Det fiktive univers

Vinder af jule- og fødselsdagskonkurrence

Så er konkurrencen om Helle Helles "Hvis det er" og Donna Tartts "Den hemmelige historie" slut. Den heldige vinder blev Kira.

Jeg takker for alle de søde kommentarer. Hvis I er i tvivl om, hvilke bøger I skal ønske jer til jul, eller hvilke bøger I skal give til andre, så kan jeg anbefale jer at læse kommentarerne på forrige indlæg. Der er mange gode bud på, hvad man kan lægge under træet i år.

Rigtig god jul til jer alle :-)

Jule- og fødselsdagskonkurrence

Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det er jo snart jul, så jeg tænkte, det var på tide at dele pakker ud her på bloggen.

Den første bog, I kan vinde, er Helle Helles nyeste roman ”Hvis det er”, som jeg selv læste for noget tid siden. Jeg syntes, den var helt vidunderlig og vil gerne give den – forhåbentlig – gode læseoplevelse videre til en af jer læsere. Eksemplaret er sponsoreret af Rosinante & Co. Jeg har min egen udgave liggende på mit natbord, og jeg regner med, jeg skal genlæse den engang i det nye år. I kan læse min anmeldelse af den her.

Den næste bog i pakken er Donna Tarts ”Den hemmelige historie”. Jeg har ikke selv læst den, men jeg er i gang med at læse Donna Tarts nyeste roman ”The Goldfinch”, og den er indtil videre helt fantastisk. Donna Tart skriver noget så smukt. Denne udgave er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof, som også har udgivet den danske oversættelse af ”The Goldfinch”, nemlig ”Stillidsen”.

For at vinde pakken med de to bøger skal I blot skrive en kommentar til dette indlæg (husk jeres mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med jer). I kan jo for eksempel fortælle, hvilke bøger I ønsker jer til jul. Jeg trækker en vinder blandt kommentarerne på søndag d. 14. kl. 12.00, så jeg kan nå at sende pakken til den heldige vinder inden jul. Så kan vinderen jo lægge gaven under træet, hvis venkommende kan vente så længe med at åbne bøgerne ;-)

“Time is precious so waste it wisely”

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om, at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem. Derfor ender jeg ofte med at få mange gode læseoplevelser. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg turde tager flere chancer og måske endda læse en bog, som ved første øjekast ikke er noget for mig, men som så viser sig at være rigtig god.

Grunden til, at jeg ikke gør det så tit, er, at det jo også kan gå den anden vej. Jeg kunne jo ende op med en bog, som slet ikke er mig, og som jeg føler, jeg spilder min tid på. Og det er jo netop tiden, der er den store udfordring.

Der er skrevet SÅ mange bøger i tidens løb, og der bliver stadigvæk udgivet massevis af bøger hvert år. Det er altså umuligt at nå at læse alle bøger. Den tanke har jeg en anelse svært ved at forlige mig med, for jeg er ekstremt nysgerrig og er bange for at gå glip af noget.

Det er endnu en grund til, at jeg planlægger min læsning nøje.

Jeg læser ofte klassikere. Det skyldes, at det er bøger, som er blevet udgivet igen og igen og dermed må være gode i en eller anden forstand. Enten skildrer de en bestemt tid, en bestemt skrivestil eller et bestemt tema, som vi stadigvæk kan forholde os til i dag.

Når jeg læser andet end klassikere, så vælger jeg ud fra bestemte genrer. Jeg elsker fantasy, kærlighedsfortællinger og historisk fiktion, og det er derfor ofte den slags bøger, der er at finde i min bogreol.

Jeg er nødt til at indse, at jeg ikke kan læse alle bøger i hele verden, og derfor læser jeg bøger, jeg formentlig vil holde af.

Har I det også svært med at acceptere, at I ikke kan nå at læse alle bøger? Hvilke genrer er jeres sikre valg? Planlægger I også jeres læsning?

"Jeg har et tæppe i tusind farver" af Anne B. Ragde

Jeg har et tæppe i tusind farver af Anne B. Ragde 3/5 stjerner

Denne selvbiografiske roman har sin begyndelse i forfatterens hjem i Trondheim. Anne B. Ragde har besøg af sin mor Birte, der er sentimental og dvæler ved fortidens sorger og glæder.

”Det må have været helt forfærdeligt for dig at have mig som mor, Anne. Dengang du var lille, mener jeg.”

Således indledes romanen, og herfra udsættes vi som læsere for Annes opvækst. Vi er til stede i en treværelseslejlighed, da faren forlader Anne samt hendes mor og søster. Vi er med, da Birte som alenemor tager arbejde som fabriksarbejder for at forsørge Anne og søsteren. Og vi er med, da Birte mange år senere får kræftbehandling, og hvor rollerne mellem barn og forælder er byttet rundt.

Det er vigtigt for Birte at gøre fortiden op og forklare Anne, at hun har elsket hende, selvom hun havde svært ved at vise omsorg for Anne og hendes søster, da de var helt små. Birte har selv haft en svær opvækst og jublede sågar, da hendes egen mor døde (ligesom i Arseniktårnet) – og det har afspejlet sig i hendes opførsel over for sine egne børn.

Anne får den idé, at hun vil skrive en roman om sin mor. Hun har nemlig også brug for at gå fortiden igennem og at hylde sin mor, som trods alt vendte på en tallerken og ydede den nødvendige omsorg for sine to unge piger.

Jeg har læst flere bøger af Anne B. Ragde, og jeg føler efterhånden, jeg er kommet tættere på hende som forfatter via hendes bøger. Hun har haft en svær opvækst og har lært, at man ikke får noget foræret. Tvært imod må man kæmpe for at opnå noget i livet – og det, synes jeg, er meget beundringsværdigt.

Der har på det seneste i bloggerland floreret et spændende tema om at adskille forfatteren og værket. Det skal man ikke nødvendigvis med Anne B. Ragdes bøger. De skildrer nemlig også forfatterens liv – inklusiv en portion fiktion – og lader os komme tæt på hende som person. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg har et tæppe i tusind farver er helt sikkert et ”must-read”, hvis man har læst andet af Anne B. Ragde. Særligt Arseniktårnet, som også er selvbiografisk, og som desuden nævnes flere gang i denne roman.

Læseprojekter i december

Jeg står i den fantastiske situation, at jeg har en masse læseprojekter at se frem til i december måned. Først og fremmest skal jeg læse "The Goldfinch" i forbindelse med Emily Salomons online læseklub.

(billedet er lånt fra Emilys blog)

Læseklubben er uforpligtende og åben for alle, så det er en oplagt mulighed, hvis man ikke har tid til at deltage i en fysisk læseklub.

Derudover skal jeg læse "Little Women" i forbindelse med et read-a-long arrangeret af blandt andre booktuberen WordsofaReader. Jeg så det som en oplagt mulighed for endelige at få taget hul på bogen. Som jeg skrev for noget tid siden, så er det en af de bøger, jeg efterhånden har kredset om længe. Og nu skal det altså være.

Har i planlagt nogle læseprojekter til december?

Smukke bøger #2: You are beautiful inside and out

Jeg elsker bøger, og som jeg skrev i mit forrige indlæg om smukke bøger, så er de fleste bøger smukke i min optik. Om de er slidte eller helt nye, har et grafisk tryk eller fotografier på forsiden, er hardback eller paperback, så nyder jeg af at kigge på dem.

Nogle bøger skiller sig dog mere ud end andre, og det viser sig særligt at være dem, der har givet mig en speciel læseoplevelse.

Min slidte udgave af Emma, min vintage udgave af Norwegian Wood og mit eksemplar af Americanah fremstod ved første øjekast ikke som de pæneste bøger. Men efter at have læst bøgerne ser jeg dem i et helt andet lys.

Alle tre bøger har rørt mig på en helt speciel måde, og derfor kan jeg ikke lade være med at kigge på dem, tage dem mellem hænderne for at bladre i dem og knuge dem en lille smule ind til mig, mens jeg mindes den gode læseoplevelse, jeg havde.

Jeg betragter dem som nogle af mine smukkeste bøger, og de vil med sikkerhed følge mig resten af livet.

Har I det også sådan med nogen bøger? Tror I også, bogens indhold har betydning for opfattelsen af dens udseende?

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” af Maria Gerhardt

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” af Maria Gerhardt, 3/5 stjerner

Maria Gerhardt fik i 2013 konstateret brystkræft og gik en hård tid med kemoterapi og strålebehandling i møde. Det var særlig hårdt ved parforholdet, og Maria måtte kæmpe for at holde sammen på sig selv og på dem, der stod hende nært.

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er en selvbiografisk fortælling. Vi præsenteres derfor for hele Marias sygdomsforløb og kampen om at vinde over kræften.

Da Maria får konstateret kræft er hun netop fundet sammen med sit livs kærlighed – den kvinde, hun mødte første gang for 15 år siden.

Ingen af dem var førhen parate til at sætte venskabet på spil og erklære deres kærlighed til hinanden. Nu har de hinanden. Og så ramler ulykken ned over dem.

”Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget.”

Fortællingen veksler mellem fortiden og nutiden. Vi følger som læsere med i Marias behandling, hendes sammenbrud og hendes stærke viljestyrke, som gang på gang får hende stablet på benene igen. Vi tager med tilbage i tiden, da Maria mødte sin udkårne, og oplever deres forhold blomstre.

Jeg kan godt lide denne vekslen mellem nutiden og fortiden. Det er med er til at give et indblik i karakterernes liv og deres fælles udvikling. Romanen er skrevet i et minimalistisk sprog, og informationerne er få. Derfor er tilbageblikkene med til at besvare nogle af de spørgsmål, man løbende sidder med som læser.

”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” slog ikke benene væk under mig. Men det er en god og rørende fortælling, som behandler et emne, vi stort set alle sammen kan forholde os til. Den skildrer den sorg og det pres, man er udsat for som kræftpatient.

”Jeg smiler skævt ved tanken om, at vi flytter til Hellerup i morgen, og glæder mig. Det bliver sværere og sværere at skulle stå på Værnedamsvej og rumme andre menneskers følelser. Hver dag står jeg med indkøbsposer i hænderne, tung, skaldet og træt, imens bekendtskaber går forbi. Ingen af mine hatte eller solbriller kan skjule, hvor syg jeg er nu. Jeg ved ikke, hvad der er værst; folk, der ikke kan overskue mig, eller at skulle opdatere diagnose over en køledisk, en andens cafébord. Svigtet står de efterfølgende der, på åben gade, sat i forlegenhed. Min blotte tilstedeværelse vækker mine venners dødsangst.”

Jeg kan anbefale jer at læse ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, hvis I kan lide minimalistiske fortællinger, og hvis I vil have et knivskarpt indblik i en hverdag, hvor det hele ramler sammen.