"Ved vejen" af Herman Bang, 4/5 stjerner  Fortællingen foregår i en lille stationsby i nærheden af Randers. Hovedpersonen K...

"Ved vejen" af Herman Bang

"Ved vejen" af Herman Bang, 4/5 stjerner 

Fortællingen foregår i en lille stationsby i nærheden af Randers. Hovedpersonen Katinka er gift med stationsforstanderen Bai – en vulgær mand som slet ikke forstår den blide og følsomme Katinka.

Livet i provinsbyen går sin stille gang, og den eneste spænding i hverdagen er, når togene kommer og går. Katinka sidder tit på stationen og følger togenes gang, og det bliver et billede på kontrasten mellem livet på farten og det stille liv i provinsen.

Katinka er ikke lykkelig men heller ikke ulykkelig. Hun er melankolsk og ser livet gå forbi sig.

Men en dag kommer forvalteren Huus til byen. Han forelsker sig i Katinka, og kærligheden er gengældt. Katinka lyser op på en måde, som hun ikke selv havde troet mulig. Bai lægger mærke til denne forandring men formår hverken at sætte pris på den eller at forbinde den med Huus’ tilstedeværelse.

Forholdet kan dog ikke blive til noget, da Katinka er gift. En dag, da Katinka er på familiebesøg, forlader Huus provinsbyen, og Katinka befinder sig igen i sin intetsigende tilværelse.

”Ved vejen” er en lang novelle, som indgår i en samling af fortællinger kaldet ”Stille eksistenser”. Herman Bang skildrer disse stille eksistensers hverdag i provinsbyerne. 

Han har en impressionistisk skrivestil med lang dialoger og skildring i form af scener. For Herman Bang handler det nemlig om at vise noget i stedet for at skrive det.

Derfor kan det som læser være lidt svært lige umiddelbart at tolke meningen med de forskellige episoder. Men dykker man dybere ned i de enkle skildringer af simple hverdagssituationer og lange dialoger, vil fortællingen åbne sig for enhver, der giver den tid til at udfolde sig.

Eksempelvis er der en episode, hvor Katinka pakker madkurv til en udflugt, byen skal på. Huus hjælper hende med at pakke, og selvom episoden umiddelbart er ret uskyldig og ligetil, så er den i virkeligheden ret intim.

”Hun søgte igen om viften:

Å, hold mit slør, sagde hun.

Hun lagde brudesløret og et ægte sjal over på Huus’ arm.

Der er den, sagde hun.

Viften lå på skuffebunden.

Og deres tørklæde, sagde hun.

Det lå til en side, pakket i silkepapir. Hun tog det op.

Huus havde krammet det gullige brudeslør, så der var mærker af det i bobinettet.”

Jeg nød virkelig at læse Herman Bangs ”Ved vejen”. Den er skrevet så smukt og enkelt og efterlader læseren med et væld af tanker. 

Den tragiske fortælling rørte mig dybt, og den umiddelbare livsafbildning havde en yderst underspillet effekt på mig.     

”Ved vejen” er den første danske klassiske, jeg har læst i rigtig lang tid, og den har virkelig givet mig mod på at kaste mig ud i flere danske klassikere. 

Jeg læser ret mange klassikere. For det meste er det britiske, amerikanske, russiske eller nogle helt andre klassiske fortællinger. Jeg læs...

For nylig genlæste jeg "Northanger Abbey" af Jane Austen. Det er sådan en sød og morsom fortælling, og jeg lagde mærke til ...

Den unikke læseoplevelse

For nylig genlæste jeg "Northanger Abbey" af Jane Austen. Det er sådan en sød og morsom fortælling, og jeg lagde mærke til flere detaljer, end jeg gjorde, første gang jeg læste den. 

Men jeg ville samtidig ønske, at det var første gang, jeg læste bogen, for der er nu noget specielt ved at læse en bog for første gang.

Jeg synes, der er noget helt specielt ved at sidde med en hel ny bog mellem hænderne. En bog og et univers, man ikke kender til, og som man for første gang skal udforske. Der eksisterer den her uvidenhed og overraskelseseffekt, og man er imødekommende på en hel anden måde, end når man genlæser en bog.

Ved genlæsningen kender man til bogens handling og karakterer, og man går ind til bogen med en forventning om at blive underholdt på samme måde, som da man læste den første gang. Det er dog ikke altid, det er tilfældet. 

Jeg synes som regel, jeg lægger mærke til nye detaljer eller anskuer bogen i et helt andet lys end tidligere. Det er ikke nødvendigvis negativt, men det er en helt anden proces og nogle helt andre følelser, man sidder med.

  

Da jeg genlæste de tre første Harry Potter-bøger som voksen, sad jeg med helt andre følelser, end da jeg læste dem som barn. Magien var der stadig, men jeg befandt mig et helt andet sted i livet, og derfor var læsningen anderledes. Det var igen ikke nødvendigvis negativt, men det var anderledes. 

Jeg elsker at læse en bog for første gang. Det er fantastisk følelse at dykke ned i et endnu uudforsket univers, men samtidig er det også med frygt for og viden om, at man aldrig kommer til at stå i samme situation med fortællingen igen. Det vil aldrig være det samme, næste gang man læser fortællingen.

Paradoksalt nok oplever jeg, at det er minderne om en bestemt følelse, man havde, da man læste romanen første gang, der lægger op til en genlæsning. Det er de oplevelse, man havde, der giver en lysten til at dykke ned i universet endnu engang.

Jeg oplever stort set altid, at det aldrig er helt det samme. Til gengæld er genlæsningen en anden og hel ny oplevelse, som man igen ikke vil kunne genkalde sig ved næste genlæsning. På den måde er hver læsning unik og en oplevelse i sig selv.  

Hvordan har I det med genlæsninger?

Elsker I også at læse en bog "for første gang"? 

Jeg har ikke en bestemt plads, hvor jeg sidder (eller ligger) og læser mine bøger. Som regel griber jeg en bog i reolen og placerer mig der...

Mine læsehjørner

Jeg har ikke en bestemt plads, hvor jeg sidder (eller ligger) og læser mine bøger. Som regel griber jeg en bog i reolen og placerer mig der, hvor jeg føler det mest bekvemt i situationen. 

Det skal være et sted, hvor jeg har ro til at lukke mig inde i en anden verden, og hvis det regner, skal jeg kunne høre dråberne slå mod ruden. Jeg skal have plads til en kop kaffe ved min side, og hvis jeg kan lune mig under et blødt tæppe, er det helt perfekt.

Sådan et par ideelle hyggekroge har jeg et nogle stykker af i min ellers ret lille lejlighed.

Hvor læser I jeres bøger henne? 

Har I også nogle særlige læsehjørner ligesom mig?

"Et mægtigt gilde" (originaltitel: "Cannery Row") af John Steinbeck, 3/5 stjerner John Steinbecks korte roman &qu...

"Et mægtigt gilde" af John Steinbeck

"Et mægtigt gilde" (originaltitel: "Cannery Row") af John Steinbeck, 3/5 stjerner

John Steinbecks korte roman "Et mægtigt gilde" skildrer et mindre lokalsamfund i byen Monterey i Californien. Man møder blandt andet byens ungkarle ført an af den snu og manipulerende Mack, som planlægger at holde et gilde for byens marinebiolog, Doc.

Man oplever, hvordan de ad besynderlige omveje inklusiv et par fiaskoer strikker dette gilde sammen i samarbejde med byens andre beboere.

Romanen er en scenisk fremstilling og indeholder derfor et væld af detaljer og iagttagelser. Læseren har mulighed for at danne sig fortællerens nøjagtige billede af datidens Monterey og dens indbyggere.

Blandt andre beskrives den gavmilde marinebiolog Doc, den beregnelige købmand Lee Chong og den viljestærke bordelejer Dora Flood - alle sammen skæve karakterer med gode og dårlige sider. Og det er netop denne alsidighed ved byen og dens indbyggere, som John Steinbeck forsøger at skildre.

Jeg er vild med John Steinbecks måde at fortælle og beskrive sit univers på. Dog synes jeg, fortællingens handling løber løbsk og bliver lidt for mærkelig nogle gange. Steinbeck introducerer desuden nogle personer, som egentlig ikke har særlig meget med handlingen at gøre, men som alligevel kommer til at fylde meget i bogen.   

Jeg havde virkelig svært ved at give fortællingen en karakter, men jeg er efter lange overvejelser nået frem til, at den får tre ud af fem stjerner. Den til tider absurde og lidt langtrukne handlingen trækker fortællingen ned, mens beskrivelserne, karakteropbygningen og fortællerstilen helt klart trækker den op.

Jeg er spændt på at læse noget mere af John Steinbeck (og meget gerne på engelsk), for hans skrivestil fascinerer mig virkelig. Desuden glæder jeg mig til at besøge Monterey og se, om byen har bevaret sin ånd.

Bogens indledning er en af mine yndlingspassager, så den vil jeg lige dele med jer:

"Cannery Row i Monterey i Californien er et digt, en stank, en larmende støj, en særlig slags lys, en tone, en vane, en hjemvé, en drøm.

I Cannery Row er der både samlet og spredt alt mellem himmel og jord, blik og jern og rust og ophugget træ, der er brolægning og der er græsbevoksede byggepladser og bunker af skarn og skrammel, der er sardinkonservesfabrikker af bølgeblik, kinesiske restauranter, barer og bordeller, og små overfyldte butikker, og værksteder, og Ungkarlehjemmet Palace.

De, der bor der, er, som én engang sagde, "ludere, ruffersker, spillere og slubberter", hvad der vil sige det samme som alle slags mennesker. Havde han set dem fra en anden synsvinkel, ville han havde sagt : "Helgener og engle og martyrer og hellige mænd", og han ville have ment nøjagtig det samme".  

I denne uge er der Steinbeck-tema på bloggen. Jeg befinder mig nemlig i det område, hvor John Steinbeck er vokset op, og hvor mange af ...

Nyt til bogreolen og Steinbeck-tema

I denne uge er der Steinbeck-tema på bloggen. Jeg befinder mig nemlig i det område, hvor John Steinbeck er vokset op, og hvor mange af hans romaner foregår. 

I dette første indlæg vil jeg vise en ny Penguin-serie, jeg er begyndt at samle på. Serien er udgivet i april i år i forbindelse med 75-års jubilæet for udgivelsen af "Grapes of Wrath".

Jeg ejer "Of Mice and Men", "East of Eden" og "Grapes of Wrath". Der er endnu to bøger i serien, som jeg skal have fat i på et tidspunkt.

Senere på ugen giver jeg en anmeldelse af John Steinbecks "Et mægtigt gilde" (originaltitel: Cannery Row). 

Handlingen foregår i byen Monterey i Californien, som jeg selv skal besøge, og derfor udgiver jeg også i slutningen af ugen et indlæg med mine egne oplevelser fra Monterey og Salinas (hvor Steinbeck er vokset op).