Det fiktive univers

Tag-leg: “How I Read”

For nogle måneder siden taggede Amanda mig i taglegen How I Read, som er en leg, hvor man fortæller lidt om, hvilken typer læser man er.

Nu har jeg endelig fået tid til at svare på de seks spørgsmål.

1. Hvor og hvordan finder du inspiration til nye læseoplevelser?

Jeg følger en masse bogbloggere og Youtubere, som jævnligt viser nye og spændende bøger frem. Faktisk viser de så mange, at min ønskeliste hos diverse bogforhandlere bugner med bøger. Jeg rydder jævnligt op i listerne, men hver gang jeg fjerner én bog, tilføjer jeg som regel en anden.

Jeg kigger også ofte på Instagram under hashtaggene #currentlyreading og #bookstagram. Her falder jeg tit over nye bøger.

Så inspirationen mangler jeg ikke.

2. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg blev introduceret til bøger af mine forældre. Min mor læste højt for min søster og jeg, og min far opdigtede selv godnathistorier.

Da jeg var gammel nok til at læse, lånte jeg altid mange bøger med hjem fra biblioteket. Specielt om sommeren læste jeg mange bøger, når jeg var på seljerferie med min familie. Det er nemlig begrænset, hvad man kan få tiden til at gå med, når man sejler i mange timer fra én havn til en anden. Dengang kunne man ikke lige spille et spil eller se en video på en iPad.

Lysten til at læse er bare noget, jeg har holdt ved lige siden. Det er min form for afslapning og underholdning.

3. Hvordan har du ændret smag (genrer), efterhånden som du er blevet ældre?

Som barn læste jeg mange børnebøger, eventyr og fantasy-fortællinger. Det gør jeg stadigvæk med stor glæde, men jeg læser flere klassikere og mere historisk fiktion, end jeg gjorde tidligere.

De seneste par år er postapokalyptiske bøger desuden begyndt at fylde i min bogreol. Jeg har altid holdt af den slags historier, og jeg fulgte troligt med i tv-serien ”The Tribe”, da jeg var barn. Men det er først som voksen, at jeg er begyndt at læse den type bøger.

4. Hvor ofte køber du bøger?

Det er meget forskelligt. Nogle måneder køber jeg fem bøger. Andre måneder køber jeg slet ingen.

5. Hvordan reagerer du, når du ikke bryder dig om en bogs slutning?

Jeg har lagt mærke til, at jeg snakker med mig selv, hvis jeg er alene hjemme. F.eks. kan jeg godt finde på at udbryde (ret højlydt): ”Det kan man da ikke!” eller ”Sådan kan den da ikke slutte!”.

Hvis min kæreste er hjemme, så brokker jeg mig til ham. Også selvom han slet ikke ved, hvad bogen handler om.

6. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

Jeg har gjort det én gang, og jeg gør det aldrig igen!

Det var, da jeg som barn, smugkiggede i Harry Potter og Halvblodsprinsen. Uheldigvis stødte jeg på Dumbledores død, og det ødelagde fuldstændig læseoplevelsen for mig.

I dag har jeg faktisk svært ved at bladre om på de sidste sider for at finde ud af, hvor mange sider der er i bogen. Jeg er simpelthen bange for, at noget vigtig information springer i øjnene på mig.

I er selvfølgelig alle sammen velkomne til at deltage i legen, men jeg vil gerne tagge Den lille bogblog og Tanker om sproget til at svare på de seks spørgsmål.

Videoupdate: Hvor blev tiden af?

Er det bare mig, eller er dette efterår gået enormt hurtigt?

Jeg føler kun, det er et par uger siden, jeg lavede min sidste videoupdate, men ifølge kalenderen er der gået halvanden måned. Hvad blev ugerne af? Hvordan har jeg brugt alle de timer?

Nogle af dem har jeg selvfølgelig brugt på at læse bøger, og det fortæller jeg jer lidt om i denne videoupdate. Jeg fortæller også om mine kommende læseprojekter og om vores readalong, som starter i morgen.

Desværre kan jeg ikke vise jer nogen nye bøger, for jeg har ikke købt en eneste bog siden sidst. Til gengæld får jeg nok en del bøger i fødselsdags- og julegave, så dem skal jeg nok vise frem i løbet af juledagene.

Hvordan har I oplevet efteråret? Og har I læst nogen gode bøger?

#WindWillowsRead

December måned nærmer sig, og i den forbindelse har Ida, Amanda, Nadja og jeg arrangeret et read-a-long, som forløber fra d. 1. december til slutningen af december. Vi vil alle fire gerne læse en hyggelig børnebog, så valget er faldet på The Wind in the Willows af Kenneth Grahame. Med sine knap 200 sider passer den helt perfekt til denne travle tid.

Har du lyst til at læse med?

Vi håber, at mange af jer vil læse bogen sammen med os, så vi kan dele læseoplevelsen med hinanden på diverse blogs, Instagram og Twitter. Til lejligheden har vi oprettet hashtagget #WindWillowsRead, som vi kan bruge, når vi omtaler bogen.

Arrangementet skydes som sagt i gang d. 1. december, og I kan deltage i det omfang, der passer jer.

Jeg glæder mig til at læse sammen med jer!

Gaveregn i december

I mit snart 27-årige lange liv har det altid vrimlet med gaver i december måned. Pakkekalendere, adventsgaver og julegaver. Og som om det ikke var nok, så har jeg også fødselsdag i midten af december.

Min mor har fortalt, at jeg som helt lille en gang udtrykte, at jeg ikke gad at holde fødselsdag mere, fordi det simpelthen var for overvældende.

Et par år senere kom jeg dog efter det og fandt hurtigt ud af, at de ”bløde pakker” ikke var helt så interessante som de hårde.

Nu da jeg er blevet voksen (…eller næsten), er gaveregnen stilnet af, og jeg nyder både at blive overrasket med gaver og at give gaver til andre. Specielt hvis det er en gave, som har en særlig betydning, og som jeg ved vil glæde den anden person.

Men nok om det.

Jeg har selvfølgelig bøger på ønskelisten igen i år. Blandet andet ønsker jeg mig ”På træk” af Kamilla Hega Holst og ”Hvor intet bryder vinden” af Leonora Christina Skov.

Hvilke bøger har I på ønskelisten i år?

1, 2, 3, 4, 5, 6

Bloggen har fået et layout-løft

Min kæreste og jeg har brugt en stor del af weekenden på at lave et nyt layout til bloggen. Vi har brugt en skabelon, som fungerer på Blogger, men det har krævet en del kodning (Tak Thomas :*) og finpudsning for at få det til at se helt rigtigt ud. Layoutet skulle jo gerne passe til bloggens indhold.

Som noget nyt har jeg lavet en side, hvor I kan finde alle de anmeldelser, jeg har lavet i tidens løb. Det var et ret stort rugbrødsarbejde at samle dem alle sammen, men det var samtidig ret sjovt at læse nogle af mine første anmeldelser og se, hvordan bloggen har udviklet sig i tidens løb. I kan finde alle anmeldelserne her. I kan også bruge søgefunktionen oppe i menuen til at søge efter bøger eller temaer.

Til sidst har jeg lavet en side (TBR-liste) med de bøger, jeg gerne vil læse på et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Jeg forestiller mig, at jeg vil strege dem ud, efterhånden som jeg får dem læst.

Bloggen bliver liggende på samme domæne, så der er ikke sket noget nyt på den front. Det er kun layoutet, der har fået en overhaling.

Har I haft en god weekend? Og har I fået læst nogen gode bøger?

”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen

”Tanker fra en rus” af Kasper Selmar Pedersen, anmeldereksemplar, 2/5 stjerner

I 1990’erne begynder Peter at studere jura på Aarhus Universitet. Han er ”rus” og skal på rustur med sine studiekammerater, og det viser sig at være en voldsom oplevelse for Peter, der må deltage i alverdens druk- og selskabslege.

20 år efter fylder tiden på universitet stadigvæk meget i Peters hverdag, og han reflekterer over fortiden, mens han forsøger at jonglere med rollerne som advokat, ekstern lektor og familiefar.

”Tanker fra en rus” stiller skarpt på drukkulturen på universiteterne og stikker til vores stræben efter det perfekte liv med fornem uddannelse og kernefamilie. Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes, det er et aktuelt og meget interessant tema. Og det var netop dét, der i første omgang gav mig lyst til at læse bogen.

Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger.

Der er ingen tvivl om, at Kasper Selmar Pedersen er god til at formulere sig, og han laver nogle interessante beskrivelser af diverse hændelser. Jeg synes dog det kommer til at fylde for meget. Nogle beskrivelser er slet ikke nødvendige for handlingen, og de afslører for meget om hovedpersonen.

Jeg kan godt lide, når forfatteren holder igen med nogle informationer og i stedet beskriver sine karakterer indirekte via deres handlinger eller mangel på samme. Jeg vil helst ikke have det hele serveret.

Derudover mangler jeg et interessant plot, som giver mig lyst til at vide, hvad der sker med Peter fremover. Det kunne eventuelt have været løst ved hjælp af en anden opbygning. I stedet for at dele bogen op i to dele, som er henholdsvis fortiden og nutiden, kunne man med fordel have vekslet løbende imellem de to tidsperioder og dermed have skabt en mere dynamisk fortælling.

Der er heller ingen dialoger i bogen – i hvert fald ikke direkte. I stedet er det hovedpersonen Peter, der beskriver hændelserne. Det giver selvfølgelig mening, eftersom det er tanker fra en rus, men jeg er ikke sikker på, at det er en form, jeg bryder mig om. Jeg tror, dialoger kunne have været med til at gøre fortællingen mere levende.

Der er ind imellem nogle fine beskrivelser i bogen, men som sagt føler jeg ikke, de gør noget godt for handlingen. I stedet kunne de fungere ret godt som små digte. F.eks. synes jeg, den her passage er ret fin:

”Det er koldt, det er hvidt, det er tyst, det er tildækket, det er nøgent, det er fordækt, det er december, det er januar, det er februar, det er vinter. Det er årstiden, hvor træerne mister pusten og må smide tøjet. Det er årstiden, hvor bevægelserne bliver små, nærmest krampagtige eller måske rettere sagt fastfrosne. Det er årstiden, hvor vandet fremtræder spejlglat og perfekt”.

”Tanker fra en rus” er en udmærket bog, som behandler et aktuelt emne, men den mangler nogle væsentlige elementer for, at den for alvor ville falde i min smag.

Læs den hvis…

Du skal læse bogen, hvis du har lyst til at (gen)opleve rusturen på universitet – på godt og ondt – og hvis du vil læse om en hovedperson, der kæmper med sine egne og andres forventninger.

”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky

”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky, 4/5 stjerner

”Det forbandede familieord umage. Vores mor, der altid skal undskylde hvert eneste vellykkede resultat med, at hun har gjort sig umage. Vores far, der sjældent fandt, at noget som helst var umagen værd. Tilsammen var de et umage par”.

Lisa er på vej hjem fra Afghanistan. Ved siden af hende i flyet sidder lægen Andreas, som hun fortæller sin livshistorie til. Hun fortæller om fire små børn, som boede på en gård med to belastede forældre. Hun fortæller, hvordan hendes lillesøster Marie forsøgte at begå selvmord. Og hun fortæller, hvordan de fire søskende hver især kæmper med deres fortid.

Barsk fortælling og et levende sprog

”Forbandede yngel” er en historie om livet, og den kommer omkring nogle svære emner såsom udsatte børn, selvmord og krigen i Afghanistan. Men selvom bogen er barsk at læse, formår Anne-Cathrine Reibnitzsky også – primært på grund af sit levende sprog – at skabe lyse øjeblikke i fortællingen.

F.eks. er Anne-Cathrine Reibnitzsky rigtig god til at bruge sammenligninger i sine beskrivelser, som er med til at gøre situationerne mere absurde, så stemningen bliver lettere og til tider humoristisk.

”Slagteren har sort hår og brune øjne. Hans kittel er helt hvid. Han har sine knive i et klæde, ligesom det min mor har sølvtøjet i”.

Derudover skriver Anne-Cathrine Reibnitzsky uden tvivl ud fra læresætningen ”Show it – don’t tell it”. I stedet for at skrive, hvad hovedpersonerne tænker og føler i alle tænkelige situationer, viser hun det med sine præcise beskrivelser af karakterernes handlinger.

Til sidst vil jeg nævne, at Anne-Cathrine Reibnitzsky har bygget romanen op på en måde, hvor den skifter i tid og sted, så vi på den ene side af bogen befinder os ombord på flyet til Danmark, mens vi på den næste side befinder os på et fly med en gruppe faldskærmsudspringere, som venter på at dørene går op. Sådan en opbygning kan jeg rigtig godt lide, for det er med til at fange min opmærksomhed og bibeholde den, til jeg har vendt den sidste side.

Læs den hvis...

Hvis du er til barske familietragedier og godt kan lide en velkomponeret og velskrevet bog, så kan jeg helt klart anbefale dig at læse ”Forbandede yngel”.