I morgen er det Valentinsdag. En hel dag i kærlighedens navn.

Derfor forestiller jeg mig, at jeg skal tilbringe noget af dagen i selskab med en af mine yndlingskærlighedsfortællinger, ’Stolthed og fordom’.

Jeg holder meget af at læse en sød kærlighedsfortælling i ny og næ, og jeg har da også tilføjet en del pastelfarvede bøger til min samling i bogreolen i tidens løb.

Jeg tænkte, at jeg ville vise nogen af dem frem og give jer lidt inspiration til, hvilke kærlighedsbøger I kan læse på denne kærlighedens dag.

Mine bud på Valentinsbøger

Pride and Prejudice af Jane Austen

Wuthering Heights af Emily Brontë

The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald

North and South af Elizabeth Gaskell

Bridget Jones’ dagbog af Helen Fielding

Attachments af Rainbow Rowell

This is a Love Story af Jessica Thompson

Samme dag næste år David Nicholls 

Jeg har vendt blikket bagud et kort øjeblik for at gøre status over læseåret 2015. Det gav mig nogle glædelige gensyn, og jeg tog mig selv i flere gange at tænke ”åh ja, den var god”  eller ”nå ja, den havde jeg helt glemt”.

2015 har været et fantastisk læseår, hvor jeg har stiftet bekendtskab med nogle helt nye bøger, haft mange hyggelige stunder med min læseklub og delt mine boglige tanker med jer læsere.

Det er altid skønt at læse jeres kommentarer, når jeg har anmeldt en bog, vist nye bøger frem eller blot læsset ud af mine refleksioner over det at være ’en læser’. Det gør det SÅ meget sjovere at skrive blogindlæg. Så tak for det :-)

Her til sidst har jeg samlet en liste over de bøger, der har gjort størst indtryk på mig i 2015:

1: The Final Empire

En helt igennem fantastisk trilogi, som gav mig lyst til at læse endnu flere fantasybøger fremover. 

Læs min anmeldelse her.

2: Stardust

Jeg elskede Neil Gaimans eventyr til voksne. 

Læs minanmeldelse her.

3: Far From the Madding Crowd

Mit første møde med Thomas Hardy var virkelig godt, og jeg har fået lyst til at læse endnu flere af hans bøger fremover. 

Læs minanmeldelse her.

4: De mistede

En ekstremt rørende og tankevækkende bog. 

Læs min anmeldelseher.

5: Station Eleven

En virkelig god, post-apokalyptisk bog, som underholdt mig i efterårets read-a-thon. 

Læs min anmeldelse her.

6: Extremely Loud and Incredibly Close

En kreativ, underholdende og tankevækkende bog. 

Læs minanmeldelse her. 

Selvom der kun er gået nogle uger, og at jeg i mellemtiden har set alle fire film, har jeg stadigvæk svært ved at slippe universet. Jeg længes efter at læse om Katniss og det spil, hun bliver kastet ud i. Jeg får helt lyst til at gribe bøgerne igen og læse dem forfra.

For nogen kan det virke fuldstændig åndsvagt at ”savne” en bog så meget, at man har lyst til at læse den igen, selvom man har læst den for kort tid siden. Det er det ikke for mig. Det er faktisk ret normalt.

Når jeg har læst en rigtig god bog, sidder jeg nemlig som regel tilbage med en fantastiske følelse i hele kroppen. Det er en følelse, jeg kan have i mange dage bagefter. Og nogle gange kan jeg simpelthen får lyst til at læse bogen igen.

F.eks. har jeg læst Harry Potter-bøgerne flere gange med kort tids mellemrum, og sidste år læste jeg ’Northanger Abbey’ to gange på en måned.

Jeg er i gang med andre læseprojekter lige for tiden, så jeg får nok desværre ikke tid til at læse ’Hunger Games’-trilogien igen lige foreløbig. Men jeg har godt nok haft lyst til at gøre det mange gange de sidste uge.

Kender I den følelse? Kan I savne en bog så meget, at I har lyst til at læse den igen med det samme? 

De sidste to måneder har været hektiske for mit vedkommende. Først og fremmest er jeg startet i nyt arbejde, og det har taget meget af min tid og energi at komme ind i en ny rutine. Derudover har jeg rendt til alle mulige aktiviteter i weekenderne, og i forrige uge var jeg på skiferie. Så jeg har desværre ikke haft tid til at læse eller blogge så meget, som jeg plejer.

Nu synes jeg dog, jeg efterhånden er ved at få tid og overskud til at genoptage læsningen. Faktisk har jeg i denne weekend taget fat i ”A Little Life” igen, som jeg har holdt en pause fra. Jeg læser også lidt i ”Mænd uden kvinder” og ”Efter dig”.

Det hjalp desuden gevaldigt på min læselyst at have besøg af de søde piger fra min læseklub i weekenden. Der er nu intet som en god, lang og hyggeligt bogsnak, der kan sætte gang i læseglæden.

Det betyder forhåbentlig også, at I vil høre meget mere til mig her på bloggen i den kommende tid.

Får I læst nogle gode bøget? 

“Extremely Loud and Incredibly Close” af Jonathan Safran Foer, 5/5 stjerner

“So many people enter and leave your life! Hundreds of thousands of people! You have to keep the door open so they can come in! But it also means you have to let them go!”

Niårige Oskar Shell er på vej hjem til familiens lejlighed i New York. Det er formiddag d. 11. september 2001, og alle eleverne på hans skole er sendt hjem før tid. Hvorfor ved Oskar ikke, men han ved, der er sket noget forfærdeligt. Han møder flere brandfolk og udrykningskøretøjer på vejen.

Hverken Oskars mor eller far er hjemme i lejligheden, så Oskar tænder for fjernsynet og aflytter telefonsvareren. Der er fem beskeder, og da han har hørt dem alle, ringer telefonen. Han har ikke mod på at svare, og før han ved af det, er det for sent at løfte telefonrøret.

Oskar Shell mister sin far ved terrorangrebet 9/11. Et år efter finder han en nøgle i sin fars klædeskab. Den ligger i en lille konvolut i en blå vase. På konvolutten står navnet Black. Der er 162 millioner låse i New York og 472 mennesker med efternavnet Black. Det vil tage Oskar en evighed at finde frem til den lås, der passer til nøglen. Alligevel er Oskar fast besluttet på at finde den. Han er overbevist om, at den vil bringe ham tættere på sin far.

Skal jeg grine eller græde?

I ”Extremely Loud and Incredibly Close” tager vi med Oskar på en jagt rundt i New Yorks boligkvarterer for at finde låsen, der passer til Oskars fars nøgle. Vi møder bl.a. en grædende, ulykkelig kvinde, hvis mand råber op i et andet værelse. Vi møder også en gammel mand, som ikke har forladt sin lejlighed, siden hans kone døde. De får alle sammen sympati for denne intelligente og umiddelbare dreng.

Og det gør læseren også. Jeg er helt vild med karakteren Oskar, og jeg tog mig selv i flere gange at trække på smilebåndet og bryde ud i latter, når jeg læste bogen. Andre gange trillede tårerne ned ad mine kinder. ”Extremely Loud and Incredibly Close” er nemlig både en hjertevarm, humoristisk og dybt sørgelig fortælling.

Efter at have mistet sin far – som er hans bedste ven – må Oskar stå på egne ben og komme igennem sorgen, mens han samtidig skal kæmpe med at udvikle sig som et ungt menneske. Det er en svær og ubarmhjertig opgave at stå over for, når man ikke er mere end ni-ti år gammel.  

“There were things I wanted to tell him. But I knew they would hurt him. So I buried them, and let them hurt me.”

En kreativ opbygning

”Extremely Loud and Incredibly Close” er skrevet ud fra Oskars synspunkt. Men bogen består også af breve fra en gammel mand, af bedstemorens tanker samt billeder og tegninger fra Oskars ekspedition.

Det er en kreativ opbygning, som understreger bogens mystik.

Derudover er bogen skrevet helt fantastisk. Den er spækket med geniale sammenligninger og metaforer og episoder som afspejler Oskars vidunderlige personlighed. Jeg er specielt vild med denne humoristiske episode, hvor Oskar besøger sin psykolog:

"What would you say to a little game?" "Is it a brain teaser?" "Not really." "I like brain teasers." "So do I. But this isn't a brain teaser." "Bummer." "I'm going to say a word and I want you to tell me the first thing that comes to mind. You can say a word, a person's name, or even a sound. Whatever. There are no right or wrong answers here. No rules. Should we give it a try?"

I said, "Shoot." He said, "Family." I said, "Family." He said, "I'm sorry. I don't think I explained this well. I'll say a word, and you tell me the first thing you think of." I said, "You said 'family' and I thought of family." He said, "But let's try not to use the same word. OK?" "OK. I mean, yeah."

"Family." "Heavy petting." "Heavy petting?" "It's when a man rubs a woman's VJ with his fingers. Right?" "Yes, that's right. OK. There are no wrong answers. How about safety?" "How about it?" "OK." "Yeah." "Bellybutton." "Bellybutton?" "Bellybutton." "I can't think of anything but bellybutton." "Give it a try. Bellybutton." "Bellybutton doesn't make me think of anything." "Dig deep." "In my bellybutton?" "In your brain, Oskar." "Uh." "Bellybutton. Bellybutton." "Stomach anus?" "Good." "Bad." "No, I meant, 'Good. You did good.'" "I did well."

"Well." "Water." "Celebrate." "Ruff, ruff." "Was that a bark?" "Anyway." "OK. Great." "Yeah." "Dirty." "Bellybutton." "Uncomfortable." "Extremely." "Yellow." "The color of a yellow person's bellybutton." "Let's see if we can keep it to one word, though, OK?" "For a game with no rules, this game has a lot of rules."

"Hurt." "Realistic." "Cucumber." "Formica." "Formica?" "Cucumber?" "Home." "Where the stuff is." "Emergency." "Dad." "Is your father the cause of the emergency, or the solution to it?" "Both." "Happiness." "Happiness. Oops. Sorry." "Happiness." "I don't know." "Try. Happiness." "Dunno." "Happiness. Dig." I shrugged my shoulders. "Happiness, happiness."

"Dr. Fein?" "Howard." "Howard?" "Yes?" "I'm feeling self-conscious."

Læs den hvis…

Du skal læse ”Extremely Loud and Incredibly Close”! Længere er den ikke. Du må simpelthen ikke snyde dig selv for denne enestående fortælling. 

”Revolutionary Road” af Richard Yates, 4/5 stjerner

Frank og April Wheeler bor på Revolutionary Road med deres to børn. Deres hus er stort, hvidt og hyggeligt og falder naturligt ind i omgivelserne på villavejen. Frank arbejder inde i byen, og April passer hus og børn. De lever et liv som alle andre i nabolaget.

Men under facaden lurer en ægteskabelig krise. Både Frank og April føler sig som skuespillere i en triviel teaterforestilling, og mens de drømmer om en anderledes tilværelse, passerer livet hastigt forbi dem.

Midt i fortvivlelsen bliver de grebet af en vild og – for nogen – urealistisk idé. De vil rive rødderne op og flytte hele familien til Paris. April skal arbejde som sekretær, mens Frank endelig kan få tid til at finde ud af, hvad han vil opnå i livet.

Frank og April bliver grebet af en rus af spænding, som bringer dem tættere sammen. I et øjeblik virker deres fremtid usikker, og det er lykkedes dem at skille sig ud fra mængden.

Men kan det fortsætte sådan?

Kontrasten mellem drømme og tryghed

”Revolutionary Road” er en tragisk kærlighedsfortælling, der sætter fokus på kontrasten mellem drømme og tryghed. April og Frank repræsenterer denne kontrast, og derfor tørner de sammen gang på gang i deres forsøg på at få tilværelsen til at fungere. April higer efter at skille sig ud, at bryde med rammerne og at være speciel. Det gør Frank også, men når det usikre og uvante kommer for tæt på, søger han efter undskyldninger for at genetablere trygheden.

Jeg lyttede til den danske oversættelse af Richard Yates’ roman via ereolen, og jeg nød både sproget, opbygningen og symbolikken. Specielt synes jeg, det var interessant, når der blev skiftet mellem fortællere, så jeg både fik et indblik i Aprils, Franks, kollegaernes og naboernes tanker. F.eks. gav naboerne et indblik i forstadslivet og i de forventninger, der stilles til en kernefamilie på Revolutionary Road.

For nogle måneder siden taggede Amanda mig i taglegen How I Read, som er en leg, hvor man fortæller lidt om, hvilken typer læser man er.

Nu har jeg endelig fået tid til at svare på de seks spørgsmål.

1. Hvor og hvordan finder du inspiration til nye læseoplevelser?

Jeg følger en masse bogbloggere og Youtubere, som jævnligt viser nye og spændende bøger frem. Faktisk viser de så mange, at min ønskeliste hos diverse bogforhandlere bugner med bøger. Jeg rydder jævnligt op i listerne, men hver gang jeg fjerner én bog, tilføjer jeg som regel en anden.

Jeg kigger også ofte på Instagram under hashtaggene #currentlyreading og #bookstagram. Her falder jeg tit over nye bøger.

Så inspirationen mangler jeg ikke.  

2. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg blev introduceret til bøger af mine forældre. Min mor læste højt for min søster og jeg, og min far opdigtede selv godnathistorier.

Da jeg var gammel nok til at læse, lånte jeg altid mange bøger med hjem fra biblioteket. Specielt om sommeren læste jeg mange bøger, når jeg var på seljerferie med min familie. Det er nemlig begrænset, hvad man kan få tiden til at gå med, når man sejler i mange timer fra én havn til en anden. Dengang kunne man ikke lige spille et spil eller se en video på en iPad.  

Lysten til at læse er bare noget, jeg har holdt ved lige siden. Det er min form for afslapning og underholdning.

3. Hvordan har du ændret smag (genrer), efterhånden som du er blevet ældre?

Som barn læste jeg mange børnebøger, eventyr og fantasy-fortællinger. Det gør jeg stadigvæk med stor glæde, men jeg læser flere klassikere og mere historisk fiktion, end jeg gjorde tidligere.

De seneste par år er postapokalyptiske bøger desuden begyndt at fylde i min bogreol. Jeg har altid holdt af den slags historier, og jeg fulgte troligt med i tv-serien ”The Tribe”, da jeg var barn. Men det er først som voksen, at jeg er begyndt at læse den type bøger.  

4. Hvor ofte køber du bøger?

Det er meget forskelligt. Nogle måneder køber jeg fem bøger. Andre måneder køber jeg slet ingen.

5. Hvordan reagerer du, når du ikke bryder dig om en bogs slutning?

Jeg har lagt mærke til, at jeg snakker med mig selv, hvis jeg er alene hjemme. F.eks. kan jeg godt finde på at udbryde (ret højlydt): ”Det kan man da ikke!” eller ”Sådan kan den da ikke slutte!”.

Hvis min kæreste er hjemme, så brokker jeg mig til ham. Også selvom han slet ikke ved, hvad bogen handler om.  

6. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

Jeg har gjort det én gang, og jeg gør det aldrig igen!

Det var, da jeg som barn, smugkiggede i Harry Potter og Halvblodsprinsen. Uheldigvis stødte jeg på Dumbledores død, og det ødelagde fuldstændig læseoplevelsen for mig.   

I dag har jeg faktisk svært ved at bladre om på de sidste sider for at finde ud af, hvor mange sider der er i bogen. Jeg er simpelthen bange for, at noget vigtig information springer i øjnene på mig.

I er selvfølgelig alle sammen velkomne til at deltage i legen, men jeg vil gerne tagge Den lille bogblog og Tanker om sproget til at svare på de seks spørgsmål.