Da Ida og jeg lavede en video  i forbindelse med legen ”boglige ultimatummer”, diskuterede vi emnet genlæsning. Vi blev begge stillet ov...

En læsers refleksioner #2: Genlæsning og kærligheden til Jane Austen

Louise | Det fiktive univers

/

2 kommentarer

Da Ida og jeg lavede en video i forbindelse med legen ”boglige ultimatummer”, diskuterede vi emnet genlæsning. Vi blev begge stillet over for det ultimatum, om vi udelukkende ville genlæse vores yndlingsbøger, eller om vi udelukkende ville læse nye bøger.

Det var et enormt svært valg for mig, fordi jeg ret ofte genlæser mine bøger. Dog var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville vælge at læse nye bøger, for hvad nu hvis der var en ny yndlingsbog derude, som jeg ikke ville komme til at læse? Den tanke kunne jeg næsten ikke bære.

Men for nogle dage siden blev jeg inspireret til at genlæse ”Northanger Abbey” i forbindelse med tag-legen ”The Social Media Tag”. Jeg nyder at læse Jane Austens fine sprog og intelligente humor, og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det scenarie, hvor jeg ikke kunne læse noget af hende igen. Så måske hælder jeg alligevel mest til at genlæse mine yndlingsbøger?

Puha, det er godt nok svært! Jeg må dog hellere stå ved mit valg og være glad for, at det trods alt kun er en leg ;-) 

Og lad mig så lige benytte lejligheden til at sukke lidt mere over ”Northanger Abbey”, som jo er en helt vidunderlig bog.

Der er så mange interessante og humoristiske passager i ”Northanger Abbey”, at jeg stort set hele tiden sidder med et smil på læben. F.eks. synes jeg, passagen, hvor Isabellas mor og Mrs. Allen sidder og taler sammen, er noget så fin, fordi den stikker lidt til den der overfladiske kvinde, som forguder sine børn og hele tiden praler med deres bedrifter. Jeg synes, det er umådelig godt iagttaget af Jane Austen.

I kan læse passagen her:

"(...), and each hearing very little of what the other said.  Mrs. Thorpe, however, had one great advantage as a talker, over Mrs. Allen, in a family of children; and when she expatiated on the talents of her sons, and the beauty of her daughters, - when she related their different situations and views, - that John was at Oxford, Edward at Merchant-Taylors', and William at sea, - and all of them more beloved and respected in their different station that any other three beings ever were, Mrs. Allen had no similar information to give, no similar triumphs to press on the unwilling and unbelieving ear of her friend, and was forced to sit and appear to listen to all these maternal effusions, consoling herself, however, with the discovery, which her keen eye soon made, that the lace on Mrs. Thorpe's pelisse was not half so handsome as that on her own."          

Jeg er desuden vild med Mrs. Allens iagttagelse til sidst. 1-0 til Mrs. Allen ;-)

Nå, så fik jeg lige reflektere lidt over det - og fik spredt glæden ved Jane Austen endnu engang. 

Hvad ville I vælge, hvis I blev stillet over for det samme ultimatum?