2013 har været et vidunderligt år. Jeg har fået en masse uforglemmelige oplevelser og udfordringer. Jeg har tilbragt tid med dem, jeg holder...

Største læseoplevelser 2013

2013 har været et vidunderligt år. Jeg har fået en masse uforglemmelige oplevelser og udfordringer. Jeg har tilbragt tid med dem, jeg holder af. Og så har jeg læst massevis af velskrevne, tidsrøvende og fortryllende bøger. Der er dog fem bøger, der har skilt sig ud og sat sit præg på mit år 2013. 

1. The Night Circus af Erin Morgenstern
Som jeg har givet udtryk for et par gange i løbet af året, så elsker jeg The Night Circus. Den er en magisk fortælling, der tryllebandt mig i skyggen af træerne langs stranden i det smukke Kroatien. Denne fortryllende roman stryger til tops på min liste.


2. Hobbitten af J. R. R. Tolkien
Den næste roman på min liste er Hobbitten. Dette søde, pudsige og gennemførte eventyr fandt mit hjerte, og jeg tror aldrig, jeg vil slippe det igen. Mon ikke det kan blive til en genlæsning i 2014.


3. Jordens Søjler af Ken Follett
Jordens Søjler havde længe stået på mit TBR-liste, og 2013 blev året, hvor jeg fandt tid til at fordybe mig i den omfattende og gennemførte fortælling. Jeg er så uendeligt glad for, at jeg endelig fandt tid, for det var det hele værd. 

   
4. Og bjergene gav genlyd af Khaled Hosseini
Denne rørende og indsigtrige roman af Khaled Hosseini levede 100 procent op til mine forventninger. Det var en barsk og smuk fortælling, som satte tingene i perspektiv og fyldte mig med glæde og sorg.  


5. The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald
Den sidste roman på min liste er The Great Gatsby. Jeg er forelsket i 1920'ernes USA, og jeg levede mig ind i det dramatiske kærlighedsforhold, det eventyrlige venskab og de overdådige fester.  


Det var mine fem største læseoplevelser i 2013. Det bliver spændende at se, hvad 2014 bringer. Hvilke læseoplevelser har været de største for jer i 2013? Hvad glæder I jer til at læse i 2014? 



6 kommentarer:

  1. Skønne læseoplevelser! Jeg elsker 'The Great Gatsby', og jeg forguder 'The Night Circus'. Vidunderfine bøger.

    SvarSlet
  2. Åh, Hobbitten og Jordens søjler er SÅÅÅÅÅ gode :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de nemlig! Jeg glæder mig også til at skulle læse efterfølgeren af Jordens Søjler :)

      Slet
  3. fin fin liste - glæder mig til at læse Og bjergene gav genlyd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du også roligt gøre, for den er virkelig god :)

      Slet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.