For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om , at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem...

“Time is precious so waste it wisely”



For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om, at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem. Derfor ender jeg ofte med at få mange gode læseoplevelser. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg turde tager flere chancer og måske endda læse en bog, som ved første øjekast ikke er noget for mig, men som så viser sig at være rigtig god.

Grunden til, at jeg ikke gør det så tit, er, at det jo også kan gå den anden vej. Jeg kunne jo ende op med en bog, som slet ikke er mig, og som jeg føler, jeg spilder min tid på. Og det er jo netop tiden, der er den store udfordring.

Der er skrevet SÅ mange bøger i tidens løb, og der bliver stadigvæk udgivet massevis af bøger hvert år. Det er altså umuligt at nå at læse alle bøger. Den tanke har jeg en anelse svært ved at forlige mig med, for jeg er ekstremt nysgerrig og er bange for at gå glip af noget.

Det er endnu en grund til, at jeg planlægger min læsning nøje.

Jeg læser ofte klassikere. Det skyldes, at det er bøger, som er blevet udgivet igen og igen og dermed må være gode i en eller anden forstand. Enten skildrer de en bestemt tid, en bestemt skrivestil eller et bestemt tema, som vi stadigvæk kan forholde os til i dag.

Når jeg læser andet end klassikere, så vælger jeg ud fra bestemte genrer. Jeg elsker fantasy, kærlighedsfortællinger og historisk fiktion, og det er derfor ofte den slags bøger, der er at finde i min bogreol. 
    
Jeg er nødt til at indse, at jeg ikke kan læse alle bøger i hele verden, og derfor læser jeg bøger, jeg formentlig vil holde af. 


Har I det også svært med at acceptere, at I ikke kan nå at læse alle bøger? Hvilke genrer er jeres sikre valg? Planlægger I også jeres læsning?   





7 kommentarer:

  1. Jeg læser helt klart ikke så struktureret som dig. Det er ofte lidt tilfældigt. hvad jeg samler op som den næste bog. Jeg læser nok meget lystbaseret, og er ikke god til at planlægge for langt frem i tiden, for det er jo slet ikke sikkert, jeg har lyst til at læse det, når tiden kommer. Nogle gange dikterer biblioteket, hvad jeg skal læse, hvis en reservering kommer hjem. Jeg er i øvrigt slet ikke god til at researche før jeg samler en bog op, det resulterer selvfølgelig nogle gange i mindre gode læseoplevelser, men heldigvis også i rigtig gode, og overraskende, oplevelser. Senest overraskede jeg mig selv ved at være vild med Nanna Foss første bog, Leoniderne, i Spektrum-serien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo også fordelen ved at læse, hvad man har lyst til i øjeblikket - den uventede og gode læseoplevelse. Det håber jeg, jeg kan blive bedre til fremover. Selvom jeg har lidt svært ved at slippe kontrollen :-P

      Jeg oplever også nogle gange, at en biblioteksbog er bestilt, og så er det den, man går i gang med, så man kan nå at læse den, før den skal afleveres igen.

      Slet
  2. Jeg beundre din evne til at strukturere din læsning (eller forsøg derpå) Jeg render rundt som en hovedløs høne og plukker på må og få alle tænkelige bøger der vækker min interesse. Det er så nok også derfor jeg kan konkludere: JEG KOMMER ALDRIG I MÅL!!;) Men det er også skønt at tænke på, at jeg skal læse for evigt<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig skøn tanke, at man kan læse for evigt! Sådan vil jeg tænke på det fremover :-)

      Der er fordele og ulemper ved begge dele, så jeg kunne nu godt tænke mig at slippe kontrollen fra tid til anden og vælge bøgerne lidt tilfældigt. Hvem ved, måske gemmer der sig en uventet god læseoplevelse derude :-)

      Slet
  3. Jeg har for længst indset at jeg bare ikke kan nå at læse alle bøger, så jeg vælger de der for mig lyder mest tiltalende. Af og til er det bøger der har fået en dårlig rating på goodreads fx, og nogle gange må jeg indse at den var berettiget. Andre gange har jeg siddet med en bog hvor jeg slet ikke kan forstå folks kritik af den, fordi jeg har elsket den.
    Derfor prøver jeg også at lade være med at lade mig mærke af andre folks meninger, før jeg selv giver bogen en chance. Nogle gange er man bare uenig med flertallet eller de få man kender der har læst samme bog, og det er såmænd også helt ok for mit vedkommende. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan ikke altid regne med, at det bliver en god læseoplevelse, selvom andre elsker bogen. Sådan havde jeg det med "Life of Pi". Jeg kender også godt den følelse af, at man ikke helt kan forstå andre folks kritik. Det er jo også det smukke ved, at man har forskellige opfattelser af bøgerne. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at jeg nogle gange bare kunne vælge en bog, der ser interessant ud i stedet for at researche så meget :-)

      Slet
  4. Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre. Men så må vi se, hvor mange vi kan nå :-)

    Der er ikke noget bedre end en hel dag, der udelukkende er dedikeret til læsning. Det er SÅ hyggeligt.

    SvarSlet

Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.