Den succesrige dramaserie "Mad Men" har taget mig med storm. Når jeg sætter et afsnit på lader jeg mig før...

(Mad)ly in love with "Mad Men"










Den succesrige dramaserie "Mad Men" har taget mig med storm. Når jeg sætter et afsnit på lader jeg mig føre tilbage til USA i 1960'erne, hvor mændene dominerer arbejdsmarkedet, og hvor kvinderne enten er sekretærer eller hjemmegående "housewifes". Der kæderyges og drikkes alkohol i store mængder på kontoret, mens drama og intriger er en del af hverdagen. Jeg glemmer altid, at jeg selv befinder mig i Danmark i 2013, og når det går op for mig, har jeg lyst til at blive ført tilbage.

Man følger hovedpersonen Don Draper, der arbejder på reklamebureauet Sterling Cooper  på Madison Avenue i New York. Han er gift med Betty Draper og har to børn. De bor i et stort, fint hus, hvor facaden forsøges bevaret, selvom familielivet er ved at falde fra hinanden bag murerne.  

Serien centrerer sig om arbejds- og familielivet, men den behandler også andre temaer. Jeg synes, det er fascinerende, hvordan serien skildrer den udprægede fremmedfjendtlighed, homofobi, sexisme og antisemitisme som prægede USA i 1960'erne. Ligeledes spiller alkoholisme, utroskab og rygning en central rolle, og serien skildrer tillige terrorbalancen og den kolde krig.

Hvad synes I om serien? Hvis du ikke har set den endnu, så kan jeg helt klart anbefale, at du lader dig ride med på bøjlen og tager 1960'ernes New York til dig. 

Anne B. Ragdes "Arseniktårnet" handler om tre kvinder fra forskellige generationer: Mormoren Amalie, moren Ruby og datte...

"Arseniktårnet" af Anne B. Ragde





Anne B. Ragdes "Arseniktårnet" handler om tre kvinder fra forskellige generationer: Mormoren Amalie, moren Ruby og datteren Therese. Therese elsker sin mormor. Ruby hader sin mor, og hun nærmest jubler, da Amalie dør. Therese kan ikke forstå sin mors reaktion, men det giver romanen os en forklaring på. Det er en utrolig rørende roman, der giver et indblik i en families dybeste hemmeligheder. 

Jeg er vild med bogens rustikke look med den sarte rosa farve, de gamle fotografier og musselmalingen. Så samtidig med at være en god fortælling pynter den også på bogreolen.

Romanen fortjener 4/5 stjerne.   

Jeg blev inspireret af nogle af de bogmærker, jeg skrev om i indlægget  her , og lavede et par selv. Som regel har jeg gang i flere b...

Det kreative hjørne




Jeg blev inspireret af nogle af de bogmærker, jeg skrev om i indlægget her, og lavede et par selv. Som regel har jeg gang i flere bøger på en gang, så jeg besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne lave to, nu jeg var i gang. Det hvide bogmærke med skriften "I like big books and I cannot lie..." har jeg lavet ved at skrive teksten i et word-dokument og printe det. Det andet bogmærke med det graftiske tryk er noget papir, jeg har købt i Søstrene Grene. Jeg har klippet bogmærkerne ud og lamineret dem. På den måde har jeg lavet nogle super søde og personlige bogmærker.  

I dag har jeg siddet ude og nydt det gode vejr, mens jeg startede på "Persuasion" af Jane Austin. Jeg har ikke læst den før, s...

Sol, varme og "Persuasion"



I dag har jeg siddet ude og nydt det gode vejr, mens jeg startede på "Persuasion" af Jane Austin. Jeg har ikke læst den før, så jeg glæder mig meget til det og har store forventninger til den. Som en lille eftermiddagssnack fik jeg en skål danske jordbær og denne lækre smoothie, som jeg har fundet opskriften på her.

Jeg er netop blevet færdig med at læse "Mig før dig" af Jojo Moyes og sidder tilbage med en masse følelser, jeg har svært ved at ...

"Mig før dig" af Jojo Moyes

Jeg er netop blevet færdig med at læse "Mig før dig" af Jojo Moyes og sidder tilbage med en masse følelser, jeg har svært ved at sætte ord på. Når en forfatter formår at få mig til at føle, hvad hovedpersonenerne måtte føle, slår romanen benene væk under mig. Og Jojo Moyes har virkelig formået at få mig igennem hele følelsesregistret.

Louisa Clark lever et forudsigeligt og kedeligt liv. Hun arbejder på caféen The Buttered Bun i sin barndomsby og bor hjemme hos sine forældre i en alder af 26. Hun elsker sit arbejde og har aldrig prøvet andet. 

Will Traynor lever et farvestrålende og indholdsrigt liv. Han elsker tilværelsen, og han kan ikke forestille sig at leve på andre måder. 

En dag rammes Will af en forfærdelig ulykke, der lænker ham til en kørestol resten af livet. Louisa mister sit elskede arbejde, da caféen lukker. Begge hovedpersonernes drømme brister, og deres nye liv bliver spundet sammen.

"Mig før dig" er en gribende kærlighedsfortælling mellem to personer, der aldrig ville have mødt hinanden, hvis deres verdener ikke var brudt sammen.

Romanen behandler også andre temaer som søskendeforhold, livet i en provinsby, og det at tage kontrol over sit eget liv.

Det er en helt fantastisk roman, der fortjener 5/5 stjerner. Jeg har allerede lyst til at læse den igen.



Anna er i gang med at skrive biologispeciale om dinosaurernes historie, da hendes vejleder, som Anna har været dybt frustreret over,...

"Dinosaurens fjer" af Sissel-Jo Gazan



Anna er i gang med at skrive biologispeciale om dinosaurernes historie, da hendes vejleder, som Anna har været dybt frustreret over, bliver fundet myrdet.  Politimanden Søren skal opklare mordet. De to hovedpersoner, Søren og Anna, er tvunget til at samarbejde og bliver på den måde involveret i hinandens vidt forskellige liv.

Jeg er normalt ikke specielt glad for krimier, men denne videnskabelige krimi behandler også andre temaer. Det er nemlig også en gribende kærlighedshistorie og et psykologisk drama. Desuden er det meget interessant at få et indblik i den naturvidenskabelige verden, som Sissel-Jo Gazan selv kender til. Det virker yderst troværdigt.

Hvis man kan lide en roman med masser af spænding og mystik, så vil jeg klart anbefale, at man læser "Dinosaurens fjer". Jeg var selv glad for at læse den, og jeg havde utrolig svært ved at lægge den fra mig igen. 

Jeg giver den 4/5 stjerner. 

Hver gang jeg sidder og læser en god bog og er nødt til at lægge den fra mig, kan jeg aldrig finde den lille papirsni...

Sjove bogmærker








Hver gang jeg sidder og læser en god bog og er nødt til at lægge den fra mig, kan jeg aldrig finde den lille papirsnip, jeg har valgt at bruge som bogmærke. Kender I det? Det skal være slut nu. Jeg har besluttet mig for at få fat i et sjovt og personligt bogmærke, som jeg kan have med mig fra bog til bog. Jeg faldt over disse specielle bogmærker på etsy.com. Der er så mange søde og sjove bogmærker, at det er helt svært at vælge. 
Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.