”Middlemarch” er en skildring af en ganske almindelig engelsk provinsby i begyndelsen af 1800-tallet. Den giver et indblik i familieli...

"Middlemarch" af George Eliot

Louise | Det fiktive univers

/

2 kommentarer

”Middlemarch” er en skildring af en ganske almindelig engelsk provinsby i begyndelsen af 1800-tallet. Den giver et indblik i familielivet og personlige affærer og maler samtidig et billede af det politiske spil og hverdagsdramaet, der udspiller sig i lokalsamfundet.

Fortællingen følger en helt og en heltinde. Den idealistiske Dorothea Brook, der hovedkulds kaster sig ud i et ægteskab med den ældre, intelligente Mr. Casaubon, og Tetius Lydgate, som kommer til provinsbyen for at praktisere den nyeste medicinske videnskab og progressive tanker. Lydgate gifter sig med Rosamond, en datter af det nye borgerskab, som bringer ægteskabet i både økonomisk og emotionel krise. Dorothea oplever ikke den intellektuelle indflydelse, hun havde håbet, og ender i stedet som tidlig enke. Mr. Casaubon forbyder Dorothea at gifte sig med hans unge fætter Will Ladislaw, hos hvem Dorothea ellers har fundet trøst og støtte i sit ensomme ægteskab.

Sideløbende følger man andre små fortællinger og andre familier. I starten virker romanen en smule rodet, men efterhånden flettes fortællingerne sammen, og de forskellig personer får indflydelse på hinandens skæbner.

Hvordan det hele ender, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan opfordre jer til at læse den, hvis I har tid til det. Det er nemlig en utrolig lang roman, der fortjener tid og fordybelse. Det er også en helt fantastisk roman. Jeg nød at læse hver en side, og jeg er dybt fascineret af Mary Ann Evans’ (George Eliot er blot et pseudonym) måde at beskrive provinslivet på. Desuden holder jeg meget af de små anekdoter og sidebemærkninger til fortællingen. Nedenstående citat holder jeg særlig meget af. Jeg synes, det er smukt og sigende.

”We mortals, men and women, devour many a disappointment between breakfast and dinner-time; keep back the tears and look a little pale about the lips, and in answer to inquiries say, 'Oh nothing!' Pride helps us; and pride is not a bad thing when it only urges us to hide our own hurts - not to hurt others.”

“Middelmarch” er en gennemført klassiker, jeg kun kan anbefale jer at læse. Den er lang og til tider svær at komme igennem, men den er til gengæld det hele værd.