Det fiktive univers

"Little Women" af Louisa May Alcott

"Little Women" af Louisa May Alcott, 5/5 stjerner

Jeg har haft fornøjelsen af at læse "Little Women" som en slags julekalender denne december måned. Og nøj, hvor er jeg bare glad for, jeg endelig fik den læst. Jeg har virkelig holdt af at læse en om de fire piger og deres forsøg på at klare sig igennem hårde tider.

"Little Women" er en fortælling om pigerne Meg, Jo, Beth og Amy. Pigerne bor med deres mor Mrs. March og husholdersken Hannah, da Mr. March har sluttet sig til hæren. Det er en mørk og kold tid for pigerne, der skal igennem de sædvanlige udfordringer, der opstår, efterhånden som de bliver til små kvinder.

Jo lærer - ved hjælp af sit mod og iltre temperament - den unge nabodreng Laurie og hans bedstefar Mr. Laurence at kende. Det kommer til gavn for begge familier, der finder stor støtte i hinanden.

Jeg elsker Louisa May Alcotts søde fortælling om disse fire vidt forskellige piger, som jeg efterhånden føler, jeg kender, og holder meget af. Karaktererne komplimenterer hinanden fortrinligt og skildrer forskellige omstændigheder ved det "at vokse op". I første kapitel giver fortælleren en sød beskrivelse af hver af de fire piger. Det er nok min yndlingspassage fra bogen. Den er noget så fin, og den sætter stemningen for resten af bogen.

"As young readers like to know 'how people look', we will take this moment to give them a little sketch of the four sisters, who sat knitting away in the twilight, while the December snow fell quietly without, and the fire crackled cheerfully within. It was a comfortable old room, though the carpet was faded and the furniture very plain, for a good picture or two hung on the walls, books filed the recesses, chrysanthemums and Christmas roses bloomed in the windows, and a pleasant atmosphere of home-peace pervaded it."

Herefter følger så selve beskrivelsen af pigerne. Det er denne fortællerstemme, som dukker op fra tid til anden, jeg er helt vild med. Det giver mig følelsen af at sidde med en god gammel børnefortælling mellem hænderne.

Fortællingen er desuden spækket med små moraler. De fire piger har hver især nogle udfordringer i forhold til deres personligheder og i forhold til de situationer, de befinder sig i. Dem overkommer de ved at hjælpe hinanden og ved at arbejde med dem selv, og heri ligger de fineste budskaber. Jeg tog mig selv i flere gang at sidde og smile, mens jeg læste, fordi fortælling er så uskyldig og hjertevarm.

Indtil videre har jeg kun læst del 1, så jeg har del 2 ("Good Wives") til gode. Det er dog svært for mig at vente med at læse den, for jeg har virkelig lyst til at finde ud af, hvordan livet arter sig for de fire piger. Jeg har gang i et par andre bøger, jeg gerne vil læse færdig først, men nu må jeg se, hvor længe jeg kan vente, før jeg fortsætter med at læse om de fire piger.

Bag om bogen #10: A Christmas Carol

Charles Dickens udgav A Christmas Carol i London d. 19. december 1843. Juleeventyret viser sympati med de fattige og skildrer både det gode og onde i os mennesker. Det er temaer, vi stadigvæk kan forholde os til i dag. Derfor er A Christmas Carol blevet udgivet igen og igen, og den bliver i dag opfattet som en klassiker.

Dickens blev inspireret til at skrive juleeventyret af oplevelser fra sin egen barndom og af den svære situation, mange fattige englændere befandt sig i, i 1830’erne og 1840’erne. Med fortællingen sætter Charles Dickens fokus på de fattiges kår og på næstekærlighed, som vi netop forbinder med julen.

A Christmas Carol blev udgivet i en tid, hvor briterne udfordrede de gamle juletraditioner og udforskede nyere tiltag så som julekort og juletræer. Charles Dickens fortælling var dermed med til at puste nyt liv i juletiden i England.

Hvad kan vi bruge fortællingen til i dag?

A Christmas Carol er stadigvæk populær i dag, og der er både lavet teaterstykker og film ud fra bogen. De fleste af os husker vel Disneys udgave, som bliver sendt hvert år til jul.

Charles Dickens fortælling minder os om, at vi skal hjælpe hinanden, at vi skal være gode ved hinanden, og at vi skal nyde julen.

Jeg genlæste A Christmas Carol sidste år, og for mig er det den ultimative julefortælling. Den lægger ud med at være kold og barsk, men ender med at være en varm fortælling. Jeg når ikke at genlæse den i år, men mon ikke jeg skal se Disneys søde fortolkning af den her i juleferien.

Har I læst A Christmas Carol i år? Hvad betyder fortællingen for jer?

Vinder af jule- og fødselsdagskonkurrence

Så er konkurrencen om Helle Helles "Hvis det er" og Donna Tartts "Den hemmelige historie" slut. Den heldige vinder blev Kira.

Jeg takker for alle de søde kommentarer. Hvis I er i tvivl om, hvilke bøger I skal ønske jer til jul, eller hvilke bøger I skal give til andre, så kan jeg anbefale jer at læse kommentarerne på forrige indlæg. Der er mange gode bud på, hvad man kan lægge under træet i år.

Rigtig god jul til jer alle :-)

Jule- og fødselsdagskonkurrence

Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det er jo snart jul, så jeg tænkte, det var på tide at dele pakker ud her på bloggen.

Den første bog, I kan vinde, er Helle Helles nyeste roman ”Hvis det er”, som jeg selv læste for noget tid siden. Jeg syntes, den var helt vidunderlig og vil gerne give den – forhåbentlig – gode læseoplevelse videre til en af jer læsere. Eksemplaret er sponsoreret af Rosinante & Co. Jeg har min egen udgave liggende på mit natbord, og jeg regner med, jeg skal genlæse den engang i det nye år. I kan læse min anmeldelse af den her.

Den næste bog i pakken er Donna Tarts ”Den hemmelige historie”. Jeg har ikke selv læst den, men jeg er i gang med at læse Donna Tarts nyeste roman ”The Goldfinch”, og den er indtil videre helt fantastisk. Donna Tart skriver noget så smukt. Denne udgave er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof, som også har udgivet den danske oversættelse af ”The Goldfinch”, nemlig ”Stillidsen”.

For at vinde pakken med de to bøger skal I blot skrive en kommentar til dette indlæg (husk jeres mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med jer). I kan jo for eksempel fortælle, hvilke bøger I ønsker jer til jul. Jeg trækker en vinder blandt kommentarerne på søndag d. 14. kl. 12.00, så jeg kan nå at sende pakken til den heldige vinder inden jul. Så kan vinderen jo lægge gaven under træet, hvis venkommende kan vente så længe med at åbne bøgerne ;-)

“Time is precious so waste it wisely”

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om, at jeg planlægger min læsning nøje og foretager research på bøgerne, før jeg læser dem. Derfor ender jeg ofte med at få mange gode læseoplevelser. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg turde tager flere chancer og måske endda læse en bog, som ved første øjekast ikke er noget for mig, men som så viser sig at være rigtig god.

Grunden til, at jeg ikke gør det så tit, er, at det jo også kan gå den anden vej. Jeg kunne jo ende op med en bog, som slet ikke er mig, og som jeg føler, jeg spilder min tid på. Og det er jo netop tiden, der er den store udfordring.

Der er skrevet SÅ mange bøger i tidens løb, og der bliver stadigvæk udgivet massevis af bøger hvert år. Det er altså umuligt at nå at læse alle bøger. Den tanke har jeg en anelse svært ved at forlige mig med, for jeg er ekstremt nysgerrig og er bange for at gå glip af noget.

Det er endnu en grund til, at jeg planlægger min læsning nøje.

Jeg læser ofte klassikere. Det skyldes, at det er bøger, som er blevet udgivet igen og igen og dermed må være gode i en eller anden forstand. Enten skildrer de en bestemt tid, en bestemt skrivestil eller et bestemt tema, som vi stadigvæk kan forholde os til i dag.

Når jeg læser andet end klassikere, så vælger jeg ud fra bestemte genrer. Jeg elsker fantasy, kærlighedsfortællinger og historisk fiktion, og det er derfor ofte den slags bøger, der er at finde i min bogreol.

Jeg er nødt til at indse, at jeg ikke kan læse alle bøger i hele verden, og derfor læser jeg bøger, jeg formentlig vil holde af.

Har I det også svært med at acceptere, at I ikke kan nå at læse alle bøger? Hvilke genrer er jeres sikre valg? Planlægger I også jeres læsning?

"Jeg har et tæppe i tusind farver" af Anne B. Ragde

Jeg har et tæppe i tusind farver af Anne B. Ragde 3/5 stjerner

Denne selvbiografiske roman har sin begyndelse i forfatterens hjem i Trondheim. Anne B. Ragde har besøg af sin mor Birte, der er sentimental og dvæler ved fortidens sorger og glæder.

”Det må have været helt forfærdeligt for dig at have mig som mor, Anne. Dengang du var lille, mener jeg.”

Således indledes romanen, og herfra udsættes vi som læsere for Annes opvækst. Vi er til stede i en treværelseslejlighed, da faren forlader Anne samt hendes mor og søster. Vi er med, da Birte som alenemor tager arbejde som fabriksarbejder for at forsørge Anne og søsteren. Og vi er med, da Birte mange år senere får kræftbehandling, og hvor rollerne mellem barn og forælder er byttet rundt.

Det er vigtigt for Birte at gøre fortiden op og forklare Anne, at hun har elsket hende, selvom hun havde svært ved at vise omsorg for Anne og hendes søster, da de var helt små. Birte har selv haft en svær opvækst og jublede sågar, da hendes egen mor døde (ligesom i Arseniktårnet) – og det har afspejlet sig i hendes opførsel over for sine egne børn.

Anne får den idé, at hun vil skrive en roman om sin mor. Hun har nemlig også brug for at gå fortiden igennem og at hylde sin mor, som trods alt vendte på en tallerken og ydede den nødvendige omsorg for sine to unge piger.

Jeg har læst flere bøger af Anne B. Ragde, og jeg føler efterhånden, jeg er kommet tættere på hende som forfatter via hendes bøger. Hun har haft en svær opvækst og har lært, at man ikke får noget foræret. Tvært imod må man kæmpe for at opnå noget i livet – og det, synes jeg, er meget beundringsværdigt.

Der har på det seneste i bloggerland floreret et spændende tema om at adskille forfatteren og værket. Det skal man ikke nødvendigvis med Anne B. Ragdes bøger. De skildrer nemlig også forfatterens liv – inklusiv en portion fiktion – og lader os komme tæt på hende som person. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg har et tæppe i tusind farver er helt sikkert et ”must-read”, hvis man har læst andet af Anne B. Ragde. Særligt Arseniktårnet, som også er selvbiografisk, og som desuden nævnes flere gang i denne roman.