Jeg har lavet denne fine illustration af mine syv yndlingsbøger. Det er primært fantasy/eventyr og litteratur fra 1800-tallets England – ...

Min ideelle boghylde

Jeg har lavet denne fine illustration af mine syv yndlingsbøger. Det er primært fantasy/eventyr og litteratur fra 1800-tallets England – mine yndlingsgenrer.    

Hobbitten af J.R.R. Tolkien er en eventyrlig og smuk fortælling om en stædig, almindelig hobbit Bilbo, som allerhelst vil lades alene i sit hyggelige lille hus. Sådan skal det dog ikke gå ham. Bilbo kastes ud på et hæsblæsende eventyr og udviser stort mod (og masser af held).  

Middelmarch af George Eliot er en fuldstændig gennemført fortælling. George Eliot (Mary Ann Evans) kreerede et mesterværk af en fortælling, der indrammet et helt lokalsamfund. Det  er yderst beundringsværdigt.   

PersuasionPride and Prejudice og Emma  af Jane Austen er tre af mine absolutte yndlingsbøger. Jeg elsker Jane Austens skrivestil og hendes dybe ironi. Persuasion og  Pride and Prejudice er to smukke kærlighedsfortællinger, som jeg nyder at læse, og Emma indeholder det her kritiske blik på den forkælede unge kvinde, som så alligevel kommer til fornuft og opnår glæde og lykke.

The Night Circus af Erin Morgenstern er en magisk kærlighedsfortælling, og jeg føler mig tryllebundet, når jeg læser den. Det er uden tvivl en af mine yndlingsromaner.

Harry Potter and the Deathly Hallows af J.K. Rowling er YNDLINGSROMANEN. Sådan er det bare. Og kunne jeg have alle syv Harry Potter-bøger på listen, så gjorde jeg det. Jeg er fra Harry Potter-generationen og har fulgt den unge mand det meste af mit liv. Hele den magiske verden har en helt speciel plads i mit hjerte, og jeg nyder at læse bøgerne igen og igen. Det er svært at vælge imellem de syv bøger, men den sidste bog i serien giver mig alle svarene, og brikkerne falder på plads. Hver gang, jeg læser den, oplever jeg, hvor gennemført J.K. Rowlings univers er, og hvordan det hele går op i en højere enhed.

Det var mine syv yndlingsbøger.


Har I også nogen yndlingsbøger, I kan læse igen og igen?


4 kommentarer:

  1. Hvordan har du lavet den? For hvis du selv har tegnet, er du for vild.!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan desværre ikke prale af, at jeg selv har siddet og tegnet den - for ja, så ville jeg være for vild! Jeg har som Rikke rigtigt nok har gættet brugt Jane Mounts illustrationer og klippet dem sammen, så det passer til min boghylde :)

      Slet
  2. 1: Hvor er jeg glad for, du er tilbage! Jeg har sådan savnet din fine blog og dine smukke ord!

    2: Vi deler afgjort mange favoritter! Middlemarch, Persuasion, P&P, HP og The Night Circus er blandt mine absolutte favoritter. Åh, den lykke <3

    3: Har du brugt Jane Mounts illustrationer og sammenklippet eller hvordan? Yndigt ser det ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord. Jeg er også glad for at være tilbage og glæder mig til at komme i gang igen :)

      Det er virkelig også nogle vidunderlige fortællinger. Jeg holder af at læse hver og en igen og igen.

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.