit. Og så elsker jeg en del af de forskellige sagn om elverfolkene. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elskede også at læse folkeviser i gymnasiet (i modsætning til så mange andre). De var så fine, og det var sjovt at analysere symbolikken :)

      Det kunne være, man skulle genlæse nogle af dem.

      Slet
  3. Ved vejen, Lykke Per og Jeppe på bjerget er nogle fantastiske danske klassikere, synes også du skulle læse Forførerens Dagbog af Kierkegaard og Legetøj af H.C. Branner :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem vil jeg glæde mig til. Nu har jeg læst "Ved vejen", og den er jeg helt vild med! :)

      Tak for tippet - dem vil jeg føje til listen :D

      Slet
  4. Alt af Karen Blixen er fantastisk! Selv knuselsker jeg "Syv fantastiske fortællinger"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, der er en masse gode fortællinger, der venter på mig derude! :)

      Slet
  5. Det glæder jeg mig til at følge, jeg har heller ikke selv læst nogle af titlerne, så kan være jeg kan få lidt inspiration :) og tænker at der nok skal stå 'den afrikanske farm', hehe, kunne ikke lade være at trække på smilebåndet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, og jeg håber, det kan være en inspiration :)

      Haha, godt spottet! Det må være al den USA-feber, jeg lider under i øjeblikket ;)


      Slet
  6. Noget så fin en "udfordring", du har givet dig selv der. Jeg er selv begyndt at gå på udkig efter nogle klassikere, da jeg heller ikke selv er så god til, at få tygget mig igennem sådanne. Så fedt, at kunne hente inspiration i din liste. :)

    Kh
    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du kunne bruge listen til lidt inspiration :)

      Jeg glæder mig også meget til at give mig i kast med de gamle danske klassikere...

      Slet
  7. Tove Ditlevsen er skøn! Hun skriver så vidunerligt smukt og poetisk, men i sådan en melodisk tone. Glæd dig. Den kroniske uskyld og Det forsømte forår er også dejlige bøger!

    Jeg har, det er vist et par år siden godt nok, læst Kongens Fald af Johannes V Jensen, fordi en tidlligere kollega roste den til skyerne. Det var tung læsning, for mig i hvert fald, men jeg kom igennem den, så den klassiker er krydset af på min liste. Det er vist ikke just en god anbefaling, men mon du også har planer om at læse den, hvis du da ikke allerede har gjort det?!

    SvarSlet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.