Kongeriget Ravka er truet af et glubsk mørke "The Shadow Fold". Alina og Mal - der siden deres barndom har knyttet et ub...

"Shadow and Bone" af Leigh Bardugo




Kongeriget Ravka er truet af et glubsk mørke "The Shadow Fold". Alina og Mal - der siden deres barndom har knyttet et ubrydeligt bånd til hinanden - arbejder som trackere i hæren og er på vej ind i det omkransende mørke, da de angribes af foldens monstre.

Alina har aldrig været rigtig god til noget, og hun har følt sig klodset og tilsidesat. Men da hun ser sin bedste ven Mal blive alvorligt såret og frygter for hans liv, forsøger hun at beskytte ham. En enorm lyskegle udspringer fra hende og drager monstrene bort. Alina ved ikke, hvad der er sket med hende. Men en ting er sikkert - det vil ændre hendes liv for altid.

Alina er tvunget til at forlade Mal for at rejse med den magtfulde "Darkling" for at blive trænet som "Grisha". Det er en svær tid for Alina, og hun føler sig ensom efter at være blevet splittet fra sin bedste ven. Som tiden skrider frem i Alinas isolerede verden, bygger Alina nye bekendtskaber. Men netop som hun er ved at falde til og acceptere sin nye status som "Grisha", må hun igen se sig selv ladt alene.

"Shadow and Bone" er en fortælling om en anden verden, hvor Grishaer har magiske kræfter og bekæmper det mørke og onde. Det er ligeledes en kærlighedsfortælling og en fortælling om at finde sig selv og acceptere den, man er.


Jeg nød at læse "Shadow and Bone". Det er en rigtig god fortælling, der er bygget godt op og giver mig de overraskelser og vendepunkter, der skal til for, at jeg føler mig fanget hele fortællingens igennem. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig igen, og da det er den første bog af en serie på tre bøger, ender den selvfølgelig åbent og lægger op til nye eventyrer. Det kan ikke vare længe, før jeg skal have fat i den næste bog i serien, så jeg kan følges Alina og Mals kamp mod mørket. 




Ingen kommentarer:

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.