Jeg lovede jer for et par uger siden, jeg ville vise jer nogle af de gaver, jeg havde fået til min fødselsdag og til jul. Det blev til e...

Snevejr og gaver


Jeg lovede jer for et par uger siden, jeg ville vise jer nogle af de gaver, jeg havde fået til min fødselsdag og til jul. Det blev til en masse vidunderlige gaver, men jeg nøjes med at vise jer disse tre lækre bøger. Af min søster fik jeg "Anna Karenina" af Leo Tolstoy som en ekstra lille fødselsdagsgave. "Bridget Jones - Vild med ham" fik jeg i julegave af min farmor og farfar, og den yndige udgave af "Pride and Prejudice" fra Penguin Classics Deluxe Edition købte jeg til mig selv for nogle af mine fødselsdagspenge. Det er ikke så tit, jeg får bøger i gave, da jeg føler, det er nemmest at købe dem selv. Men denne gang har jeg fået et par stykker, der rammer helt plet. 

Jeg har lige afleveret min sidste skriftlige opgave på uni for dette semester. Så nu har jeg en lille "ferie", indtil jeg skal underskrive specialekontrakt d. 15. februar. Det kommer dog til at kræve en masse forberedende research, så vildt meget ferie bliver det nok alligevel ikke til. 

I dag vil jeg dog nyde, at jeg ikke har nogen eksamener hængende over hovedet. Og er der noget mere hyggeligt end at sidde og læse indendøre, mens sneen daler ned udenfor? Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at det kan blive mere hyggeligt. 




I må have en rigtig god dag derude. 

Jeg er flittig bruger af Instagram, og jeg elsker specielt af se lækre billeder af de fineste bøger. Her er tre af mine favoritter... l...

Instagram

Jeg er flittig bruger af Instagram, og jeg elsker specielt af se lækre billeder af de fineste bøger. Her er tre af mine favoritter...







Her I nogle favoritter på Instagram? 

2013 har været et vidunderligt år. Jeg har fået en masse uforglemmelige oplevelser og udfordringer. Jeg har tilbragt tid med dem, jeg holder...

Største læseoplevelser 2013

2013 har været et vidunderligt år. Jeg har fået en masse uforglemmelige oplevelser og udfordringer. Jeg har tilbragt tid med dem, jeg holder af. Og så har jeg læst massevis af velskrevne, tidsrøvende og fortryllende bøger. Der er dog fem bøger, der har skilt sig ud og sat sit præg på mit år 2013. 

1. The Night Circus af Erin Morgenstern
Som jeg har givet udtryk for et par gange i løbet af året, så elsker jeg The Night Circus. Den er en magisk fortælling, der tryllebandt mig i skyggen af træerne langs stranden i det smukke Kroatien. Denne fortryllende roman stryger til tops på min liste.


2. Hobbitten af J. R. R. Tolkien
Den næste roman på min liste er Hobbitten. Dette søde, pudsige og gennemførte eventyr fandt mit hjerte, og jeg tror aldrig, jeg vil slippe det igen. Mon ikke det kan blive til en genlæsning i 2014.


3. Jordens Søjler af Ken Follett
Jordens Søjler havde længe stået på mit TBR-liste, og 2013 blev året, hvor jeg fandt tid til at fordybe mig i den omfattende og gennemførte fortælling. Jeg er så uendeligt glad for, at jeg endelig fandt tid, for det var det hele værd. 

   
4. Og bjergene gav genlyd af Khaled Hosseini
Denne rørende og indsigtrige roman af Khaled Hosseini levede 100 procent op til mine forventninger. Det var en barsk og smuk fortælling, som satte tingene i perspektiv og fyldte mig med glæde og sorg.  


5. The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald
Den sidste roman på min liste er The Great Gatsby. Jeg er forelsket i 1920'ernes USA, og jeg levede mig ind i det dramatiske kærlighedsforhold, det eventyrlige venskab og de overdådige fester.  


Det var mine fem største læseoplevelser i 2013. Det bliver spændende at se, hvad 2014 bringer. Hvilke læseoplevelser har været de største for jer i 2013? Hvad glæder I jer til at læse i 2014? 

Så er det i morgen, jeg drager på skiferie. Jeg skal en uge til Wagrain i Østrig med hele min familie. Vi skal holde nytår dernede, h...

Skiferie og nytår



Så er det i morgen, jeg drager på skiferie. Jeg skal en uge til Wagrain i Østrig med hele min familie. Vi skal holde nytår dernede, hvilket jeg glæder mig meget til at opleve. Og så skal vi selvfølgelig også stå en masse på ski! 

Jeg har taget lidt læsestof med til turen, hvis jeg får tid til det. Det er "Laksefiskeri i Yemen", som jeg har set filmatiseringen af. Det var en god oplevelse, og jeg var vild med hovedpersonens karakter. Så er det spændende, om bogen er lige så god. Det vil tiden vise. 

Kan I komme rigtig godt ind i det nye år. Vi ses på den anden side :) 


Så er jeg kommet på juleferie hos mine forældre. Her skal jeg hygge mig de næste dage, inden jeg skal på skiferie på fredag. Men ...

Glædelig jul




Så er jeg kommet på juleferie hos mine forældre. Her skal jeg hygge mig de næste dage, inden jeg skal på skiferie på fredag. Men det skal jeg nok fortælle jer lidt mere om, når tiden nærmer sig. 

I ønskes alle sammen en rigtig glædelig jul.

Jeg er vild med denne fine coffee table book fra Vouge, som jeg har stående oven på min bogreol sammen med mine smykker og...

Coffee table book







Jeg er vild med denne fine coffee table book fra Vouge, som jeg har stående oven på min bogreol sammen med mine smykker og andre fine ting. Bogen indeholder Vogues historie, og der er et hav af lækre billeder og sjove eksempler på covers helt tilbage fra Vouges oprindelse. Det er simpelthen sådan en fin bog, som jeg kan sidde og bladre i, når jeg har lyst til at blive inspireret eller bare har lyst til at nyde de smukke billeder. Og så passer den jo så fint til mit lille "tøse-hjørne". 



Ved siden af eksamenslæsning, opgaveskrivning og diverse julearrangementer har jeg også haft tid til lidt julelæsning. "A Christm...

Decemberhygge



Ved siden af eksamenslæsning, opgaveskrivning og diverse julearrangementer har jeg også haft tid til lidt julelæsning. "A Christmas Carol" af Charles Dickens hører uden tvivl julen til. Om det er Disneys fortolkning, Charles Dickens egen fortælling eller en hel tredje betyder ikke så meget. Det er under alle omstændigheder en smuk fortælling om en mand, der forandrer sig til det bedre.

Jeg har læst Charles Dickens egen udgave i denne smukke bog fra Penguin Clothbound Classics. Men mon ikke jeg også skal se Disneys fortolkning d. 24. december. Det hører traditionen til og bringer glædelige minder.  


Leveret af Blogger.
Mit billede
Jeg er 26-årige Louise, som bor og studerer i Aarhus. Som det fremgår af bloggens titel elsker jeg det fiktive univers. På bloggen vil jeg anmelde bøger og film og dele glæder og frustrationer ved selv at skrive tekster og opfinde et fiktivt univers. Jeg håber, I vil blive inspireret af at læse med, og jeg vil meget gerne modtage jeres spørgsmål og kommentarer.