Lørdag morgen tog min kæreste og jeg til Litteraturfestival i Aarhus Ridehus. Vi ankom lidt i 10 og gik først rundt og kiggede lidt ved de ...

Litteraturfestival i Aarhus

Lørdag morgen tog min kæreste og jeg til Litteraturfestival i Aarhus Ridehus. Vi ankom lidt i 10 og gik først rundt og kiggede lidt ved de forskellige boder, der var stillet op rundt omkring i Ridehuset. Klokken 10 tog vi til et oplæg med Kristian Bang Foss og Jonas Møller. De talte om den fortvivlende smerte og det forbandede morsomme i Bang Foss' forfatterskab. I løber af oplægget læste Bang Foss op fra to af sine romaner "Stormen i 99" og "Døden kører Audi". Det var en rigtig interessant dialog, de havde, og der kom gode spørgsmål fra publikum. Jeg synes altid, det er interessant at høre forfatterens overvejelser, og det var en virkelig speciel oplevelse at høre Bang Foss' romaner blive læst op. Bang Foss' læste op med en yderst monoton stemme, og det gav mig en helt anden oplevelse af romanen, fordi det var en anden måde, end jeg selv havde læst den på. Det fik mig til at reflektere over oplæsning, og hvad det gør ved fortællingen. Måske kommer der endda et blogindlæg omkring emnet, når jeg har haft tid til at tænke lidt mere over det.

Efter oplægget havde vi brug for at strække benene, og vi gik derfor rundt og kiggede på de forskellige boder og fik en kop kaffe ved Løves Bogcafé, som havde en lille bod helt oppe ved indgangen. Vi satte os ned ved deres små caféborde og talte lidt om oplægget, som vi begge fandt vildt interessant. Da vi havde drukket vores kaffe, gik vi til næste arrangement. Det var en samtale mellem Christos Tsiolkas fra Australien og Mads Rosendahl Thomsen (som er lektor på litteraturvidenskab i Aarhus). De talte om verdenslitteratur med fokus på, hvad Tsiolkas kaldte "den tørre og akademiske europæiske roman". Tsiolkas mente, at vi havde "for lidt på spil" i Europa, og han følte aldrig rigtigt, at han fik et ordentligt stød i maven, når han læste europæisk litteratur. Til gengæld mente han, at krisen (specielt i Sydeuropa) kunne være en åbning eller en god mulighed for at starte en ny æra af europæisk litteratur. Jeg var ikke helt enig med ham på alle punkter, men det var interessant at høre en udefrakommendes synspunkter.

Efter oplægget gik vi ud i byen og fik noget frokost. Da vi kom tilbage til festivalen hørte vi et oplæg med Pablo Llambías og Stefan Kjerkegaard. De talte om, hvorvidt en fortælling kan være menneskelig, og hvornår og hvorfor opfattelsen af teksten glider sammen med personen bag. Vi kom midt i oplægget og fik nok ikke alt med, men han oplevede tit ved anmeldelser, at folk havde svært ved at skelne mellem fiktionen og det personlige aspekt. Pablos tekster er også "tanker", og derfor har læseren nok ofte en tendens til at forbinde ham med indholdet.

Da vi kom hjem fra festivalen, talte min kæreste og jeg om, at det sidste oplæg var lidt for meget. Pablo Llambías, der også er rektor på Forfatterskolen i København, talte blandt andet om litteratur og kunst. Vi synes begge to, at litteratur nogle gange kan blive for "påtaget kunstnerisk" og have et for snævert publikum. For os handler god litteratur om, at fortællingen er god og spændende, og at man holder af at læse bogen. Forfatteren kan selvfølgelig sagtens have kunstneriske overvejelser og skrive i et smukt sprog, men hvis det kunstneriske og "det at skille sig ud" bliver det eneste formål med fortællingen, så gider jeg simpelthen ikke læse bogen.


Alt i alt var det en fantastisk date, min kæreste havde inviteret mig på. Det var både lærerigt, underholdende og vildt interessant. Jeg elskede det, og jeg skal helt sikkert med igen til næste år.


  





(Der faldt et par gratis bøger af undervejs. Desuden var jeg heldig at få signeret "Døden kører Audi").

"Vild med ord" stod for arrangementet. I kan tjekke deres hjemmesiden ud her eller følge dem på Facebook. 

Jeg har modtaget et par nye bøger med posten. Den første er "Atonement" af Ian McEwan. Dernæst har jeg købt "I Capture...

Nyt på bogreolen




Jeg har modtaget et par nye bøger med posten. Den første er "Atonement" af Ian McEwan. Dernæst har jeg købt "I Capture the Castle" af Dodie Smith og "The Great Gatsby" af Fitzgerald. "The Time Travelers Wife" af Audrey Niffenegger kom også hjem til bogreolen. 

"Shadow and Bone" læster jeg en anmeldelse af på bloggen The Flightless Bird. Den lød simpelthen så god, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.  

Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig date på Aarhus Litteraturfestival, som er arrangeret af "Vild med ord...

Aarhus Litteraturfestival 2013




























Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig date på Aarhus Litteraturfestival, som er arrangeret af "Vild med ord". Min kæreste bad mig i sidste uge om at holde denne lørdag fri. Siden har jeg gået og spekuleret over, hvad han havde fundet på. Jeg troede måske, det var et arrangement i forbindelse med Festugen, og det var det jo sådan set også, men jeg havde ikke lige gættet, at vi skulle på Litteraturfestival. Men det var virkelig en god overraskelse, og jeg nød hvert et øjeblik. Når jeg er færdig med at fordøje de mange indtryk, vender jeg tilbage med flere beskrivelser og billeder.

Hvis andre aarhusianere er interesserede, så er festivalen også åben hele dagen i morgen.

På vej hjem fra arbejde tog jeg lige et smut i en forretning med brugte bøger. Jeg elsker sådan nogle forretninger, og jeg havde så svært ve...

Loppefund

På vej hjem fra arbejde tog jeg lige et smut i en forretning med brugte bøger. Jeg elsker sådan nogle forretninger, og jeg havde så svært ved at komme ud derfra igen. Men ud kom jeg, og jeg havde fire smukke bøger med mig. 

Jeg købte "Lovs is a Special Way of Feeling" af Joan Walsh Anglund. Det er en lille fin bog med de sødeste illustrationer. "Arthur and George" af Julian Barnes kom også med mig hjem. Derudover købte jeg "Drømmefakultetet" af Sara Stridsberg, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2007. Til sidst blev jeg også nødt til at købe "How Language Works" af David Crystal, fordi det er min store passion og min hverdagsbeskæftigelse. 

Jeg skal nok viser jer bøgerne enkeltvist efterhånden, som jeg får dem læst. 


 

Hver gang jeg besøger mine forældre i deres sejlbåd en halvmørk, lun sommeraften med stearinlys og fyldte tekrus på bordet tænker jeg på ...

Den personlige læseoplevelse

Hver gang jeg besøger mine forældre i deres sejlbåd en halvmørk, lun sommeraften med stearinlys og fyldte tekrus på bordet tænker jeg på "Harry Potter". Det var nemlig i en situation nøjagtig som den, jeg læste første kapitel af "De vise sten". Jeg har simpelthen forbundet bøgerne med den hygge og den tryghed, jeg følte, i den situation jeg læste dem.

Det har fået mig til at tænke over, at man forbinder læseoplevelser med det tidspunkt, man læser fortællingen på. Er man forelsket. Har man en rigtig dårlig dag. Eller måske har man oplevet noget nyt eller spændende. Jeg føler i hvert fald tit, jeg står i en situation, hvor jeg føler noget bestemt eller genser noget og forbinder det med en bog, jeg har læst, eller en film jeg har set.


Jeg tror også, det har stor betydning for, hvordan man opfatter en fortælling, og om man synes, den er "god" eller "dårlig". Hvis jeg har en rigtig dårlig dag, kan jeg nemt miste koncentrationen og blive irriteret. Men hvis jeg føler mig glad og godt tilpas, ser jeg også helt anderledes på mine omgivelser. Desuden sætter man også pris på vidt forskellige ting, og derfor må læseoplevelsen også være forskellig fra person til person. 

Har I bestemte følelser eller oplevelser knyttet til en speciel bog? Er I enige eller uenige i, at det kan have betydning for læseoplevelsen? 




For nyligt fandt jeg denne fine udgave af "Alice's Adventures in Wonderland fra serien "Vintage Children's Classi...

"Alice's Adventures in Wonderland" af Lewis Carroll




For nyligt fandt jeg denne fine udgave af "Alice's Adventures in Wonderland fra serien "Vintage Children's Classics". Den har en rigtig fin og sjov forside, og den indeholder mange søde illustrationer. Teksten er lidt større end normalt, men det gør mig ikke noget. Den er behagelig at læse. 

Jeg syntes, det var hyggeligt, at blive taget tilbage til det eventyrland, jeg husker fra min barndom. Det er en god fortælling, og der er mange små iagttagelser, som man kan tænke videre over og bruge i andre sammenhænge. Jeg fik helt lyst til at se Disney's udgave af fortællingen, så nu er jeg hoppet i hyggesukker og smuttet under dynen med en kop te for at se filmen. 


 

Min studie er indrettet sådan, at jeg på mit sidste år på kandidaten kan vælge et praktikophold som projektforløb. Det har jeg valgt at...

Planlægning


Min studie er indrettet sådan, at jeg på mit sidste år på kandidaten kan vælge et praktikophold som projektforløb. Det har jeg valgt at gøre, fordi jeg gerne vil ud og prøve min viden fra studiet af på arbejdsmarkedet og få nogle kontakter og et bredere netværk. 

Jeg arbejder derfor de næste mange måneder på Aarhus-bogmesterens kampagnekontor op til kommunalvalget. Det er sindsygt spændende og lærerigt, og jeg får lov til at prøve en masse vilde ting. Men vigtigst af alt bekræfter det mig i, at mit studie er meget relevant og brugbart. 

I mellemtiden skal jeg passe mit studiejob og følge et fag på uni. Der bliver derfor rigtig meget at se til. Specielt de sidste 3-4 uger op til valget bliver hektiske. I sidste uge fandt jeg en billig studiekalender i Bog og Idé, og den er jeg ved at opdatere. Den bliver uden tvivl mit min vej op til overfladen, når jeg drukner i opgaver, møder og arrangementer. 

Jeg syntes lige, jeg ville viser jer kalenderen, for den er blevet rigtig fin. Jeg havde noget papir fra Søstrene Grene liggende, som jeg har brugt i stedet for den sorte forside, der fulgte med. Det pifter den lige lidt op og gør den mere personlig. Jeg har også købt nogle highlight-faner, som jeg kan bruge til kalenderen og kompendiet til mig fag på uni. 



Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.