"De mistede" af Daniel Mendelsohn, 4/5 stjerner Denne basse af en bog har taget mig lang tid at komme igennem. Den har li...

"De mistede" af Daniel Mendelsohn

Louise | Det fiktive univers

/

6 kommentarer

"De mistede" af Daniel Mendelsohn, 4/5 stjerner

Denne basse af en bog har taget mig lang tid at komme igennem. Den har ligget og pyntet på mit natbord, på mit skrivebord og på mit spisebord utallige gange og er blevet flyttet frem og tilbage. Igen og igen. Men det skyldes ikke manglende lyst til at læse den. Tvært imod. Jeg nød virkelig at læse Daniel Mendelsohns "De mistede" så meget, at jeg tog mig rigtig god tid til at smage på ordene og lytte til sætningernes melodier.

"De mistede" er på mange måder både erindringer, reportager, detektivarbejde og refleksioner. Det er Daniel Mendelsohns beretninger om sin søgen efter seks mistede slægtninge, som blev slået ihjel under Holocaust i Anden Verdenskrig. Vi tages med på en rejse til USA, Polen, Ukraine, Australien, Sverige og København i jagten på overlevende jøder, som kan fortælle familiens historie. Det er et enormt puslespil, som er svært at få til at gå op.

Undervejs i jagten reflekterer Daniel Mendelsohn over mange forskellige emner. Særligt religion og søskendebånd fylder en stor del af de 655 sider.

"Der er mange måder at miste sine slægtninge på, tænkte jeg; krig er kun én af dem."

Kønt og knudret sprog

Daniel Mendelsohn har en speciel skrivestil, som man som læser er nødt til at tage sig tid til at absorbere. De fleste af sætningerne er nemlig flere linjer lange, og enhver underviser i skrivekundskaber ville straks råbe vagt i gevær over de mange indskudte sætninger og den ødelæggende for- eller bagvægt. Jeg kan dog ikke lade være med at beundre sproget. Jeg synes, det understreger refleksionerne, og da det er vedvarende igennem hele bogen, illustrerer det en personlig stil.   

Se blot dette eksempel:

"Om natten tænker jeg på det her.

Jeg er tilfreds med det jeg ved, men nu tænker jeg meget mere over det jeg kunne have vidst, hvilket var så meget mere end noget jeg kan finde ud af nu, og som er væk for altid.

Det jeg nu ved er dette: der er så meget som man ikke for alvor ser, sådan som man er optaget af det der skal til for at leve; så meget man aldrig bemærker, før man pludselig, uanset hvorfor - man viser sig at ligne nogen som for længst er død; man beslutter sig, pludselig, at det er vigtigt at éns børn ved hvor de kommer fra - har brug for de oplysninger som de mennesker man engang kendte altid havde kunnet give én, hvis blot man havde spurgt.

Men når man når frem til at tænke på at spørge, er det for sent."

Læs den hvis...

Jeg vil betragte Daniel Mendelsohns bog som en biografi, et historisk værk og en jagt på at løse et mysterium. Det er en god og indsigtsgivende bog.

Du skal læse "De mistede", hvis du interesserer dig for Anden Verdenskrig, har lyst til at læse om livet, eller hvis du vil nyde et smukt sprog.