Det fiktive univers

Videoupdate: Hvor blev tiden af?

Er det bare mig, eller er dette efterår gået enormt hurtigt?

Jeg føler kun, det er et par uger siden, jeg lavede min sidste videoupdate, men ifølge kalenderen er der gået halvanden måned. Hvad blev ugerne af? Hvordan har jeg brugt alle de timer?

Nogle af dem har jeg selvfølgelig brugt på at læse bøger, og det fortæller jeg jer lidt om i denne videoupdate. Jeg fortæller også om mine kommende læseprojekter og om vores readalong, som starter i morgen.

Desværre kan jeg ikke vise jer nogen nye bøger, for jeg har ikke købt en eneste bog siden sidst. Til gengæld får jeg nok en del bøger i fødselsdags- og julegave, så dem skal jeg nok vise frem i løbet af juledagene.

Hvordan har I oplevet efteråret? Og har I læst nogen gode bøger?

#WindWillowsRead

December måned nærmer sig, og i den forbindelse har Ida, Amanda, Nadja og jeg arrangeret et read-a-long, som forløber fra d. 1. december til slutningen af december. Vi vil alle fire gerne læse en hyggelig børnebog, så valget er faldet på The Wind in the Willows af Kenneth Grahame. Med sine knap 200 sider passer den helt perfekt til denne travle tid.

Har du lyst til at læse med?

Vi håber, at mange af jer vil læse bogen sammen med os, så vi kan dele læseoplevelsen med hinanden på diverse blogs, Instagram og Twitter. Til lejligheden har vi oprettet hashtagget #WindWillowsRead, som vi kan bruge, når vi omtaler bogen.

Arrangementet skydes som sagt i gang d. 1. december, og I kan deltage i det omfang, der passer jer.

Jeg glæder mig til at læse sammen med jer!

Gaveregn i december

I mit snart 27-årige lange liv har det altid vrimlet med gaver i december måned. Pakkekalendere, adventsgaver og julegaver. Og som om det ikke var nok, så har jeg også fødselsdag i midten af december.

Min mor har fortalt, at jeg som helt lille en gang udtrykte, at jeg ikke gad at holde fødselsdag mere, fordi det simpelthen var for overvældende.

Et par år senere kom jeg dog efter det og fandt hurtigt ud af, at de ”bløde pakker” ikke var helt så interessante som de hårde.

Nu da jeg er blevet voksen (…eller næsten), er gaveregnen stilnet af, og jeg nyder både at blive overrasket med gaver og at give gaver til andre. Specielt hvis det er en gave, som har en særlig betydning, og som jeg ved vil glæde den anden person.

Men nok om det.

Jeg har selvfølgelig bøger på ønskelisten igen i år. Blandet andet ønsker jeg mig ”På træk” af Kamilla Hega Holst og ”Hvor intet bryder vinden” af Leonora Christina Skov.

Hvilke bøger har I på ønskelisten i år?

1, 2, 3, 4, 5, 6

Bloggen har fået et layout-løft

Min kæreste og jeg har brugt en stor del af weekenden på at lave et nyt layout til bloggen. Vi har brugt en skabelon, som fungerer på Blogger, men det har krævet en del kodning (Tak Thomas :*) og finpudsning for at få det til at se helt rigtigt ud. Layoutet skulle jo gerne passe til bloggens indhold.

Som noget nyt har jeg lavet en side, hvor I kan finde alle de anmeldelser, jeg har lavet i tidens løb. Det var et ret stort rugbrødsarbejde at samle dem alle sammen, men det var samtidig ret sjovt at læse nogle af mine første anmeldelser og se, hvordan bloggen har udviklet sig i tidens løb. I kan finde alle anmeldelserne her. I kan også bruge søgefunktionen oppe i menuen til at søge efter bøger eller temaer.

Til sidst har jeg lavet en side (TBR-liste) med de bøger, jeg gerne vil læse på et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Jeg forestiller mig, at jeg vil strege dem ud, efterhånden som jeg får dem læst.

Bloggen bliver liggende på samme domæne, så der er ikke sket noget nyt på den front. Det er kun layoutet, der har fået en overhaling.

Har I haft en god weekend? Og har I fået læst nogen gode bøger?

”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen

”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen, anmeldereksemplar, 2/5 stjerner

I 1990’erne begynder Peter at studere jura på Aarhus Universitet. Han er ”rus” og skal på rustur med sine studiekammerater, og det viser sig at være en voldsom oplevelse for Peter, der må deltage i alverdens druk- og selskabslege.

20 år efter fylder tiden på universitet stadigvæk meget i Peters hverdag, og han reflekterer over fortiden, mens han forsøger at jonglere med rollerne som advokat, ekstern lektor og familiefar.

”Tanker fra en rus” stiller skarpt på drukkulturen på universiteterne og stikker til vores stræben efter det perfekte liv med fornem uddannelse og kernefamilie. Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes, det er et aktuelt og meget interessant tema. Og det var netop dét, der i første omgang gav mig lyst til at læse bogen.

Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger.

Der er ingen tvivl om, at Kasper Selmar Pedersen er god til at formulere sig, og han laver nogle interessante beskrivelser af diverse hændelser. Jeg synes dog det kommer til at fylde for meget. Nogle beskrivelser er slet ikke nødvendige for handlingen, og de afslører for meget om hovedpersonen.

Jeg kan godt lide, når forfatteren holder igen med nogle informationer og i stedet beskriver sine karakterer indirekte via deres handlinger eller mangel på samme. Jeg vil helst ikke have det hele serveret.

Derudover mangler jeg et interessant plot, som giver mig lyst til at vide, hvad der sker med Peter fremover. Det kunne eventuelt have været løst ved hjælp af en anden opbygning. I stedet for at dele bogen op i to dele, som er henholdsvis fortiden og nutiden, kunne man med fordel have vekslet løbende imellem de to tidsperioder og dermed have skabt en mere dynamisk fortælling.

Der er heller ingen dialoger i bogen – i hvert fald ikke direkte. I stedet er det hovedpersonen Peter, der beskriver hændelserne. Det giver selvfølgelig mening, eftersom det er tanker fra en rus, men jeg er ikke sikker på, at det er en form, jeg bryder mig om. Jeg tror, dialoger kunne have været med til at gøre fortællingen mere levende.

Der er ind imellem nogle fine beskrivelser i bogen, men som sagt føler jeg ikke, de gør noget godt for handlingen. I stedet kunne de fungere ret godt som små digte. F.eks. synes jeg, den her passage er ret fin:

”Det er koldt, det er hvidt, det er tyst, det er tildækket, det er nøgent, det er fordækt, det er december, det er januar, det er februar, det er vinter. Det er årstiden, hvor træerne mister pusten og må smide tøjet. Det er årstiden, hvor bevægelserne bliver små, nærmest krampagtige eller måske rettere sagt fastfrosne. Det er årstiden, hvor vandet fremtræder spejlglat og perfekt”.

”Tanker fra en rus” er en udmærket bog, som behandler et aktuelt emne, men den mangler nogle væsentlige elementer for, at den for alvor ville falde i min smag.

Læs den hvis…

Du skal læse bogen, hvis du har lyst til at (gen)opleve rusturen på universitet – på godt og ondt – og hvis du vil læse om en hovedperson, der kæmper med sine egne og andres forventninger.

”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky

”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky, 4/5 stjerner

”Det forbandede familieord umage. Vores mor, der altid skal undskylde hvert eneste vellykkede resultat med, at hun har gjort sig umage. Vores far, der sjældent fandt, at noget som helst var umagen værd. Tilsammen var de et umage par”.

Lisa er på vej hjem fra Afghanistan. Ved siden af hende i flyet sidder lægen Andreas, som hun fortæller sin livshistorie til. Hun fortæller om fire små børn, som boede på en gård med to belastede forældre. Hun fortæller, hvordan hendes lillesøster Marie forsøgte at begå selvmord. Og hun fortæller, hvordan de fire søskende hver især kæmper med deres fortid.

Barsk fortælling og et levende sprog

”Forbandede yngel” er en historie om livet, og den kommer omkring nogle svære emner såsom udsatte børn, selvmord og krigen i Afghanistan. Men selvom bogen er barsk at læse, formår Anne-Cathrine Reibnitzsky også – primært på grund af sit levende sprog – at skabe lyse øjeblikke i fortællingen.

F.eks. er Anne-Cathrine Reibnitzsky rigtig god til at bruge sammenligninger i sine beskrivelser, som er med til at gøre situationerne mere absurde, så stemningen bliver lettere og til tider humoristisk.

”Slagteren har sort hår og brune øjne. Hans kittel er helt hvid. Han har sine knive i et klæde, ligesom det min mor har sølvtøjet i”.

Derudover skriver Anne-Cathrine Reibnitzsky uden tvivl ud fra læresætningen ”Show it – don’t tell it”. I stedet for at skrive, hvad hovedpersonerne tænker og føler i alle tænkelige situationer, viser hun det med sine præcise beskrivelser af karakterernes handlinger.

Til sidst vil jeg nævne, at Anne-Cathrine Reibnitzsky har bygget romanen op på en måde, hvor den skifter i tid og sted, så vi på den ene side af bogen befinder os ombord på flyet til Danmark, mens vi på den næste side befinder os på et fly med en gruppe faldskærmsudspringere, som venter på at dørene går op. Sådan en opbygning kan jeg rigtig godt lide, for det er med til at fange min opmærksomhed og bibeholde den, til jeg har vendt den sidste side.

Læs den hvis...

Hvis du er til barske familietragedier og godt kan lide en velkomponeret og velskrevet bog, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Forbandede yngel”.

Vild med ORD: Litteratur og fremtiden

I sidste weekend deltog jeg i den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD. Dette indlæg er en beskrivelse af mine oplevelser til arrangementet.

Lørdag morgen kravlede jeg ud af min varme seng med høje forventninger til en indholdsrig weekend i litteraturens tegn. Jeg skulle nemlig deltage i Vild med ORD, som blev afholdt på Aarhus Bibliotek i Dokk1.

Da jeg ankom lidt over 10 om formiddagen, løb jeg ind i min veninde Ida, og sammen tog vi til åbningen af festivalen. Tidligere universitetsprofessor Ole Højris lagde ud med at tale om, hvordan vi mennesker igennem tiderne har opfattet 'fremtiden', som er temaet for dette års festival. Jeg nød at blive ført tilbage til tiden på universitet, og et øjeblik befandt jeg mig i et auditorium på Aarhus Universitet til 'Studium generale' med Ole Højris som underviser, der konsekvent lagde trykket på anden stavelse i ordet 'lovmæssigheder'.

Bagefter tog litteraturprofessor Svend Erik Larsen over og talte om, hvorfor litteraturen er så god til at behandle vores forestilling om fremtiden. Med disse ord var festivalen åben, og vi bevægede os over i den lille sal, hvor Maren Uthaug skulle indtage scenen.

Autentiske streger

I den lille sal sad Maren Uthaug klar på scenen ved et lille bord med en bordlampe, en stor bunke papirer og et penalhus fyldt med tusser. Ved siden af sig, havde hun sin iPhone liggende med en playliste, som indeholdte den musik, som skulle fylde rummet under livetegningen.

På væggene i salen fremviste tre lærreder skrivebordet og de tegninger, Maren Uthaug undervejs producerede.

Musikken begyndte at fylde det stille rum, og de blanke stykker papirer foran Maren Uthaug blev et efter et fyldt med tekst og tegninger. Først af en lille vred pige. Dernæst af en nyforelsket ung kvinde. Og til sidst af en voksen mor til tre.

Undervejs udbrød der latter i salen, og man kunne fornemme de stiltiende smil hist og her.

Efter livetegningen blev Maren Uthaug interviewet om sin nye e-bog (På den lyse side - link), som består af gifs (korte "filmklip"), og som efter sigende skulle være den første af sin slags i verden.

{Maren Uthaug byder velkommen}

Følelsen af kunst og et kig til overklassen

Søndag middag befandt jeg mig igen på Dokk1 til Vild med ORD, og denne gang skulle jeg se en video af kunstner Amalie Smith, som livespeakede undervejs. Filmen handlede om kunst og berøring, og hvordan de to ting kombineres i kunstværker.

Det var et interessant tema, som dog til tider blev lidt for abstrakt til mig. Men det var alligevel spændende at høre om nogle af tankerne bag ”følelsen” af ord og kunst.

Efter filmen tog jeg til foredrag med Lotte K. Andersen, som er aktuel med romanen ’Hambros Allé 7-9-13’. Jeg kendte intet til hendes bog på forhånd og havde derfor ingen forventninger til oplægget, som var en samtale mellem Lotte K. Andersen og Søren Højlund Carlsen.

'Hambros Allé 7-9-13' er en roman, der foregår på Hambros Allé, og man følger familierne i nummer 7, 9 og 13. Det er Danmarks dyreste adresse, og man får et indblik i nogle af de forskellige arketyper, som befinder sig i "overklassen".

Oplægget var udmærket, og måske kunne jeg fristes til at læse bogen engang. Når jeg vel at mærke kommer igennem nogle af de mange andre ulæste bøger, som står i min bogreol og giver mig dårlig samvittighed.

{Billede fra Amalie Smiths film}

Vi ses igen næste år

Vild med ORD viste sig endnu engang at være en god oplevelse. Jeg fik set og hørt nogle gode oplæg, jeg blev introduceret til noget helt nyt, og jeg mødte en masse søde bogelskere. Men den bedste oplevelse var uden tvivl Maren Uthaugs livetegning.

Jeg glæder mig allerede til næste års aarhusianske litteraturfestival.

Var I til Vild med ORD? Hvad var den bedste oplevelse?