For nogle måneder siden taggede Amanda mig i taglegen How I Read, som er en leg, hvor man fortæller lidt om, hvilken typer læser man er.

Nu har jeg endelig fået tid til at svare på de seks spørgsmål.

1. Hvor og hvordan finder du inspiration til nye læseoplevelser?

Jeg følger en masse bogbloggere og Youtubere, som jævnligt viser nye og spændende bøger frem. Faktisk viser de så mange, at min ønskeliste hos diverse bogforhandlere bugner med bøger. Jeg rydder jævnligt op i listerne, men hver gang jeg fjerner én bog, tilføjer jeg som regel en anden.

Jeg kigger også ofte på Instagram under hashtaggene #currentlyreading og #bookstagram. Her falder jeg tit over nye bøger.

Så inspirationen mangler jeg ikke.  

2. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg blev introduceret til bøger af mine forældre. Min mor læste højt for min søster og jeg, og min far opdigtede selv godnathistorier.

Da jeg var gammel nok til at læse, lånte jeg altid mange bøger med hjem fra biblioteket. Specielt om sommeren læste jeg mange bøger, når jeg var på seljerferie med min familie. Det er nemlig begrænset, hvad man kan få tiden til at gå med, når man sejler i mange timer fra én havn til en anden. Dengang kunne man ikke lige spille et spil eller se en video på en iPad.  

Lysten til at læse er bare noget, jeg har holdt ved lige siden. Det er min form for afslapning og underholdning.

3. Hvordan har du ændret smag (genrer), efterhånden som du er blevet ældre?

Som barn læste jeg mange børnebøger, eventyr og fantasy-fortællinger. Det gør jeg stadigvæk med stor glæde, men jeg læser flere klassikere og mere historisk fiktion, end jeg gjorde tidligere.

De seneste par år er postapokalyptiske bøger desuden begyndt at fylde i min bogreol. Jeg har altid holdt af den slags historier, og jeg fulgte troligt med i tv-serien ”The Tribe”, da jeg var barn. Men det er først som voksen, at jeg er begyndt at læse den type bøger.  

4. Hvor ofte køber du bøger?

Det er meget forskelligt. Nogle måneder køber jeg fem bøger. Andre måneder køber jeg slet ingen.

5. Hvordan reagerer du, når du ikke bryder dig om en bogs slutning?

Jeg har lagt mærke til, at jeg snakker med mig selv, hvis jeg er alene hjemme. F.eks. kan jeg godt finde på at udbryde (ret højlydt): ”Det kan man da ikke!” eller ”Sådan kan den da ikke slutte!”.

Hvis min kæreste er hjemme, så brokker jeg mig til ham. Også selvom han slet ikke ved, hvad bogen handler om.  

6. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

Jeg har gjort det én gang, og jeg gør det aldrig igen!

Det var, da jeg som barn, smugkiggede i Harry Potter og Halvblodsprinsen. Uheldigvis stødte jeg på Dumbledores død, og det ødelagde fuldstændig læseoplevelsen for mig.   

I dag har jeg faktisk svært ved at bladre om på de sidste sider for at finde ud af, hvor mange sider der er i bogen. Jeg er simpelthen bange for, at noget vigtig information springer i øjnene på mig.

I er selvfølgelig alle sammen velkomne til at deltage i legen, men jeg vil gerne tagge Den lille bogblog og Tanker om sproget til at svare på de seks spørgsmål.